Latter og højlydte samtaler rundt om morgenmadsbuffeten og bordene forstummede hurtigt og blev til mumlen, da lyden af velkendte stiletter entrede kantinen. Hun var på vej. Med målrettede, stålfaste skridt og et printet stykke papir i hånden, marcherede hun ind for at bekendtgøre ugens tal.
”Vil du komme med en kop sort kaffe til mig?”, spurgte hun den første hun fik øjenkontakt med på vejen, og fortsatte op til talerstolen uden at vente på svar.
Dengang amerikanerne købte SkyTower og de for alvor blev til ’Corporate America’ blev Sylvia ansat som direktør. Dengang havde hun altid forberedt sig grundigt med notater om hvad hun ville sige til de her fredagsmorgenmøder, men i dag trak hun bare nøgletallene fra økonomisystemet og lirede resten af på rutinen. Hun gad egentlig ikke morgenmøderne, men det var et direktiv ’from over there’ at de skulle afholdes, så alle i organisationen følte sig involverede.
Hun vidste udmærket godt, at en stor del af den sagte mumlen og fnisen i krogene omhandlede hende. Man snakkede vel stadig om, at hun kun fik direktørstolen af politisk korrekte årsager, da der var for få kvindelige ledere i organisationen, eller at hun havde kneppet sig til tops, men det rørte hende ikke det mindste. De kunne kalde hende Direktricen, Vampyren Sylvenia, Dominatrix og hvad der ellers var kommet hende for øre efter forfremmelsen, lige så tosset de ville. Det var faktisk lige ved, at hun fandt øgenavne flatterende.
Hun var stolt af sin titel og havde spændt rundsavene godt fast på albuerne. Hun skulle vise den øverste ledelse, bestyrelsen og ikke mindst omverdenen, at hun var kvinden der kunne styre organisationen med en mindst lige så fast og succesfuld hånd, som enhver mand.
En del af de kvindelige kolleger havde i starten forventet og troet på en form for søstersolidaritet alene på grund af deres fællesnævner, deres køn, men de måtte hurtigt tro om igen. Resultater var det eneste der talte i Sylvia Silversteins verden.
Når tallene og væksten var god, kunne hun nemlig stort set gøre hvad der passede hende uden nogen ovenfra blandede sig og hun havde fuld opbakning, uanset hvad der måtte opstå af personalefnidder. Dette privilegie og den position havde hun tænkt sig at opretholde for enhver pris.
Hun nød den magt hun havde på arbejdspladsen, hvor alle snoede sig om hendes lillefinger og leflede, i frygt for at komme i unåde hos hende.
Denne fredag morgen, som alle andre dage, havde hun ikke trusser på, det havde hun aldrig, medmindre det var den tid på måneden. Hun følte sig altid ekstra magtfuld, når hun stod der i sin stramme nederdel og mærkede luftstrømmene op imod hendes nøgne køn foran flere hundrede mennesker. I dette perspektiv var morgenmøderne egentlig helt i orden, for hun blev altid småliderlig af at være bundløs med alles opmærksomhed rettet mod sig.
Kaffen ankom til talerstolen og hun rømmede sig. Kantinen blev straks musestille. Hun kiggede rundt på alle, inden hun begyndte.
”Godmorgen SkyTower!”, rummet svarede troskyldigt med et rungende kor: ”Godmorgen Sylvia!”.
”Endnu en fantastisk uge er gået og vi har igen sat nye rekorder…”.
Hun løb de obligatoriske fakta igennem, om hvilke projekter der var afsluttede og hvilke der var påbegyndte, hvor meget overskud de havde lavet den seneste uge, roste firmaet til skyerne for, hvor dygtige de var og lirede remsen af med, at intet kunne lade sig gøre uden alles bidrag og fællesindsats, og at alle funktioner i firmaet var lige vigtige. Det var hun ikke selv helt enig i, men hun skulle sige det og havde endda været på kursus i USA i at holde disse fredagsmorgenmøder.
”Men vi bliver aldrig mætte… Vi vil have mere og hvad skal I gi’ mig drenge?”, dundrede hun, rettet mod sælgerbordet, der næsten kun bestod af mænd. ”PIK!”, råbte de alle sammen i kor og alle grinede høfligt af hendes yndlingsvittighed, der blev gentaget hver fredag. ”Nemlig, jeg skal have PIK – Penge I Kassen!”, råbte hun tilbage.
Det var svært at afgøre, hvem af sælgerne der var på coke og hvem der bare var maniske, men det ragede hende ikke det fjerneste. Så længe de præsterede var de inde og hvis ikke, så røg de ud.
Hun lagde papiret fra sig og sluttede: ”Ugens medarbejder går til Claus fra Supporten, der opgav en tur med vennerne og i stedet brugte hele sin weekend på at udrede en fejl, som han opdagede fredag eftermiddag i projektet med…”.
Ugens medarbejder var obligatorisk og skulle altid gå til én fra det producerende lag, så den del også følte sig sete og fremhævede. Hun fik afleveret en flaske vin til Claus. Med et håndtryk og kunstigt smil til forsamlingen erklærede hun herefter morgenmødet for slut.
På vej igennem gangene, kunne hun ikke undlade at gå og smile for sig selv. Dels fordi hun nød hvordan medarbejderne veg til side og gjorde plads når hun kom gående, men især fordi denne fredag var en af de specielt gode.
SkyTower levede af at optimere driften for deres kunder og var en ren konsulentvirksomhed. Det gjorde de blandt andet ved at have forhåndsforhandlede leverandøraftaler i stort set alle tænkelige grene, som deres kunder så kunne indgå direkte under. Koncernen var så dominerende på markedet, at alle leverandører ønskede at være under deres paraply, fordi SkyTower sad på stort set alle de store kunder, som markedet rummede. Underleverandørerne blev til gengæld presset i pris og ydelse til det urimelige, for at få lov til at være med. Mange mindre virksomheder havde måttet smide håndklædet i ringen og gå konkurs undervejs på grund af vilkårene, men det var en del af spillet i Sylvias verden.
Ofte blev leverandørerne bildt ind, at der forelå bedre tilbud fra konkurrerende firmaer, hvorefter de som regel modvilligt indfandt sig i ’aftalerne’. I virkeligheden var det en stor ond cirkel af varm luft SkyTower solgte, der pressede markedet til bristepunktet, men så længe deres mange storkunder var overbeviste om deres gevinst i at samarbejde med dem, så var luften yderst rentabel. Ingen kunne reelt konkurrere med SkyTower og det var i virkeligheden deres kerneprodukt og det de levede af.
Med samme stålfaste skridt i de høje stilethæle var hun på vej op på sit kontor for at lukke den årlige forhandling med deres rengøringsleverandør. Dette møde havde hun set specielt meget frem til. Det var ikke normalt, at hun som regionsdirektør forhandlede den slags direkte, men med nogle få selvvalgte samarbejdspartnere, klarede hun altid slutforhandlingerne på SkyTowers vegne i enerum.
På vej ind i forkontoret skød hun pladen ude på gangen over på ’Optaget’, smækkede døren bag sig og hilste kort på sin personlige assistent og sekretær Isabel.
”Godmorgen Sylvia”, lød det lavmælt fra sekretærbordet. ”Han er kommet… jeg har sat kaffe frem til jer og kontraktoplægget ligger klar”.
”Tak!”, svarede hun kort, fortsatte ind på sit kontor og satte bevidst døren på klem.
”Godmorgen!”, lød det nervøst, da hun trådte ind ad døren. Direktøren for rengøringsfirmaet rejste sig og forsøgte at strække hånden ud til hilsen, men hun lod som om, at hun ikke så den og fortsatte forbi ham om til sin stol. Idet hun passerede ham, lod hun et godmorgen smyge sig ud af hendes læber, men uden at værdige ham et blik, og satte sig i stedet til at bladre i kontrakten.
Hun nød at se ud af øjenkrogen, hvordan den kæmpestore mand, med tatoveringer over det hele - der nok ikke havde været et af guds bedste børn, da han var ung, men nu havde fået styr på sit liv og havde bygget en flot rengøringsforretning op – sidde der og skrabe forlegent i gulvet. Hun trak den ekstra langt, uden reelt at kigge på noget i papirerne, blot for at gøre den pinefulde og akavede tavshed endnu værre for ham.
Langt om længe brød hun stilheden: ”Nå Thomas… Jeg tænker vi er tæt på, men alligevel ikke helt i mål…”.
Han vidste på forhånd, at det ville komme. Det var jo ikke første gang, at han sad overfor Vampyren Sylvenia og ’forhandlede’.
”Jeg kan altså ikke gå længere ned end det der i år, jeg sætter jo penge til når jeg leverer igennem jer og alle priser og lønninger er jo steget rundt omkring!”, forsøgte han straks at tage til genmæle. Hun lod sig ikke påvirke og svarede bare køligt: ”Altså jeg har jo faktisk et bedre tilbud end dit fra Global Clean, men jeg synes, at efter de mange gode års samarbejde vi har haft, at du skal have kontrakten… men det kræver lidt samarbejde og velvilje fra din side…”.
Hun havde ham på krogen. Hun kunne se hans skuldre hæve og sænke sig under den hvide t-shirt med det lidt naive logo for hans firma ’RengøringsXperten’ påtrykt. Han sukkede opgivende og afventede hendes fortsættelse.
”Hvis du går ti procent ned i forhold til det her…”, hun pegede på papirerne, lagde hovedet på skrå og åd ham med øjnene, ”Så får du entreprisen igen for næste år, hvad siger du til det?”.
Han sank et par gange før han svarede tydeligt beklemt med situationen og hendes insisterende blik hvilende på sig. ”Jeg er ked af det, men det kan ikke lade sig gøre, så må jeg dreje nøglen om!”.
Han skulle lige til at rejse sig, men hun tyssede og vinkede afværgende, for at få ham til at sætte sig igen.
”Vi kan også sige fem procent og så ordner vi underskriften ligesom sidste år, hvordan lyder det?”.
Thomas blev ildrød i hovedet og hun kunne se hans pulsåre begynde at pumpe på halsen.
”Jamen ok, jeg giver mig med de fem procent, men det andet kan altså ikke komme på tale, jeg er jo nyforlovet og…”. ”Vil du have kontrakten eller vil du ikke have den”, afbrød hun ham kontant, idet hun svingede sin monstrøse direktørstol til siden og lagde hendes slanke, solbrune og ny voksede ben over kors.
Der var helt stille imens hun stregede i kontrakten og rettede tallene til.
”Underskrift nu eller bagefter?”, han sukkede igen, endnu mere opgivende.
”Din nu, min bagefter… jeg skal jo lige være sikker på, at du ikke smutter før hele aftalen er opfyldt”, grinede hun og rejste sig fra stolen. ”Har vi en aftale?”, og uden at forvente et svar, trak hun sin stramme nederdel op om hofterne, satte sig igen med numsen skudt godt frem i sædet og lagde et knæ op over hver sit armlæn på stolen. Hun lod efterfølgende to fingre glide ned for at sprede kønslæberne og trak lidt op, så hendes klitoris stod frit frem.
Hun kunne se at han tog tilløb, denne store mand, som hun endnu engang fik smyget om sin lillefinger, inden han modvilligt rejste sig, traskede rundt om bordet med tunge skridt, underskrev sin del af kontrakten på bordet og lagde sig på knæ foran hendes vidt åbne skød. Hun vippede indbydende med stilethælene, der strittede lige op i vejret. Hun smågrinede frydefuldt og lagde ikke skjul på nydelsen i sin magtanvendelse.
Thomas lænede sig frem, greb rundt om hver af hendes knæ med hænderne og sænkede ansigtet. Hans tungespids begyndte at cirkle rundt om hendes pulserende klitoris. Hendes vejrtrækning blev straks mere intens, og hun følte hendes krop spænde op ved hans mindste berøring.
”Dybere, æd mine safter Thomas, smag på succesen”, stønnede hun efter lidt tid. Hans tunge fortsatte ned til åbningen og kørte rundt i de salte safter, der flød noget så flittigt fra hendes skød. ”Kan du smage det gode samarbejde Thomas?”, drillede hun. ”Ja ja…”, gryntede han mellemfornøjet fra dybet. Han spillede bare med, for at få det overstået.
Der skulle ikke meget til, før suset begyndte at bygge sig op i horisonten og hun måtte anstrenge sig for at holde det tilbage. Det måtte ikke gå for hurtigt for hun elskede at trække pinen ud for sine ofre og lige nu var det Thomas der skulle udnyttes groft.
”Mere klitoris, slik på min spids igen…”, styrede hun. Han gjorde troskyldigt som ønsket og lod tungen arbejde sig op igen. Han vidste jo godt hvordan hun ville have det, da det desværre ikke var første gang og nok heller ikke sidste gang, at han lå her imellem hendes ben og smurte ansigtet ind i hendes magtliderlighed.
Hun lagde ikke bånd på så selv, men klynkede og stønnede højere og højere, imens Thomas prustede imellem hendes lår af umage og voksende anstrengelse.
Ude i forkontoret kunne Isabel sagtens høre dem og det var ikke tilfældigt, at døren kun skulle stå på klem, når der var slutforhandlinger. Sylvia elskede at Isabel lyttede med og håbede, at det gjorde hende liderlig inde bag den pæne, polerede og introverte facade. Det bedste i Sylvias optik var, at den forsagte sekretær så lige forlegen ud hver eneste gang, en slutforhandling var overstået.
Sylvia vidste at hun ikke behøvede at være bange for, om Isabel røbede noget af det som skete inde på hendes kontor til de forkerte. Hvis Isabel gjorde det, ville hun bare få HR og juridisk afdeling på nakken og blive vippet ud. Det vidste alle i organisationen ville ske, hvis noget som dette slap ud i det offentlige rum og de ville have svært ved at fortsætte karrieren et andet sted, hvis de først blev jordet offentligt af koncernens apparat. Andre arbejdsgivere ville ikke røre dem med en ildtang.
Thomas kunne heller ikke gøre noget, for hvis han ytrede noget offentligt, kunne hun lynhurtigt få sagen vendt til, at han var den beskidte mand der havde udnyttet hende for at få kontrakten og at hun i sidste ende var offer for en sexistisk mandsdomineret verden, der endnu en gang viste sig ikke at kunne rumme kvinder på toppen. Medier, jurister og den almindelige befolkning ville straks tage hendes parti, for sådan var verden nu en gang skruet sammen i disse tider. Hun kunne kun vinde og det vidste både han og Isabel.
”Åh Thomas, jeg vidste at du var den rigtige leverandør!”, hun greb fat i hans hår med begge hænder og pressede hans ansigt tættere mod sit skød. ”Jeg husker din lange tunge fra sidst… var det ikke noget med at den faktisk kunne komme op i mig?”. Hun hev hans hoved frem og tilbage ved håret og grinede af fryd, imens hans tungespids troskyldigt fandt vej og gled ud og ind, det stykke den kunne nå.
Kuldegysningerne løb hen over huden i hele hendes krop og hun havde efterhånden virkeligt svært ved at holde suset tilbage.
”Klitoris igen, sug den helt ind!”, hun slap hans hår og begyndte at røre ved sine bryster i stedet. Hendes stemme knækkede når hun forsøgte at tale og vejrtrækningen kunne ikke længere følge helt med. Hun var ved at være klar til at han skulle kneppe hende med hans stærke fingre indtil hun fik sin orgasme. Hendes støn blev mere og mere indestængte, da det kneb med luften for at få dem ud. Den halvkvælende fornemmelse øgede liderligheden og oplevelsen.
”Tag mig…”, stammede hun, ”Tag mig med dine store fingre… du ved hvad du skal nu Thomas!”
Velvidende, at det betød at det hele også snart var overstået, skyndte han sig at skyde to fingre op i hende og hamrede løs med hånden, imens han sugede klitoris ind alt hvad han kunne og lod tungen danse på spidsen.
Hun jamrede og begyndte at udstøde små skrig. Bølgen kom brusende og skyllede igennem hele hendes krop og satte uhæmmede spasmer i gang.
Hun hev alt den luft ind hun kunne rumme og holdt det, for at holde fast i suset så længe som muligt. Hun kastede sig tilbage mod ryglænet med sammenknebne øjne imens hele kroppen dirrede. Der gik nogle sekunder hvor kun de smaskende lyde fra Thomas fingre kunne høres, inden hun lukkede alt sin luft ud med et dybt langtrukkent støn, der kom hel nede fra mellemgulvet.
Thomas holdt inde og satte sig op. Hans mund og kinder glinsede i solens stråler, der faldt ind mellem persiennerne i vinduet.
Først sad Sylvia bare og hev efter vejret med lukkede øjne og et bredt sageligt smil på læberne. Efter et par minutter satte hun sig ret op og ned i stolen og plantede stiletterne i gulvet med spredte fødder. Hun nød at se ham sidde der foran hende, som en tjener, så da han skulle til at rejse sig igen, lagde hun en hånd på hans skulder for at indikere, at han skulle blive nede på knæ.
”Det var godt Thomas”, grinede hun, mens hun underskrev papirerne på bordet og rakte dem til ham. ”Nu kan du køre tilbage på dit arbejde og nyde duften af penge under næsen resten af dagen!”.
Han greb resolut kontrakten, rejste sig og fnøs vredt, da han vendte hende ryggen. Han forlod lokalet, uden at sige noget og smækkede døren i forkontoret efter sig med et ordentligt brag.
Stadig med kjolen helt oppe om hofterne og godt tilbagelænet i direktørstolen kaldte hun: ”Isabel, du må godt komme og tage kaffen ud nu…”.
Sekretæren kom skyndsomt ind og lod forfjamsket som om, at hun ikke opdagede chefens stadigt blottede underliv. Med dirrende hænder tog hun kaffekopperne der stadig var helt fyldte. Da hun skulle til at gå ud, bad Sylvia: ”Isabel, vil du ringe til Gartnerservice og sige at Lasse skal komme om en time?”, hun smilede lystfuldt og sluttede: ”Jeg er lige i stødet til at lukke en aftale mere i dag…”
Erotiske noveller skrevet af Davie Jones