Søren sad og snakkede med nogle tyske og østrigske kolleger. Han havde mødt en af østrigerne før og havde straks sat sig ved bordet, da østrigeren havde gjort tegn til, at Søren skulle sætte sig hos dem. Søren prøvede også at få øjenkontakt med nogle af sine danske kolleger. Men de så ud til at være mere optaget af at pleje deres skoleengelsk eller sidde i et hjørne og ordne verdenssituationen – på dansk.
Søren var i sit es. Det var sjældent, han havde lejlighed til at holde sine tyske sprogkundskaber ved lige; så han nød det. Det var tyskerne, der var værter ved arrangementet. Det var andendagen på den kendte 4-dages march omkring Nijmegen i Holland. Søren havde selv marcheret turen flere gange i de unge år. Nu indgik han i delegationsstaben. De forskellige landes delegationsstabe plejede at indbyde de andre til en drink en af aftenerne. I aften var det tyskernes tur.
Arrangementet foregik i en gymnastiksal, hvor der var opstillet borde og stole. I et hjørne sad ”Das Musikkorps der 1. Gebirgsdivision” og underholdt med lettere musik. Pludselig annoncerede dirigenten, at der var ønskekoncert. En af de tyske kolleger ved Sørens bord ønskede en kendt tysk march. Det fandt nogle englændere og danskere tydeligvis malplaceret; de forlod i hvert fald selskabet.
Søren tænkte ved sig selv, at det måtte kunne gøres anderledes. Han kom pludselig i tanker om, at en gammel dirigent og musikpædagog engang havde forklaret ham forskellen på gammel tysk og østrigsk militærmusik således: Tysk militærmusik har til formål at gøre soldaterne stive i knæene. Østrigsk militærmusik derimod har til formål at gøre kvinderne bløde i knæene.
Da musikkorpset var færdige med den tyske march, gik Søren op til dirigenten og spurgte:
- Spiller De ”Deutschmeister Regimentsmarsch”?
- Ja, naturligvis. Kender De den?
- Ja, jeg har faktisk arrangeret den for et dansk musikkorps og kender hver en tone.
- Kunne De måske have lyst til at dirigere den?
Det kunne Søren selvfølgelig; så han tog imod dirigentstokken, stillede sig op på podiet og henvendte sig til publikum - først på engelsk, så på tysk:
- Det er en stor ære for mig at få lov til at dirigere ”Das Musikkorps der 1. Gebirgsdivision”. Jeg kunne tænke mig, at vi spiller den østrigske march ”Deutschmeister Regimentsmarsch”. For det første er det en smuk march. For det andet er det i år 100 siden Willi August Jurek komponerede den til sit regiment, Det Kejserlige og Kongelige Infanteriregiment nr. 4, Hoch- und Deutschmeister. Deraf navnet.
Så vendte Søren sig mod musikerne, der var ved at finde noderne frem:
- Jeg ser i partituret, at De plejer at gå da capo efter D-stykket. Det gør vi ikke nu. Når D-stykket er gentaget, har vi nået finalen. Desuden vil jeg gerne have ritardando i de første takter i A-, B- og D-stykket – også ved gentagelsen. Overgang til trio og de første takter af C-stykket spiller vi a tempo. Hvem spiller fløjtesoloen i D-stykket?
En lille kvindelig musiker rakte sin piccolofløjte i vejret. Søren spurgte:
- Kun Dem?
- Ja.
- Så vil jeg gerne have, at De rykker herop ved siden af mig. De må gerne holde pause i hele C-stykket, så De er klar til at spille D-stykket fortissimo.
Da fløjtenisten var kommet på plads, og alle var klar, satte Søren musikken i gang; og den blev spillet, som han havde ønsket sig det. Da de nåede til D-stykket, hvor fløjtenisten brillerede med en gennemgående solo, fornemmede Søren pludselig, at publikum rejste sig op og klappede med i takt til musikken. Søren blev fuldstændig euforisk. Aldrig havde han oplevet noget lignende. Det var næsten som afslutningen på Nytårskoncerten fra Wien hvert år.
Da marchen var spillet til ende, bragede bifaldet løs. Søren vendte sig mod publikum og kvitterede ved at markere en kortvarig indtagelse af retstilling. Derefter vendte han sig mod fløjtenisten og gav hende tegn til at rejse sig op. Bifaldet fortsatte. Så gik Søren ned til hende og gav hende et kys på kinden. Det så hun ikke ud til at have noget imod. Til sidst gav han taktstokken tilbage til dirigenten og gik ned på sin plads.
Østrigerne var begejstrede for den måde, han havde dirigeret på. Søren havde endnu lidt fadøl i sit glas, så han satte sig igen og nød det sidste. I det korte sekund han havde kysset fløjtenisten på kinden, havde han registreret to ting: Hun havde givet ham et fortroligt klem på den højre overarm, og hendes kind havde føltes en lille smule ru. Han tænkte ved sig selv:
- Et rigtigt naturbarn fra bjergene. Går mere op i friluftsliv end i dyre cremer.
Efterhånden begyndte folk at bryde op for at nå næste punkt på programmet. Men pludselig stod den lille fløjtenist foran ham og sagde:
- Det var en helt speciel musikalsk oplevelse, De gav mig – ja hele musikkorpset.
- Jeg må også sige, at jeg var yderst tilfreds med Deres fløjtesolo i trioen.
- Jeg hedder i øvrigt Barbara, men bliver kaldt Bärbel. Er De dirigent for et dansk musikkorps?
- Nej, jeg er en ganske almindelig major i den danske hær. Jeg hedder Søren, og lad os da være dus. Sæt dig dog ned.
- Jamen du må da have en musikalsk uddannelse?
- Nej. Jeg er amatør og har kun spillet trompet i min gymnasietid. Vi havde desværre ingen fløjte i orkestret. Men så spillede jeg fløjtesoloen fra ”Deutschmeister Regimentsmarsch” på trompeten.
- Det må have været svært. Du må have været god til at spille trompet?
Søren kom pludselig i tanker om sin studentertid i Innsbruck. Her havde en sød tyrolerpige sagt til ham:
- En umusikalsk mand har ikke mange chancer hos pigerne i Tyrol.
Søren håbede på, at det samme gjorde sig gældende i nabolandet Bayern, så han tilføjede:
- Jeg holder meget af musik. Musikken er en af de tre vigtigste kunstarter i mit liv.
- Nu gør du mig nysgerrig. Hvad er de to andre kunstarter?
- Det er kogekunst og elskovskunst.
Søren var spændt på, om Bärbel ville rødme eller bare trække følehornene til sig. Men han fornemmede kun, at hun hastigt lod øjnene glide rundt som for at registrere, om nogle af hendes kolleger kunne have hørt det. Søren fulgte straks op ved at sige:
- Jeg kan desværre ikke levere bevis på min kogekunst her i Holland. Men jeg ville da gerne invitere dig på en gang rijstafel på en af byens udmærkede indonesiske restauranter.
Bärbel betænkte sig lidt og svarede så, at det kunne blive næste aften. De aftalte tid og et diskret sted ved hendes hotel, hvor han skulle hente hende næste aften. Hun ville ikke ses af kollegerne.
Søren og Bärbel tilbragte en hyggelig aften på den indonesiske restaurant Batavia. Bärbel var lille og slank med kortklippet, blond hår. Efter Sørens mening havde hun et sødt, regelmæssigt ansigt med en lille fin næse og ret smalle læber. Hun var klædt helt afslappet i cowboybukser, bluse og løsthængende jakke. Hun fortalte, at hun var uddannet på musikkonservatoriet i München, og at hun kunne tænke sig en dag at blive lærer på en musikskole. Søren gættede på, at hun var midt i af 30-erne, dvs. en halv snes år yngre end han. Søren fortalte tilsvarende lidt om den karriere, han var midt i. Ingen fortalte om deres privatliv.
Søren glædede sig over, at Bärbel også kunne lide den asiatiske mad. Han tænkte ved sig selv:
- Hvis asiatisk mad bare er en udfordring for hende, er jeg det måske også.
På det tidspunkt vidste Søren ikke, at han senere i sin karriere skulle komme til at leve af asiatisk mad det meste af et år – uden at blive træt af det (Jf. Erotik i tropevarmen).
Bärbel talte hele tiden almindeligt højtysk, hvilket gjorde samtalen meget lettere for Søren. Det eneste, der afslørede, at hun var fra Bayern, var hendes tydelige fortunge-R. Bärbel fik to øl til maden; Søren fik en øl og en vand, da han skulle køre bilen.
Da den sidste ret var spist, og Søren havde betalt, gik de ud til bilen. Søren sprang hen og åbnede døren for Bärbel. Inden hun kunne nå at sætte sig ind, sagde han:
- Hvad siger du, Bärbel, skal jeg have et kys nu, eller vil du have en drink på mit hotel, inden jeg kører dig tilbage til dit?
Hun vendte sig langsomt mod ham, tog fat i hans krave med begge hænder, trak ham lidt ned mod sig og hviskede:
- Det ene udelukker vel ikke det andet.
Så bøjede Søren sig ned over hende og gav hende et kys – først overfladisk, så lidt mere søgende med tungen. Det blev et langt kys, som Søren nød i fulde drag.
Da de ankom til Sørens hotel, tilbød han at tage en flaske champagne med op på værelset. Men Bärbel ville kun have sodavand; så han tog to flasker med op. De skulle tidligt op begge to, og hun ville gerne have champagnen til gode.
Da de var kommet op på værelset, lagde de begge deres jakker, og Søren åbnede de to sodavand og hældte noget op til dem. Sørens hjerte bankede voldsomt. Da de havde drukket lidt, tog Søren glasset ud af Bärbels hånd og stillede det sammen med sit eget på bordet. Så lagde han armene om livet på hende for at kysse hende igen. Han følte det næsten, som om han kunne nå to gange rundt; så slank var hun. Nu lod Søren sine hænder glide op og ned ad hendes krop. Hendes baller var små, men stramme. Søren begyndte at knappe hendes bluse op. Samtidigt begyndte hun at knappe hans skjorte op.
Snart kunne Søren kærtegne Bärbels bryster. Det var nok de mindste bryster, han havde kærtegnet, siden han som 14-årig for første gang havde kysset og kærtegnet en jævnaldrende pige. Men da han havde taget hendes BH af, kunne han til sin glæde se, at hendes brystvorter med aftegninger var store og brune. De blev helt glatte og opsvulmede mellem hans fingre. Snart fik han knappet hendes bukser op og lod dem glide ned om hendes ankler, mens de fortsatte med at kysse. Hun skubbede først skoene af og trådte derefter ud af bukserne. Søren skulle lige til at tage fat i hendes trusser, da hun holdt hans hænder og sagde:
- Øjeblik, og så smuttede hun ud på badeværelset.
Søren tog nu resten af sit tøj af undtagen trusserne, der vanskeligt kunne skjule hans erektion. Derefter tæppede han af og lagde kondomer under hovedpuden. Da Bärbel kom ud fra badeværelset, smuttede Søren derud og vaskede sig under forhuden.
Bärbel havde lagt sig under dynen, da Søren kom ud. Han trak forsigtigt dynen til side og lagde sig ved siden af hende. De fortsatte med at lade deres tunger lege med hinanden. Søren tog fat først om hendes venstre bryst, kyssede brystvorten og lod tungen glide rundt på den let nubrede aftegning. Derefter gjorde han det samme med hendes højre bryst. Samtidigt lagde han sin højre hånd på hendes mave og lod den langsomt glide ind under trusserne og ned mod hendes kusse. Lige under linningen mærkede han et langt tværgående operationsar. Søren sagde ingenting, men tænkte:
- Hun har fået kejsersnit og har altså mindst ét barn.
Da Sørens hånd nåede ned på Bärbels venusbjerg, kunne kan konstatere, at den var besat af en fin, ja nærmest dunet hårvækst. Den var kraftigst og dannede nærmest en lille krølle lige der, hvor de ydre læber mødes.
Søren lod langfingeren glide ned mellem de ydre læber, der var helt fugtige. Han begyndte at kærtegne dem og lod til sidst fingeren glide op i den lige så fugtige skede. Hendes kattetunge føltes som en lille ru bule. Lækkert.
Søren lagde nu lang- og ringfinger på hver side af hendes clitoris og begyndte blidt at massere hele området. Bärbel lå helt afslappet og så ud til at nyde det. Søren trak hendes trusser af. Hun sukkede dybt engang imellem. Snart tog han begge fingre op i skeden og masserede kattetungen, mens han nulrede hendes bryster med læberne.
Nu begyndte Bärbel at trække i Søren og opfordrede ham til at komme op i sig. Han greb derfor ind under hovedpuden og fandt kondompakken frem. Bärbel lagde en hånd på hans og sagde:
- Det behøver du ikke. Jeg lod mig sterilisere, da jeg fik kejsersnit.
Søren lagde sig langsomt oven på hende og trængte ind i varmen. Det var et af de helt gode øjeblikke. Søren begyndte ganske langsomt at køre frem og tilbage. Hver gang han kunne mærke en udløsning nærme sig, holdt han en lille pause og skiftede stilling, så vidt det lod sig gøre.
På et tidspunkt havde Bärbel lagt begge sine slanke ben oven på hans og klamrede sig hårdt til ham. Nu opfordrede hun ham flere gange til at komme. Det gjorde han så, og det føltes vidunderligt. Søren havde heldigvis tilfredsstillet sig selv aftenen i forvejen, så han oplevede ikke det stik af smerte, han ofte fik første gang efter en længere pause.
Søren kunne ikke mærke, om hun også fik orgasme. Men hun fortsatte med at støde kroppen op mod hans og udnyttede, at hans pik altid bevarede sin stivelse et stykke tid efter udløsningen; og nu fik hun i hvert fald en lille orgasme, der kunne mærkes i Sørens pik. Samtidigt undslap der hende en række små gisp.
Glade og tilfredse gik de bagefter ud på badeværelset sammen. Da vandet i bruserummet var tempereret, opfordrede Søren Bärbel til at gå i først. Derefter gik han selv ind og sæbede hendes ryg ind, mens hun selv sæbede forsiden ind. Så vendte Søren sig om og lod sin ryg sæbe ind af hende. Til sidst begyndte de begge at sæbe hinandens forside ind. Da Bärbel blidt tog fat om hans pik, trak forhuden tilbage og sæbede pikhovedet ind, kunne han straks mærke, at han ville få fornøjelsen én gang til.
Søren havde en vis erfaring for, at kvinder, der gerne vil have manden til at holde i lang tid, før han får udløsning, til gengæld ikke har nogen forventning om, at han kommer anden gang samme aften. Kvinder, der derimod opfordrer manden til at komme, når han har lyst, regnede efter Sørens erfaring til gengæld ofte med, at manden ville være klar igen inden for en time. Søren kunne godt lide det sidste. Men det hang nok sammen med, at han som helt ung plejede at tilfredsstille sig selv, inden han gik i byen. Hvis han så havde heldet med sig og kom med en kvinde hjem, blev aftenens anden udløsning af gode grunde den bedste.
Efter badet drak de lidt sodavand og lagde sig i seng igen – Bärbel i Sørens venstre arm. De lå længe og snakkede om det at være musiker og meget andet. Pludselig sagde hun:
- Søren, du er en helt speciel mand, som jeg godt kunne være blevet forelsket i. Du er så alsidig og spændende og en fantastisk elsker. Men jeg har en god mand og en dejlig familie, som jeg ikke vil sætte over styr. Jeg går ud fra, at du også har familie; så jeg håber, vi er enige om, at dette lille, smukke eventyr ikke skal gå ud over andre – nogensinde.
Søren kunne kun være enig.
Pludselig bøjede Bärbel sig ned over Søren og gav sig til at nulre hans navle. Langsomt lod hun hånden glide hen over hans lænd og ned først på det ene lår, bagefter det andet. Søren begyndte ganske langsomt at mærke erektionen igen; og nu lod Bärbel sin hånd finde Sørens Pik. Først kærtegnede hun den blidt, så trak hun langsomt forhuden tilbage. Da hun lod fingrene glide hen over pikhovedet, spurgte hun:
- Er det ubehageligt?
- Nej tværtimod, svarede Søren.
Så flyttede Bärbel sit ansigt ned mod Sørens pik. Han regnede helt bestemt med, at hun nu ville tage den i munden. Det glædede Søren sig til. Hans daværende kone havde mistet lysten til det allerede få år efter, at de havde lært hinanden at kende. Selv var han blevet ved med at give hende mundsex flere år efter. Men det havde intet ændret.
Nu regnede han med, at han skulle opleve det igen. Men der skete noget helt andet. Bärbel tog om pikken med fingerspidserne, som om det var en piccolofløjte; så lagde hun forsigtigt læberne ned mod pikhovedet – og gav sig til at fløjte, mens hun bevægede fingrene. Det var naturligvis soloen for piccolofløjte fra D-stykket (Anden halvdel af trioen) i Deutschmeister Regimentsmarsch. Søren var totalt forbløffet. Han havde aldrig oplevet noget lignende. Han var flere gange på nippet til at grine. Men hun gennemførte soloen.
Da hun var nået til finalen, vendte hun sig mod ham og grinte; nu kunne Søren heller ikke lade være med at grine. Hun vendte sig hurtigt om mod ham og gav ham et hurtigt kys; og så forbløffede hun ham igen. Meget behændigt svingede hun højre ben over Sørens krop, så hun kom til at sidde overskrævs – med ryggen mod hans ansigt. Søren var ikke skuffet over, at hun ikke havde taget hans pik rigtigt i munden. Han regnede med, at det var en specialitet, hun forbeholdt manden i sit liv.
Sørens erektion havde fortaget sig lidt. Men hun kærtegnede pikken og nosserne, indtil den igen havde fået fuld stivelse; så skubbede hun sig oven på ham og hjalp med et par fingre pikken op i skeden. Hun ventede lidt, til den fyldte hende helt ud; så begyndte hun at ride. Langsomt øgede hun tempoet. Søren kunne kun nyde det. Han holdt på hendes lænder, ryg og baller. Han vidste, at der ville gå lang til, til han fik anden udløsning, hvis den overhovedet ville komme. Hvis den udeblev, havde han ikke noget til gode.
Søren var ikke i tvivl om, at Bärbel var sportstrænet. Hun blev bare ved. Pludselig begyndte hun at slå fra side til side med hovedet, samtidig med, at hun kærtegnede sine bryster. Nu fik hun en orgasme, Søren ikke kunne være i tvivl om. Hun kom med en række små skrig.
Så strakte hun først det ene så det andet ben ud og lagde sig så ned på ryggen oven på Søren, mens hun fortsatte med at kærtegne sine bryster. Nu førte Søren hånden om på hendes kusse og gav sig forsigtigt til at kærtegne hendes clitoris. Men det var åbenbart ikke nok for Bärbel. Hun lagde sin hånd oven på Sørens, øgede hastigheden i bevægelserne og pressede Sørens hånd mod clitoris med en voldsomhed, han ikke havde turdet gøre det med på egen hånd. Nu kom hun igen i en voldsom orgasme.
Bagefter blev Bärbel liggende lidt stille på ryggen oven på Søren. Så opfordrede han hende til at vende sig rundt på maven, så Søren kunne trænge ind i hende bagfra. Søren prøvede at blive i hende, mens hun rullede rundt. Men det lykkedes ikke. Han gled ud.
Da hun lå på maven, trængte han forsigtigt ind i hendes varme, fugtige kusse igen, lagde begge sine ben uden på hendes og begyndte ganske langsomt at støde frem og tilbage. Han havde fornemmelsen af at trænge helt op i hende. Det var meget forskelligt fra den ene kvinde til den anden. Nogle kvinder var skabt sådan, at han i denne stilling kun fik pikhovedet ind. Men hos Bärbel trængte han helt i bund. Det var dejligt.
Søren begyndte langsomt at lade sin pik glide ud og ind. Han vidste af erfaring, at han aldrig fik udløsning i denne stilling. Samtidigt var den meget afslappende for ham. Han behøvede hele tiden kun at støtte med én arm på madrassen. Den anden havde han fri til at kærtegne hendes ryg – især det erogene område mellem skulderbladene. Indimellem kunne han slappe af i begge armene og hvile med brystet på hende ryg, samtidigt med at pikken gled stille ud og ind.
På et tidspunkt så han, at Bärbel lå med åben mund og vendte det hvide ud af øjnene. Det var sjældent han havde haft den lykke at opleve det.
Nu nærmede tiden sig, hvor Søren kunne mærke, at han skulle ind forfra, hvis han skulle have udløsning nummer to. Ellers ville den forsvinde. Han trak sig derfor langsomt ud af hende og ville have opfordret hende til at vende sig om på ryggen igen. Men nu lagde han mærke til, at der var mere plads mellem Bärbels lår end hos de fleste kvinder; så han førte forsigtigt højre hånd op mellem hendes lår og lod pege- og langfinger glide ind mellem de ydre læber, så de lå hver sin side af clitoris. Med den største forsigtighed førte han tommelfingeren ind i skeden. Han priste sig lykkelig for, at han havde filet neglene på sin kærtegnehånd helt ned. Nu kunne han med samme bevægelse kærtegne både clitoris og kattetungen. Det kunne hun lide.
Bärbel stønnede højlydt. Men det havde også den effekt på Søren, at hans erektion igen blev helt fast; så han opfordrede hende til at vende sig om på ryggen. Det gik hurtigt, og Bärbel klamrede sig straks til ham med begge arme og lagde begge ben rundt om hans. Nu kørte Søren løs og fik en god langvarig udløsning – ikke så voldsom som den første, men meget mere udtømmende. Da han kom anden gang, løb tårerne ned ad Bärbels kinder, og hun kyssede ham over hele ansigtet, som om hun ville sige:
- Til lykke. Det havde du fortjent.
Næste formiddag var Søren kørt ud til en af de små byer uden for Nijmegen. Han skulle stå på en tribune sammen med den lokale borgmester og andre honoratiores og modtage de forbimarcherendes honnør. Han stod netop og nød en kop kaffe med borgmesteren, da et musikkorps satte i gang på modsatte side af vejen. Det viste sig naturligvis, at det var Das Musikkorps der 1. Gebirgsdivision, som han havde dirigeret for to dage siden. Da de var færdige, gik han over vejen for at hilse på dirigenten. Det blev et lystigt gensyn. Flere af musikerne smilede og vinkede til ham – også Bärbel.
Da Søren var kommet tilbage på tribunen igen, så han Bärbel stå og snakke med dirigenten og pege ned på et nodeblad. Et øjeblik efter satte musikkorpset i med ”Champagnegalop” af H. C. Lumbye. Søren var igen forbløffet, smilte og kunne kun tænke for sig selv:
- Det er dig, Bärbel, der står bag det her. Vi kom aldrig til at dele en flaske rigtig champagne; og du havde vel som mange af dine bayerske landsmænd foretrukket øl. Men det her var dog den mest kreative måde at sige tak til en dansker på for fin elskov med fuld musik.
De, der er interesserede i at finde belæg for den musikalske del af Sørens oplevelse, kan finde ”Deutschmeister Regimentsmarsch” på Youtube. Men det skal være med en indspilning af ”Die Original Hoch- und Deutschmeister” fra Wien. De optræder i historiske uniformer fra 1890-erne. Jeg kunne ønske mig, at et par musikalsk sensitive kvinder lytter til musikken med et åbent sind og tilkendegiver på dette sted, om der er noget om snakken, at den gamle østrigske militærmusik fra sidst i 1800-tallet har en særlig appel til visse dybereliggende følelser hos kvinder.
De, der er blevet nysgerrige efter at høre, hvordan de bayerske bjergjægeres musikkorps lyder (Jf. Sød sex med smuk sæterjente), kan også finde dem på Youtube. Musikkorpset har i dag skiftet navn til ”Gebirgsmusikkorps Garmisch-Partenkirchen”. Hør fx, hvordan de spiller den østrigske march ”Kaiserjägemarsch”, og sammenlign det med østrigernes spillestil. Erotiske noveller skrevet af George