Jeg blev født med en guldske i munden i 1909. Jeg er enebarn og mine forældre levede et luksusliv på samfundets absolutte top. Vi boede i en villa med 20 værelser, egen tennisbane og huset fuldt af tjenestefolk.
Jeg var vant til at blive vartet op i alle ender og kanter, og planen var helt sikkert, at jeg skulle gøre et godt parti. Det var min mission i livet. Jeg blev sendt på en dyr kostskole i Schweitz, lærte at brodere og sidde med ret ryg. Jeg gjorde alt det, der blev forventet af mig som en fremtidig god og dydig hustru.
Da jeg fyldte 18 blev jeg sendt hjem til København. Jeg deltog i alle de rigtige fester og sociale arrangementer, der skulle sikre, at jeg havde alle muligheder for at blive i det samfundslag, mine forældre tilhørte.
I 1929, lige før jeg fyldte 20, gik det galt. Min far havde investeret sin formue i aktier i USA. Så da børsen i New York krakkede, var alt tabt.
Min far arbejdede ikke. Alt hvad han havde, var arv efter tidligere generationer. Så huset og de fleste af vores ejendele, gik til at dække den enorme gæld min far nu pludselig stod i. Han havde udover sin formue, investeret store summer, lånt i banken, i den forventning, at pengene ville yngle og skabe en formue, der var endnu større end den, han allerede havde.
Huset blev sat på tvangsauktion og alle min mors pelse og smykker var væk. De pelse jeg selv havde fået gennem årerne var også væk. Det eneste jeg havde tilbage var min øvrige garderobe af festkjoler, hverdagstøj af god kvalitet, og et par frakker.
Mine smykker var gået med i puljen for at dække min fars gæld. Måske kunne jeg godt have taget mine pelse, mine smykker og andre værdier og gået min vej, men som den gode datter var det naturligt for mig at hjælpe, også fordi jeg følte, at de ting jeg havde, var købt og betalt med min fars penge, så det var naturligt for mig at give dem tilbage til ham igen.
Min far kunne ikke klare faldet fra toppen til bunden af samfundet. Kort efter det stod klart, at han ingen værdier havde tilbage, faldt han om og døde af et hjerteanfald. Min mor kunne ikke klare livet uden min far, så inden huset var solgt, fulgte hun efter ham og døde.
Nu stod jeg helt alene i verden. Det var nærmest uhyggeligt, hvor hurtigt alle mine rige bekendtskaber og venner forsvandt. Det var som om de troede min nye status, som fattig, smittede. Så der var ingen hjælp at hente nogen steder fra.
På trods af min gode uddannelse, havde jeg ikke lært andet end at være en god, dydig hustru. Ikke noget reelt brugbart i den verden jeg nu stod i.
Det var som om jeg var faldet fra månen ned på jorden, og nu skulle lære en helt ny verden at kende. Da jeg fandt mig til rette i min nye verden, boede jeg i en lille lejlighed i baggården med das i gården. Jeg havde solgt det meste af mit tøj, og kun beholdt et par sæt og en enkelt frakke.
Jeg stillede mig op i arbejdsløshedskøen, men fandt hurtigt ud af, at arbejdsløsheden var så stor, at ingen ville ansætte mig med mine få kvalifikationer. Jeg havde altid fået alting foræret, så jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle sloges for det, jeg havde brug for. Derfor var det med en vist accept og ligegyldighed, at sulten til sidst drev mig ned på gaden ved siden af de andre piger, der måtte sælge deres krop, for at klare dagen og vejen.
Jeg fik hurtig min første kunde. Han var vist arbejder, der ikke var vant til at blive vasket så tit. Lugten hang ved ham, men jeg måtte tage, hvad jeg kunne få.
Jeg var heller ikke selv så ren, som jeg tidligere havde været. I stedet for mit daglige bad i luksuriøse badeværelser, var jeg nu henvist til at vaske mig ved servanten i min lille lejlighed, og til et månedligt besøg på badeanstalten. Så selvom jeg var bedre vant, var jeg ikke længere så sart. Og lidt penge var bedre end ingen, så jeg tog, hvad jeg kunne få.
Jeg var jomfru, da jeg trak afsted med min første kunde. Jeg var ligeglad med min status som jomfru. Nu, hvor jeg ikke længere havde brug for min jomfruelighed til at tiltrække en passende ægtemand, var den ikke noget, jeg gik op i. Jeg havde aldrig drømt store drømme om kærlighed, bare stræbt efter at gøre, som det blev forventet af mig. Så jeg var ikke knyttet til min jomfruelighed, eller forbitret over, at den nu skulle gives væk til en, man kunne kalde mindre værdig.
Jeg fandt ud af, at jeg godt kunne lide sex. Lidt af en opdagelse, når jeg tænker på, at jeg før i tiden, var en værre snerpe.
Det viste sig, at jeg var ret god til det med sex, og smerten ved den første pik, der trængte ind i min skede var kortvarig. Jeg lærte hurtigt, hvad der var godt og skidt.
I starten var jeg uvidende som en nonne, der var vokset op i klostret, og kom lige derfra. Men efterhånden blev jeg god til at følge mine instinkter. Så når en arbejder bare gik til den, trængte ind i mig og ikke lod til at forvente andet end, at jeg lå stille og lod ham gøre, som han ville, sikkert fordi det var det, han var vant til hjemmefra, så begyndte jeg at bevæge mig, hjælpe til og lytte til min krop, når den fortalte mig, hvad der var godt, hvad jeg skulle passe på, og hvad jeg kunne gøre, for at gøre det bedre for min kunde.
Mine kunder lærte mig op, tit helt uden at vide, at de gjorde det, netop fordi jeg var så god til at følge mine instinkter og gøre, hvad jeg mente var rigtigt i situationen.
De fleste kunder foretrak missionærstillingen. Dem, der gerne ville gøre det lidt mere avancerede, lærte mig at ride dem, ved at lade fissen glide ned over pikken, mens jeg ivrigt bevægede kroppen op og ned på den tiltagende stive pik.
Sømændene lærte mig at slikke deres pik, som pigerne gjorde i Frankrig. Lade min tunge glide ned over den og rumme den i munden, indtil den blev for stor. Enkelte prøvede at presse den længere ned i halsen, men det var ikke altid succesfuldt, selvom jeg gerne ville være god til det, var det en udfordring. Andre igen lærte mig at tage pikken i røven, som pigerne gjorde i Grækenland.
Jeg elskede at lære nyt og forstod, at jeg virkelig var vild med sex. Selvom det var et arbejde og en måde at tjene penge på, nød jeg det også. Og mærkeligt nok, var det som om, det altid var mig, der var i fuld kontrol. Selvom jeg ofte mødtes med kunder på skumle steder, eller steder, der var deres hjemmebane, så respekterede de mig, og påskønnede det, jeg gav dem. Jeg oplevede aldrig vold eller tvang. Så når nogen af de andre piger fortalte, at deres kunde havde slået dem, voldtaget dem, eller var stukket af uden at betale, så var det aldrig noget, jeg selv havde oplevet.
Da der blev krig i Europa i 1939 havde jeg været luder i små ti år. Men jeg var ikke slidt, som mange af mine kollegaer var, efter så mange år. Jeg havde været smart og brugt mit kloge hoved.
I starten havde jeg bare taget alt, hvad jeg kunne få. Og nogle gange nøjedes jeg med meget små summer som betaling. Men så begyndte jeg at få sømænd som kunder. De havde lidt flere penge og var ikke bange for at bruge dem, så jeg kunne tage en højere pris.
Jeg var strategisk i mit valg af stamkunder. F. eks var det lykkedes mig at holde fast i en slagter, der udover at betale godt for mine ydelser, også gav mig kød og rabat, når jeg kom og handlede i hans butik. Det samme var tilfældet for en grønthandler. På den måde havde jeg ikke mange udgifter til mad og jeg kunne være sikker på at spise mig mæt hver dag.
Jeg arbejdede hårdt i perioder og fik skrabet en del penge sammen. Penge, der gjorde mig i stand til at købe lidt dyrere tøj og sminke af god kvalitet. Så gradvist gik jeg fra at ligne en havneluder, til at se ud som den dame, jeg havde været før i tiden.
Det gav mig adgang til de lidt finere steder, ludere af en højere klasse holdt til, og sparede mig fra at stå på gaden og fange kunder. Nu kunne jeg sidde i vestibulen på de finere hoteller, og holde til på byens bedre restauranter og barer, hvor jeg bestilte en drink og fik den til at holde indtil en herre, der færdedes i de lidt højere kredse, samlede mig op.
Som det, man jo nok ville kalde en luksusluder, kunne jeg tage mere for mine ydelser, og jeg blev efterspurgt af kunder, der ville have mit selskab både ved deres aftensmåltid på hotellet, og bagefter.
Jeg blev populær, fordi jeg vidste, hvordan jeg skulle opføre mig for at passe ind, og fordi jeg var vant til at tale med velhavende mennesker i min fjerne fortid.
Jeg kunne få råd til en lejlighed i et bedre kvarter. Lejligheden var lys, og der var indbygget toilet og bad. Det var som at komme fra mørket ind i lyset. Min lejlighed blev et sted, jeg gerne ville være, fremfor et sted jeg frygtede at komme tilbage til.
Jeg brugte kun meget sjældent min nye lejlighed til kunder. Det var kun ganske få stamkunder, der fik lov at besøge mig hjemme, og så kun i et enkelt værelse. Resten af lejligheden var helt privat og forbudt område for alle andre end mig.
Da krigen kom til Danmark i 1940, var der meget, der ændrede sig i løbet af kort tid. Min faste slagter og grønthandler var pludselig ikke så imødekommende. De solgte de varer, de kunne skaffe, uden for rationeringssystemet, til højestbydende, og fik mere fokus på deres familie, fremfor en luder som mig.
Og mange af mine bank- og forretningsfolk og andre finere kunder, som jeg var vant til at fange på hoteller og barer, søgte til udlandet, oftest Schweitz eller Sverige, hvor de kunne undgå den tyske besættelse, og stadig opretholde deres levestandard. Så det blev svært at opnå min vante indtægt og ikke mindst betale min højere husleje.
Mit klientel blev hurtigt skiftet ud med tyske soldater og forretningsmænd, der arbejdede for tyskerne. Indimellem, når jeg holdt til på de lokale barer, havde jeg også held til at fange de helt unge tyske soldater. Ikke fordi jeg havde præference for dem. Faktisk foretrak jeg de lidt ældre soldater med højere rang, fordi de havde større erfaring og var interessante at tale med. Men de unge var nemme at stille tilfreds og de brugte gerne deres løn på mig.
De ældre soldater var meget gavmilde. De gav mig blomster, en ny frakke, eller en dyr parfume. Det skete ofte, at jeg fik den slags gaver ved siden af et generøst honorar for mine ydelser. Det skete også, at de inviterede mig med på byens bedste restauranter og forventede, at jeg holdt dem med selskab, mens vi indtog en udsøgt middag, der hensatte mig til bedre tider.
De unge soldater betalte også en fin pris og gav mig derudover cigaretter og chokolade. Fælles for alle de tyske soldater var, at de var ensomme. De savnede deres familie i Tyskland og havde ikke rigtigt andet at lave, når de havde orlov i Danmark, end at gå på værtshus, eller besøge de lokale ludere. Nogle var selvfølgelig heldige at finde en lokal ”pæn” pige, som de forelskede sig i, men de opsøgte jo ikke mig.
Nogle af de ældre soldater var gift hjemme i Tyskland og brugte tiden hos mig til at dulme savnet. Som krigen skred frem, skete det ikke så sjældent, at jeg måtte agere sjælesørger og trøste, efter de havde mistet familie hjemme.
Jeg gjorde mig ikke mange tanker om, hvorvidt det var rigtig eller forkert at være sammen med tyske soldater. For mig var det et spørgsmål om at overleve og bibeholde den levestandard, som jeg nu var vant til. Jeg kunne ikke være kræsen, når de fleste hoteller, værtshuse og barer nu var befolket med tyskere. Men jeg fandt også hurtigt ud af, de tyske soldater var meget renlige. Der var åbenbart en høj standard af renlighed, og forventning om, at de holdt sig propre, i den tyske hær. Så det var faktisk en nydelse at være sammen med dem, og mange af dem var også gode i sengen. Så jeg havde ingen skrupler ved at skifte klientel. Det var en nødvendighed og en forbedring af min levestandard med middagene på dyre hoteller og en ny frakke eller kjole, lidt oftere end jeg ellers selv ville kunne få råd. Det skete også, at en soldat betalte mig for flere dage, og tog mig med på hotelophold, netop fordi han ikke vidste, hvad han ellers skulle få orloven til at gå med.
Nu ligger jeg i min lyse lejlighed og hviler ud efter en sen aften i går, og formentlig også en sen aften i aften, med middag på et dyrt hotel.
Jeg har lige lagt mig, for at hvile på min seng. Jeg har en bomuldsdragt på, der nok er mere behagelig end pæn. Jeg har ikke ligget ret længe, da døren pludselig går op og en tysk soldat, som jeg aldrig har set før, står i døren.
”Hvad vil De her? ” spørger jeg bryskt.
Han svarer ikke, bevæger sig bare længere ind i værelset, og tager sin unihat og overfrakke af. Inden han bevæger sig videre henimod sengen. Jeg overvejer at sige mere, eller gøre noget. For hvorfor er han her? Tænker jeg igen og igen, mens jeg forsøger at reagere, som jeg mener, man bør, når nogen bryder ind i ens soveværelse. Men jeg er nærmest frosset fast, som jeg sidder der på sengen, jeg tør knapt se på ham. Måske håber jeg, at han forsvinder, hvis jeg ikke ser på ham.
Han har en udstråling, der får alle mine protester til at dø, før de bliver udtalt, og får mig til at fryse endnu mere fast i min siddende stilling på sengen. Jeg kan mærke, at han er fast besluttet på at fuldføre sin mission, hvad den så end er, og at han samtidig er helt rolig, som han kommer hen og stiller sig foran mig, ved sengen. Han tager fat i min bluse og river den i stykker, så den deler sig i to og afslører mine nøgne bryster.
Jeg bliver så chokeret over, at han river min bluse i stykker og over, at det i det hele taget kan lade sig gøre, bare med de bare næver, at jeg griner højt, mens det står på. Han trækker den iturevne bluse over mit hoved, så det kun er ærmerne, der stadig sidder på plads, og giver sig straks i kast med mine bukser. Han har ikke held med sit forehavende, som nok er også at rive dem i stykker. I stedet tager han fat med sin ene hånd om min fisse og siger
”Du vil jo gerne, din luder! ” Chokeret opdager jeg, at min fisse rent faktisk driver i fissesaft. Den er drivende våd, selv igennem bomuldsbukserne.
Han slipper sit greb om min fisse og tager hurtigt bukserne af mig. Jeg sidder nu helt nøgen på sengen. Han trækker et tyndt, hvidt reb op ad lommen på sine bukser. Han slår mig hårdt i venstre side, nær min hofte, og slår igen på den anden side af kroppen. Jeg griner igen chokeret, mens han binder mine hænder med rebet. Han binder det stramt om mine håndled, så jeg godt kan sprede mine hænder, men ellers ikke bevæge armene fra hinanden.
Jeg ligger mig tilbage på sengen og afventer hans næste træk. Han tager hurtigt sin unijakke, bukser og andet tøj af, så han nu også er helt nøgen.
Jeg ser ikke på hans krop, men fornemmer, at han er stærk og muskuløs. Han sætter sig op på min mund og forventer åbenbart, at jeg skal slikke hans røv. Jeg går bare i gang, som om det er det naturligste i verden, som om han har bestilt og betalt for min tid.
Det er svært at slikke hans røv. Med hænderne bundet, kan jeg ikke hjælpe med at skille hans balder, og derfor kan jeg ikke få tungen særligt langt ind. Han opgiver da også hurtigt og bevæger sig videre, sætter sig på sengen og byder sin pik til, hen imod min mund.
Nu har jeg samlet mig så meget, at jeg begynder at reagere lidt mere normalt.
Jeg nægter at åbne min mund. ”Hvad bilder han sig ind, at komme her og bryde ind i mit private hjem, ovenikøbet i et rum, jeg ikke modtager kunder i?” De tanker kører rundt i mit hoved, mens jeg yder modstand, ved at nægte at åbne munden.
Han prøver et par gange at byde pikken til. Men skifter til strengere metoder, da jeg pludselig mærker et hårdt tryk på mine kinder og min kæbe. Han borer sine fingere ind i kinderne og kæben med så stor styrke, at jeg til sidst er nødt til at åbne munden, hvis jeg vil slippe for smerten.
Jeg åbner modstræbende munden og han tvinger pikken ind. Jeg begynder automatisk at slikke. Selvom det er modvilligt i starten, begynder jeg snart at nyde det, og jeg kommer til at sidde sådan, at pikken kan komme langt ned i halsen, længere end den plejer, føler jeg.
Men der går desværre ikke længe, før jeg er nødt til at afbryde. Jeg føler, at jeg kvæles, og at det går helt galt, hvis jeg lader ham fortsætte. Jeg når at tænke, om han mon bemærker min kval, eller om han er så optaget af sin egen nydelse, at han ikke bemærker, hvor nervøs jeg er.
Jeg føler, at det er mit job at kæmpe for mig selv og mit liv, så jeg begynder at kæmpe imod med mine bundne hænder og kraftigt signalere, at jeg har brug for at komme fri af pikken igen. Til sidst lader han mig slippe.
Mærkeligt nok, føler jeg både lettelse og ærgrelse. Lettelse fordi jeg nu ved, at jeg ikke bliver kvalt, og ærgrelse, fordi jeg må indrømme overfor mig selv, at jeg nød at have pikken i munden, og at han vist fik den længere ned i halsen, end jeg nogensinde har prøvet. Jeg tænker videre, at de meget stramt bundet hænder, der i den grad begrænser min bevægelsesfrihed, nok fik mig til at føle mig mere hjælpeløs i situationen, så jeg er meget taknemmelig for, at han trods sin mission forstod mine signaler og respekterede dem.
Han griber om mine bryster og holder dem fast om pikken, mens han kører den op og ned imellem dem. Det har jeg aldrig prøvet før, mærkeligt nok. Jeg nyder det modstræbende, og påskønner den lærdom, han giver mig. Så tager han først den ene, så den anden brystvorte i munden. Skiftevis sutter og bider han i vorten til den værker af smerte. Han påfører også vorterne smerte ved nærmest at knipse med fingrene, så fingrene rammer vorterne som små slag og påfører dem endnu større smerte, så sker der det forunderlige, at smerten forvandler sig til nydelse, og jeg registrerer, at ikke bare mærker jeg mine vorter mere intenst end nogensinde før. Jeg er også tændt og våd mellem benene bare på grund af de mishandlede vorter. Jeg tillader mig at være forundret et øjeblik. Nydelsen er helt ny, ligesom oplevelsen. Mine bryster og vorter har aldrig været så meget i fokus før.
Selvfølgelig har kunderne nydt mine bryster. Men det har mest været noget med at gribe fat i dem og løfte op i dem med hænderne. Og på den måde bringe sig selv nydelse, fordi de uden problemer kunne røre mine bryster. Det var helt nyt, at mine vorter nu nærmest lever deres eget liv, og er med til at tænde resten af min krop. At noget, som startede i smerte forvandler sig til nydelse. Tyskeren leger med mine vorter og bryster lidt endnu, men så skifter han pludselig kurs.
Han griber fat i mig og vender mig om, så jeg ligger med maven og resten af kroppen presset ned i madrassen. Jeg har stadig hænderne bundet, og selvom de har været det et stykke tid nu, har rebet eller bindingen ikke mistet sin styrke. Jeg kan stadig slet ikke bevæge armene fra hinanden. Kun folde hænderne eller strække dem ud som var de en skål.
Jeg når kun lige at finde mig til rette i min nye stilling på sengen, da jeg mærker en utrolig stor smerte i min røv. ”Hvad gør han dog? ” Tænker jeg.
Jeg har prøvet at få en finger eller to i røven før, men det her føles så anderledes, som om det er noget stort, jeg får presset op i min røv, eller mange fingre. Jeg ligger stille et stykke tid og prøver at finde mig til rette med smerten i håb om, at den snart forsvinder.
Men så bliver det for meget, jeg frygter simpelthen at min røv eksploderer, ikke bare i smerte, men rent fysisk, jeg ser for mit indre blik, hvordan hele værelset bliver dækket af små stråler af lort, der stammer fra min eksploderede røv. Og jeg ved, at selvom jeg næsten ikke tør, så må jeg sige fra.
Jeg siger, ”nej! Det gør ondt! ” Knapt har jeg sagt det, før smerten er væk. Jeg er lettet over, at jeg ikke længere føler trang til at skide, og over at smerten er væk. Og igen må jeg respektere tyskeren, fordi han har respekteret mit nej.
Jeg mærker, hvordan han hurtigt borer pikken ind i min røv og kører den ud og ind. Selvom jeg er overrasket, må jeg indrømme, at jeg nyder det, og ovenikøbet hjælper til ved at byde min røv til, og presse den opad imod den arbejdende pik. Han laver lyde af tilfredshed og kommer i et brøl.
Lige da jeg er ved at vænne mig til at have uventede gæster, hører jeg ham tage bukser og jakke på igen. Han griber fat i mine hænder og binder det stramme reb op.
Jeg bliver liggende og kigger ned i dynen, mens jeg forsigtigt skimter op, da han tager sin unihat og frakke. Han står i døren, da jeg mere føler end ser, at han vender sig om imod mig og siger: ”Nu er du min tøs! ” Han er væk sekunder efter, så hurtigt, at jeg et øjeblik tvivler på, om det hele mon har været en drøm.
Jeg sætter mig op i sengen og kærtegner mine ømme håndled med mine fingre. Nej, det var ikke nogen drøm konstaterer jeg, for mig selv, mens jeg mærker smerten i håndleddene og ser de skarpe røde linjer, der er aftegnet der, hvor rebet har været bundet omkring leddene.
Jeg rejser mig op og går hen til bordet og stolen, hvor tyskeren lagde sin hat og frakke.
Nu ser jeg pludselig, at der ligger et bundt sedler, mange flere end jeg plejer at få, selv fra mine bedste kunder. Jeg tager dem op i hånden og lægger dem hurtigt hen i pengeskrinet på mit toiletbord.
En time senere, er jeg klar til at gå. Jeg er i min bedste kjole, og har dækket de røde linjer, som nærmere er sår, med pudder, så man kun lige kan ane, at de er der, hvis man ser godt efter, og ved, at de er der.
Mens jeg senere nyder min middag sammen med en anden kunde, lader jeg ind imellem mit blik og en finger glide henover sårene. Jeg kan mærke, at jeg bliver tændt og våd imellem benene, og at mine brystvorter igen vågner, mens jeg tænker på eftermiddagens oplevelser og ser dem for mit indre blik. Det tjener mig godt. Min kunde tror, at det er ham, der skaber ophidselsen i min krop, og det kræver ikke meget af mig at afslutte mit møde med ham med et hurtigt knald på hans hotelværelse.
Han skulle bare vide, at det er en anden mand, der optager mine tanker. Det er for øvrigt aldrig sket før, at jeg har tænkt på en mand på den måde. Selvom det jo egentlig er foruroligende, så forsøger jeg at tage det roligt. Jeg er trods alt stadig luder og har ikke råd til kun at tænke på en kunde.
Alligevel glæder jeg mig over, at jeg nu kan gå hjem og fantasere om min eftermiddag sammen med tyskeren.
”Han har mig i sin hule hånd og må gøre med mig, hvad han vil, hvor han vil. ” Tænker jeg. Pludselig har jeg ikke noget problem med at se ham for mig, tage mig i alle lejlighedens rum, ja selv på altanen med fare for, at naboer og andre måske kan se, hvad vi laver.
Da jeg senere ligger mig på sengen og læner mig tilbage mod puderne, kan jeg mærke, at søvnen ikke er langt borte. Jeg falder i søvn med et frækt smil om læberne og smagen af tyskeren på min tunge. Mine håndled er ømme og det skal vise sig, at der går mange dage før mærkerne forsvinder. Mange dage med pudder, der må dække mine arrede håndled, mange dage med tændte tanker om tyskeren.
Hver gang jeg ser på sårene, rører ved dem, eller mærker smerten efter rebet, vækkes min krop til live. Brystvorterne står, som om de aldrig har gjort andet og fissen svælger i fissesaft. Mens jeg mindes min eftermiddag med tyskeren, der kalder mig sin tøs, hvad han så end mener med det.
Mon han kommer igen, når sårene er helet og der ikke længere er synlige tegn på, at han nogensinde har været her? Jeg håber, at han føler et behov for igen at mærke mig, så jeg kan se og mærke, at jeg er hans tøs. Det er vist det, man gør med tøser. Jeg ved det ikke. Men en ting ved jeg, at ingenting nogensinde bliver helt det samme igen.
Erotiske noveller skrevet af tool