Det lille fad med kransekagestykker faldt ned på flisegulvet, og lavede en infernalsk larm. Vi kiggede forskrækket på hinanden, og stoppede øjeblikkeligt. Havde de andre i køkkenet hørt det? – Var de på vej for at se efter?
Anna – eller var det Anne? – jeg blev helt i tvivl – pakkede hastigt sit venstre bryst ind i bh-en, og knappede febrilsk sin hvide skjorte. Hun flyttede sig væk fra mig, og trak hurtigt sin nederdel ned over hofterne igen. Hendes kinder var ildrøde, og imens hun fik organiseret sig selv, fik jeg manøvreret min pik ned i bukserne igen og lynet op.
Anna/Anne – ej det var pinligt, at jeg var i tvivl! - var sekundet efter allerede i gang med at samle kransekage og fad op fra gulvet; Og da jeg så hendes lækre røv i den stramme og perfektsiddende nederdel, fik jeg igen billedet fra før, hvor vi stod kyssede intenst op ad bordet. Hun med min pik i hånden, og jeg med to fingre dybt oppe i hende. Nøj, hvor havde det været lækkert.
”Nu skal jeg hjælpe”, sagde jeg, og satte mig på hug ved siden af hende.
”Nej, nej” sagde hun hurtigt ”Lad som du er ved at dække bord - Skynd dig”
Jeg gik hurtigt hen til skabet med service, og tog kniv og gaffel og glas.
I det samme gik døren op. Det var overtjeneren Steffen.
”Hvad sker der Anna”?
”Nå det er bare musikeren, der skal ha’ mad. Jeg kom til at skubbe til bordet, og så røg fadet ned”
”Hm - sådan noget rod” han lød irriteret ”Se at få det ryddet op. Og kom så ud og hjælp. Vi skal ha dækket op til kaffe - nu”
”Ja – undskyld – jeg kommer så snart jeg har givet musikeren mad”
”Nej det ordner Rita. Kom så – få nu fart på”
Anna fik det sidste kransekage samlet op, og med fadet i hånden forlod hun hastigt personalestuen mens Steffen holdt døren for hende. Han så halvsurt og vurderende på mig, og gik så efter pigen som altså hed Anna. ”Tak Steffen – der sparede du mig for et pinligt spørgsmål” mumlede jeg for mig selv.
Døren gik op igen, og Rita – en lille midaldrende kvinde - kom ind med en stor tallerken fyldt til bristepunktet med kød, kartofler, sovs og en anelse salat for synets skyld. En helt igennem kedelig gang ”standard-festmad”. Jeg havde set det mange gange, og det smagte altid af det samme – af tilpas ingenting. Rita smilede tillidsfuldt til mig.
”Så er der mad til musikken. Håber du kan li’ det”
”Det er jeg sikker på” smilede jeg tilbage. ”Jeg hørte gæsterne rose din mad til skyerne, så jeg glæder mig”.
”Åh – hvor er du sød at sige det – så spis bare løs. Der er mere, hvor det kommer fra”. Rita var ét stort smil. ”Ved du hvad – jeg henter også lige et glas rødvin til dig. Men sig det ikke til Steffen – vi må faktisk ikke servere alkohol til musikken. Der har tidligere været et par trælse episoder med nogle fulde musikere. Men du virker jo helt fornuftig”.
Hun blinkede til mig, og vendte rundt for at gå ud at hente rødvin til mig.
Perfekt – jeg spillede som altid mine kort rigtigt. Jeg vidste af erfaring, at det var vigtigt, at holde sig gode venner med køkken- og serveringspersonalet. Det gav generelt en bedre stemning aftenen og natten igennem.
Rita kom hurtigt tilbage med et stort glas rødvin.
”Så – værsgo søde - nyd det, og kald, hvis du mangler noget”
”Jamen – du forkæler mig jo. Taaaaak”
Rita gik igen med et stort smil og rank ryg, og jeg gav mig til at spise hendes mad. Det var godt, der stod salt og peber på bordet! Nå – men alt i alt var det en god aften – et godt job jeg havde gang i.
Og hende Anna….. – wauw.
Jeg havde spottet hende med det samme, da jeg ankom til kroen ved 17-tiden. Hun havde det skønneste smil, og havde sagt ”hej – kan jeg hjælpe dig” med en ungdommelig smittende imødekommenhed.
”Det kan du i hvert fald”; Og så havde hun vist mig, hvor jeg skulle stille op. Fra hvilken dør jeg nemmest kunne slæbe mit udstyr ind. Hvor jeg skulle spise senere. Toiletter osv.
Hun var meget smilende og smuk med langt sort hår i en hestehale, og en ret lækker røv. Jeg ville skyde på, at hun var omkring de tyve.
”Det skal nok blive en hyggelig aften” havde jeg tænkt.
”Sig bare til, hvis du mangler noget” havde hun sagt med et stort smil, og var så gået i gang med at anrette glas til velkomstdrinks.
”Det kan du være helt sikker på skat” havde jeg tænkt for mig selv, og var begyndt at tømme bilen for udstyr.
Det geniale ved at være festmusiker var kvinderne. Masser af kvinder. Det var fantastisk, og lige noget for en enlig 37 årig musiker som mig. Hundredvis af kvinder havde jeg gennem årene tjekket ud på kroer, hoteller og i forsamlingshuse.
Gæster, personale? - ligegyldigt. Var der bare antydning af bryster, var jeg klar til ”at spille spillet”. Jeg scannede altid stedet, og udvalgte så en håndfuld ed potentiale.
Og så var det eller i gang med at smile, flirte, hilse, skåle og blinke. Jeg var selvsikker - men tilpas ydmyg. Venlig, humoristisk, velklædt og velduftende. Storrosende overfor det kvindelige personale, og med stor taknemmelighed for hjælp og servering af sodavand, vand og kaffe.. ”Taaak – det var lige den sodavand jeg havde lyst til”.
De værste aftener var, når der ikke var en eneste at flirte med. Så var det virkelig nogle lange kedelige jobs, der bare skulle overstås.
Men oftest var der trods alt mindst én kvinde jeg kunne kaste min opmærksomhed på; Og når der var ”kontakt”, var der indimellem gevinst ved kasse ét senere på aftenen - hvis I forstår!
Mine byttedyr manipulerede jeg aftenen igennem, og den/de udvalgte blev derfor mere og mere imødekommende; med smil, blink og spørgsmålet ”Mangler du noget?”.
De mandlige tjenere vidste som regel godt, hvad jeg havde gang i. Nogle af dem havde selv et spil kørende med deres kvindelige kolleger; Eller endog med enkelte af de kvindelige gæster!;
Men så var der nogle gange typer som overtjener Steffen. En rigtig fejlfinder, der havde oplevet alt og gennemskuet det hele. Han hadede generelt festmusikere – ja faktisk også ofte gæsterne. Han var ikke til for gæsternes skyld! Nej de var til for ham! Derfor kom han altid med arrogante, sure og nedladende svar og kommentarer.
Steffentyper var de sværeste at deale med, og kun én gang var det lykkedes mig at snyde og ligefrem formilde en ”Steffen”.
”Ja – men så tak for musikken. Det var jo fint” havde overfjolset sagt, og var startet med at tømme bordene. Se det var ros fra øverste hylde.
Hvad manden ikke havde opdage var, at jeg den aften havde haft ”et spil” kørende med Marie – eller var det Maria? Nå – ligegyldigt!
I hvert fald tog jeg hende bagfra 15 minutter senere i min varevogn. Jeg havde narret ham ”big time”, og Maria fik den pik hun øjensynligt havde gået og fantaseret om hele aftenen.
Hun havde hvisket det til mig tidligere, da hun kom med kaffe mens jeg spillede ”Kvinde min”.
”Jeg vil ha’ din pik senere!”.
Ikke spørgende – blot konstaterende. Så det fik hun da, og hun cyklede glad hjem bagefter. Jeg elskede mit liv som festmusiker.
Nå – men denne aften bød altså også på noget spændende kørvel - hende den sorthårede. Hvis hun ikke bed på, så var der til nød den lyshårede tjener. Noget ældre, men egentlig ret pæn og med en fræk mund.
Jeg kunne sagtens spille på flere heste, og gjorde det tit. Blot de udvalgte ikke opdagede mit dobbeltspil! Når det skete var aftenernes gevinst oftest ødelagt.
På nær en enkelt aften, hvor de to udvalgte da så bare havde delt mig mellem hinanden bag forhænget på forsamlingshusets gamle scene. Det havde været SÅ fedt.
Men nu sad jeg så her i personalestuen og spiste, og tænkte på, hvordan i alverden jeg skulle få dette lækre sorthårede trofæ til samlingen.
Steffen havde luret den var jeg overbevist om, og Marie – NEJ ANNA – var måske lidt for rystet til at ”tage den op igen”. Hvis I forstår, hvad jeg mener.
Jeg fik svaret på det, da jeg gik ind i salen, for at gøre klar til at spille op til dans.
Anna kom imod mig med en bakke med snavsede glas, og hviskede.
”Vinkælderen – 5 minutter. Nedgangen er udenfor”
Ikke mere – bare de ord. Og så gik hun videre.
”Okay – så er vi kørende igen” tænkte jeg triumferende, og skyndte mig derefter med at gøre klar til dansemusikken.
Computeren med beats skulle tændes og sættes til. Mikrofonen frem. Tekster osv.
Jeg var færdig på ingen tid, og gik ud mod hoveddøren. Jeg måtte finde den kælder hurtigst muligt.
”Hvor skal du hen. Du skal jo spille om lidt” Sure Steffen var der sgu igen, og han kiggede overdrevet irriteret på sit ur.
”Jeg skal lige ud at trække lidt frisk luft - og varme stemmen op” sagde jeg og rømmede mig.
”Hmmm. Men lad nu ikke gæsterne vente for længe. Du får jo penge for at spille – ikke for at holde pause.”
”Din nar” tænkte jeg, gik udenfor, og fandt hurtigt nedgangen til vinkælderen.
Nede i vinkælderen – i et lille rum bagtil - stod Anna og ventede. Hun havde åbnet sin skjorte igen, og taget det ene bryst ud af bh-en. Nederdelen havde hun trukket op, og stod så der med spredte ben op ad et bord og kiggede på mig. Hun havde ingen trusser på.
Min pik voksede øjeblikkeligt, og jeg skyndte mig hen til hende, og kyssede hende.
”Vi blev ikke færdige” hviskede Anna, og åbnede min bukser. Hun hev mit stive lem frem, rev hårdt i det et par gange, og førte det så drevent ind mellem hendes ben. Jeg gled ind i hende uden problemer, og vi stønnede begge, og nød hvert et stød jeg foretog.
Hun var stram og våd og lækker, og jeg må indrømme at det hurtigt blev for meget for mig. Jeg trak mig hastigt ud af hende, for jeg havde jo ingen beskyttelse på. Men hun insisterede ”Jeg bruger P-piller. Kom nu”.
”Okay da” tænkte jeg, og så fik hun hele min opsparede ladning sæd afleveret dybt oppe i hende. Jeg stønnede, og hun gjorde samme, og kom øjensynligt sammen med mine ejakulationer. Fakede hun det? – Jeg tror det ikke, for jeg synes jeg mærkede de velkendte sammentrækninger i hendes skede.
Nå – det var altså en ret hurtig men dejlig omgang, og min sæd væltede ud af hende, da jeg trak mig ud. Vi grinede begge, men så blev hun igen meget praktisk.
”Jeg skal skynde mig op igen. Jeg skulle bare hente portvin. Han holder øje med mig. Hvad hedder du egentlig?”
HVAD!!! Havde hun ikke engang lagt mærke til mit navn, da jeg præsenterede mig! Hvad fanden – jeg var da en kendt festmusiker – kom omkring! Jeg var faktisk lidt rystet.
Men jeg styrede min chokreaktion og sagde bare.
”Jakob – jeg hedder Jakob.”
”Jakob – hmmm – tak for din pik Jakob. Måske skal vi fortsætte lidt senere” hviskede hun kælent og spørgende.
”Jamen – det vil jeg da meget gerne”.
Og så sagde hun de ord, der stadig hjemsøger mig den dag i dag.
”Du skal i øvrigt lige vide, at Steffen er min far”.
Erotiske noveller skrevet af Christian69