“Swuup”! Ridder kæmpe-kølle stak sit sværd i skeden og vendte sig om med sejrens sødme malet på sit ansigt. “Du skal ej frygte for din sikkerhed længere! Nu er orkernes herre falden!” proklamerede han selvsikker mens han sendte den smukke elverprinsesse Fugtig-mos et heroisk blik.
Hun strøg sine platin-blonde lokker væk fra sit svedige ansigt og fik øjenkontakt med sin redningsmand. “Åh, jeg ser min frelser! De har min sjæl befriet!” sagde hun let skælvende. Adrenalinen rasede stadig i hendes krop efter den dramatiske kamp der lige havde udspillet sig. Solen var gået ned for et par timer siden og de sidste par dages eventyr havde efterhånden gjort hende træt og hun trængte mest af alt til et varmt bad og sin varme seng, men hun kunne mærke at der stadig var brug for noget udvikling af plottet. En vovet tanke opstod pludselig i hendes hoved.
“Sir kæmpe-kølle?” Spurgte hun forsigtigt, mens hun førte en enkelt tot lyserødt hår om bag sit spidse øre. “Det står til min undre om hvorvidt de ved hvad de har gjort?”
Riddernes blik flakkede lidt uforstående fra den slagne ork, der lå i en akavet og lettere teatralsk stilling på jorden, til den kønne lille kvinde foran ham og til hans egne ubehjælpeligt syede læder mokkasiner. “Ørhmen… Jeg har jo lige… Jeg mener… Hva’ mener du?... Eller!...Hvad mener DE deres højhed?” kvækkede han.
“Jamen har eder ikke kendskab til den forbandelse der hviler over min stakkels sjæl?” Et lille halv lummert smil spillede nu på hendes læber og hun tog et skridt tættere på ridderen. De stod nu helt tæt op ad hinanden. “Altså, forbandelsen der vil vække min fangevogter til live igen, hvis ej min kyskhed bliver udfordret af en sand helt?”
“Nårhem joeh, det har jeg vidst nok hørt noget om, tror jeg nok?” svarede ridderen lidt forsigtigt, mens han var glad for at visiret på hans hjelm gemte hans rødme.
“Jeg må indrømme at jeg ligeså er lidt nysgerrig på hvilke hemmelighed der ligger bag dit heroiske navn Sir KÆMPE-kølle!” sagde hun og pressede sin lille hånd mod ridderens skridt.
Et lidt forskrækket og forlegen fnis undslap ridderens visir, og han fik fremstammet et eller andet om et stort slag mod nogle kæmper.
“Er du mand for endnu et eventyr inden klokken slår 10?” spurgte prinsessen. Hun ventede dog ikke på svar, før hun trak af sted med den perplekse ridder.
På den korte tur til prinsessen kammer var forbandelsens alvor så småt ved at være gået op for ridder Kæmpe-kølle.
Prinsessen iagttog ridderen kort og konstaterede for sig selv, at han måske ikke ligefrem var hendes foretrukne type, men det ændrede jo ikke på forbandelse der var i spil.
Hun slog ridderens visir op, og betragtede fascineret hans små dunede overlæbe, inden hun lænede sig ind og kyssede ham hurtigt, mens hun lod sin ene hånd glide ned i hans hør-hoser. Hun greb fat om hans pik og begyndte at spille den. Han gav et lille gisp fra sig da han mærkede de kolde hænder.
Prinsessen lagde en knyttet hånd på sit hoved og forsøgte at få øjenkontakt med ridderen igennem visiret, som nu var klappet ned igen. “Hvad hedder du rigtigt?” Spurgte hun skarpt uden at slippe grebet om hans pik.
“Erhmøh…Jeg hedder Jonas” peb han som svar.
“Okay. Hør lige Jonas, du siger til hvis du ikke er mand for det her, men jeg tror virkelig det er nødvendigt for lidt udvikling, er du ikke enig?”
Det var som om disse ord løftede et slør fra ridderen.
“Jo for helvede! Jeg vidste bare ikke om jeg havde misforstået noget!” svarede han med fornyet kampgejst i stemmen.
Han skyndte sig at binde snøren på sine hoser op, som straks gled ned omkring hans ankler, og hans strunke lanse stak nu frit ud i rummet. Hans nyvundne initiativ fik et lille suk til at undslippe prinsessen.
Inden hun kunne nå at gøre mere, havde ridderen presset hende i knæ, så hun nu sad med ansigtet lige ud for hans pik. De sidste par dages kampe, bålrøg og udeblivelse af badefacilitet havde haft sin påvirkning af både udseendet og odour, men “hvad hvis det kan løfte forbandelsen..” sagde hun til sig selv og tog grådigt hans pik i munden.
Ridderen tog et fast greb omkring hendes hår og udstødte et tilfreds lille støn. Hun lod sin tunge spille på hans pikhoved, inden hun lod hans pik glide dybt ned i halsen, lod den være der til hun ikke længere kunne holde vejret og trak dens så ud med spyt og savl hængende fra den som glinsende guirlander.
Mens hun suttede og spillede pikken, havde hun sin anden hånd fast omkring hans nosser, så hun var sikker på, at hun kunne mærke, om han var tæt på at komme.
Det varede dog ikke længe før hun kunne mærke at han var ved at være der.
Hun trak hans våde pik ud af munden og kiggede frækt op på ham.
“Er De af den slags mandfolk der kan klimakse mere end engang?” spurgte hun udfordrende.
“Nej, det kan jeg sgu ikke. Det er et totalt urealistisk billede der er blevet malet af mænd!” svarede han lettere stakåndet.
“Jamen så må De jo heller se at få mig spiddet på deres lanse, så forbandelsen kan blive hævet!"
Det skulle hun ikke sige to gange. Han skubbede hende omkuld på det hårde gulv, nærmest flåede hendes snøreliv op og trak hendes gevandter af hende. Et lille overrasket skrig undslap hendes læber, da hendes varme hud blev blottet i den kolde luft. Ridder frøs et øjeblik ved synet af de lyse og fast ungpige bryster, der nu strittede lige imod ham.
Han hev hendes små leopardplettede trusser til siden, og trykkede ivrigt sin pik op i hende. Endnu et lille gisp undslap hende, og han tog det som et tegn på at hun var på vej i ekstase.
Efter 10-20 hurtige stød, kunne prinsessen mærke at hun manglede en god sjat pondus for at den forbandelse, som hun stille og roligt begyndte at fortryde hun havde nævnt, ville blive hævet.
“Kom nu! Dyber! Hårdere!” kommanderede hun mens hun prøvede at sende et frækt men bestemt blik ind igennem visiret, som klapperede op og ned i en imponerende taktfast rytme.
Jonas’ autisme forhindrede ham dog i at forstå budskabet til fulde, for hans pik var ikke længere og han synes nu også at lægge så meget kraft i hoften, som hans brynje og store tohåndssværd tillod ham.
“Javel Deres højhed” svarede ridderen, og besluttede sig for at ændre taktik. Han trak sig ud af hende, og vendte hende om på alle fire.
Lige da han skulle til at trænge op i hende igen, hviskede prinsessen “Kan De ikke stikke hæftet på Deres trofaste sværd op i mig? Jeg vil så gerne fyldes HELT ud!”
Jonas tøvede et øjeblik. Han var nemlig smertelig bevidst om hvor skrøbelig dets overflade var, og han tvivlede på at den maling, som han havde brugt timevis på at perfektioner, ville have godt af det. Ridder besluttede sig derfor at lade som ingenting og trykkede igen sin pik op i hende og forsøgte sig med både dybere og hårdere stød denne gang.
“Åh ja! Endelig!” gispede prinsessen og begyndte at stønne højt og næsten helt oprigtigt. Hun tænkte for sig selv at det var lige før at det kunne noget for hende, men at for en elverprinsesse måtte det vel være en mere unik oplevelse. Hun besluttede sig derfor at spille så meget på den følelse som muligt.
“Prinsesse Fugtig-mos! Hvad foregår der lige her!” Lød en lettere forskrækket stemme bag dem.
De vendte begge hoveder mod stemmen. Bag dem stod troldeskovens mægtige troldkarl og smilede et fjoget smil bag hans buskede skæg og halv-løse øjenbryn.
“Øhm, vi prøver at løfte forbandelsen der er kastet over prinsessen” svarede ridderne forlegent.
Han havde ikke helt åndsnærværelse nok til at stoppe med at støde i prinsessen.
“Ja, det er ford…” begyndte prinsessen, men blev afbrudt af den nu ret ivrige troldkarl.
“Nårh! Ja! Den forbandelse! Men den kan I jo slet ikke løse sådan! Det kræver jo at også en magisk-pik! Eller… Jeg mener… man skal være mindst to om at bolle alt det onde ud af prinsessen, eller sådan noget!”
“Aaarh, sådan husker jeg ikke helt forbandelsen lød", stønnede prinsessen, som prøvede på at få vejret til at snakke, mens ridderen ufortrødent blev ved bag hende.
“Jojo! Den er god nok!” fortsatte troldkarlen, mens han ivrigt afførte sig sine uld hoser. “Og jeg skal faktisk være en del af det. Jeg var nemlig med til at kaste forbandelsen i sin tid!”
Prinsessen opgave at argumentere mod troldkarl. Klokken nærmede sig trods alt 22 og måske kunne hun selv, om ikke andet, få en oplevelse ud af det hele.
Troldkarlen kom frem til dem med sin stive pik strittende foran sig og et forventningsfuldt blik i øjnene. Prinsessen sendte en spytklat ned i sin ene hånd og begyndte at spille den nye pik - spytklatten var mest af alt for at gnubbe den værste odeur væk, men det virkede til at troldkarlen tog det som et frækt udspil og gispede opstemt.
Da hun følte at spyttet havde tjent dets formål, trak hun troldkarlen hen foran sig og slugte hans tryllestav.
Det varede ikke længe med den heldige prinsesse spiddet imellem de to ivrige mænd, før at troldkarlen begyndte at mumle mærkelige formularer for sig selv. Prinsessen prøvede at ignorere det, og bare koncentrere sig om at sutte og slikke hans pik det bedste hun kunne.
“Det virker! Forbandelsen er ved at blive løftet! Modtag min trylledrik! Min troldmands-suppe! Jeg koooooooommmeeeeeeer! Skreg troldkarlen mens han pumpede sin sæd ned i halsen på prinsessen.
Hun hostede forskrækket og gylpede lidt sæd ned af sin hage, inden hun rakte ud efter troldkarlens løse lommer, og spyttede resten af ladningen ud i den med et forurettet udtryk.
Inden hun nåede at sige noget, udbrød ridderen bag hende “Århjah… Jeg øh.. Jeg kom også lige!”
Han trak sig hurtigt ud af hende, for i virkeligheden var han kommet kort efter at han havde vendt prinsessen om på alle fire, men han havde ikke rigtigt turde at indrømme det.
“Nårhmen det var vel nok dejligt for jer” svarede prinsessen lidt utilfreds mens hun rakte ud efter sit tøj på gulvet.
“Var det ikke noget med at forbandelsen først rigtigt blev hævet, når alle parter havde fået en orgasme?” spurgte hun troldkarlen med et let bebrejdende og afventende udtryk.
“Joe… Njarh… Det mindes jeg ikke lige som sådan specifikt at der var noget om, men hvis du tror at det…” plaprede han, mens han hurtigt begyndte at tage sig tøj på.
Han nåede ikke at afslutte sine mumlerier, før han blev afbrudt af et højt gennemtrængende råb: “SPILSTOOOOOOOOOP!”
“Nårhmen så blev klokken vist også 22..” Sagde Jonas, mens han så sig omkring i det lille nylontelt, “Tak for et godt scenarie. Jeg skal skynde mig ud til parkeringspladsen. Min mor kommer lige om lidt!” Han greb alt sit udstyr, kæmpede lidt med teltets lynlås og tumlede ud i det fugtige græs.
“Hey Jonas! Du havde lovet at køre mig hjem!” råbte troldkarlen, som nu helt havde tabt begge øjenbryn og var i færd med at hive resten af sit grå skæg af, mens han væltede efter Jonas ud i mørket.
Pernille sad tilbage for sig selv i det mørke telt. Et suk undslap hende. Nu kunne hun endelig lægge den dumme elever-karakter fra sig. Hun begyndte at tage sine jeans og Doc Martens på.
Næste gang ville hun altså ikke lave så autentisk karakter, når hun nu engang ikke var heteroseksuel - Men hvad gør man ikke for et par gode scener og for plottets udvikling..!
Erotiske noveller skrevet af Anonym