Der er lagt i kakkelovnen! (Utroskab)
Erotiske noveller skrevet af  TheFlasher

Udgivet: 29-03-2021 00:01:00 - Gennemsnit: 4,88  Udskriv
Kategori(er): Blandet | Utroskab | Almindelig sex | Fantasi | Analsex | Oralsex | Sensuel Erotik
Antal tegn:49643



Han bankede på døren, præcis kl 20.
Sådan som de havde aftalt.
Hun var lidt nervøs, og ville gerne have noget fast at holde sig til. Og når det nu ikke var så nemt, i denneher situation, så måtte et ankomsttidspunkt gøre det ud for en form for kontrol.
Så dét havde de aftalt. At han var præcis.

Hun åbnede døren, og de dér første sekunder, der altid er lidt underlige, passerede.
Mærkeligt at stå dér - face-to-face med én man har "talt" meget med, og delt aldeles ucensorerede tanker om, hvad man kunne tænke sig at gøre med hinanden, på et virkelig intimt plan.
Men som man aldrig har set i virkeligheden.
De var begge en smule usikre på sig selv, rent fysisk, og tanken om at den anden pludselig skulle standse op og udbryde: "Aaaaj... DET tror jeg alligevel ikke!", var lige ved hånden.
Men det skete heldigvis ikke den dag.

Han sagde friskt: "Hej med dig! - nå - så lykkedes det endelig!" og smilede over hele femøren.
Han havde heller ikke grund til andet! Hun så ret dejlig ud, som hun stod der, og var lidt genert-skolepige-agtig. Kroppen, som han havde tænkt så meget på, og i tanker og fantasier, allerde havde haft under kærlig behandling, adskillige gange - toppet af med et sødt ansigt, og et dejligt smil. Han havde ikke noget at klage over!
"Ja, for pokker!" sagde hun hurtigt, og lidt stakåndet. "HELDIGvis! Nu syntes jeg heller ikke det var sjovt at vente længere! Kom ind!"
I døren, gav de hinanden et lille varmt kram, der både betød "Jeg håber stadig jeg kan stole på dig!" - og "Bare rolig, der sker ikke noget, du ikke vil have!"

Inden for døren, viste hun ham, hvor han kunne hænge sin jakke. Det var stadig koldt og vådt udenfor, og han smed også skoene.
Han sagde nogle obligatoriske ting som: "Nå - her bor du da pænt!" og sådan. Men mens han tog jakke og sko af, tog han ikke øjnene fra hende, da hun først vimsede ud i køkkenet efter et eller andet, og derefter passerede ham tæt, med to flasker i hånden, på vej ind i stuen.
Nu så han hende bagfra, og med lidt mere lys, og kunne se at hun var i undertøj, med en sort, gennemsigtig ting ud over. Han havde ikke lagt mærke til at den var gennemsigtig før nu, hvor hun gik forbi en lampe inde i stuen.
Han kunne bestemt godt lide hvad han så..!

"Kom nu ind!" sagde hun, og smilede ud til ham i entreen.
Hun lænede sig ind over en stol, og rakte ud efter en øloplukker, på den anden side af bordet, da han trådte ind i stuen.
"Næææh...! hvor belejligt!" sagde han, og stillede sig lige bagved hende, med hænderne blidt på hendes hofter.
De havde aftalt, at de ikke gad lange snakke som indledning. Dem havde de ligesom haft - i ugevis!
En pæn velkomst, og derefter - når det føltes rigtigt - måtte der gerne røres...
Ikke at han havde tænkt sig at gå DIREKTE til sagen. Men det var også okay, bare lige at slå tonen an til lidt frækt samvær fra starten.

"Nå... DET må jeg sige!"! sagde hun - og spillede lidt chokeret. "Du spilder godt nok ikke tiden!". Men skyndte sig at smile, for også at sige at det var okay.
Hun rettede sig op, og lagde sine hænder på hans, der stadig befandt sig på hendes lækkert svungne hofter.
Hun lagde hovedet forover, og han benyttede lejligheden til at kysse hende på halsen, og ned over skulderen.
"Jamen velkommen så!" sagde hun, lidt dybere end før.
"Taaak! Ja du har da talent for at have gæster, må jeg sige!"
Han trak armene op, og lagde dem om livet på hende. Klemte hende ind til sig.
Hun skød røven lidt bagud, og mærkede hans lår, der arbejdede på højtryk for at blive varme, efter turen udendørs. Det blev de dog ekstra hurtigt nu!
Hun sukkede lidt.
"Snakkede vi ikke om, at vi skulle drikke en øl først?!" spurgte hun lavt.
"Jo! Og det skal vi da også!!" svarede han. "Men lige allerførst, skal jeg altså lige holde dig lidt... det har jeg faktisk ventet ret længe på, synes jeg!"
"Det kan du ha ret i!"
Hun sukkede igen, og drejede hovedet om mod ham. Han lagde sit hoved på siden, og fandt hendes læber.
Kyssede hende. Først blidt, derefter lidt mere intenst, og med nappen i hendes læber.
Imens lod han sine hænder glide ganske langsomt op langs siden på hende, til de mærkede modstand.
Modstand fra et par fantastiske bryster, som han først kærtegnede med sine håndrygge, nedefra.
Derefter log han hænderne glide rundt, og få fat i hvert sit dejlige bryst.
Lod dem løfte og holde dem begge to, og mærke vorterne stivne en lille smule inde bagved de to lag stof.
Nu sukkede hun igen, da han slap hendes bløde læber.

Han kyssede hende lidt mere på halsen, og overgangen til skulderen. Al den silkebløde hud.
Han strammede om brysterne, uden at klemme livet ud af dem, og prøvede at få fat i brystvorterne udenpå stoffet. Det var lidt svært, så han lod dem glide ind under den gennemsigtige, sorte sag. Fik kontakt med dejlig varm hud, og fandt brysterne igen. Nu kun med BH´en imellem.
Nu fik han fat i vorterne, og kneb en lille smule i dem, så han fik fat, og kunne trække en smule ud i dem.
Han lod den ene hånd finde ind bag BH´en, og mærke brystet rigtigt. Nulrede brystvorten, som blev større og større, blidt mellem fingrene.
Den anden hånd gled ned over hendes mave, og videre nedad, hvor den lagde sig mellem hendes lår, og den tydeligvis varme og fugtige fisse. Stadig pakket ind i noget meget glat stof. Men tydelig at mærke. Blød og lækker.
Her var rart at lægge hånden, og han lod en finger glide ind, helt oppe mellem låret og trusserne, hvor der var virkelig varmt, fugtigt og lækkert.
Hun gispede lidt, og sank i et kort sekund lidt sammen i knæene.
Han holdt fast rundt om hende, så hun blev stående, og drejede hendes ansigt om mod sit, og kyssede hende igen. Dybere denne gang.

"Hey..!" sagde hun lidt hæst. "Skulle jeg ikke lige åbne de der øl...?!"
"Jo!" sagde han og rømmmede sig. "Det er en god idé!"


Hun åbnede de to øl. Rakte ham den ene, og tog selv en hurtig slurk af den anden.
"Hov!... vil du ha glas?!" spurgte hun.
"Nej - det er fint sådan her!" svarede han smilende, og løftede sin flaske. "Jamen så skål da!"
"Skål, og velkommen!"

De stod lidt og kiggede hinanden i øjnene, med skæve, og lidt nervøse smil.
"Det ER lidt mærkeligt, ikk´...?!" sagde hun så.
"Hvordan, mærkeligt?!" spurgte han, påtaget dumt.
"Ja, altså... vi har aldrig mødtes før vel, og mindre end to minutter efter at vi har mødt hinanden første gang, så står du med hånden nede i.... ja... nede!!" Hun fnisede lidt skolepigeagtigt. "Det ER da lidt mærkeligt ikk?!"
"Joh, men... vi har jo snakket om at..." sagde han, pludselig lidt nervøs.
"Slap af! Det er OK!" beroligede hun ham, og grinede. Det løsnede stemningen lidt.
"Det er OK!! Alt er fint!" Hun gik et skridt frem, og lagde hånden på hans skulder. "Det er SÅ fint... jeg siger bare at... det ER sgu da lidt mærkeligt...bare! Jeg mener - har du nogensinde prøvet det før?!"
Det måtte han indrømme at han ikke havde. "Ikke TO minutter efter, i hvert fald!" grinede han.
"Altså... LANGT fra to minutter efter, er jeg nok nødt til at sige!"

Hun smilede, og kiggede ham i øjnene igen, mens hun tog endnu en tår af flasken.
Da hun tog hånden op mod munden, strakte det gennemsigtige stof sig, og smøg sig om hendes ene bryst. Det så ret dejligt ud, og han kunne tydeligt se formen, der aftegnede sig mod det tynde stof.
"Men... det VIRKER ikke så farligt, sådan... nu altså." sagde hun så.
"Det er jeg glad for at du synes!" svarede han. "Det er i hvert fald heller ikke meningen! Og du må sige til, hvis..."
"Rooo på!" sagde hun. "Jeg skal nok sige til - ´hvis´! Bare rolig! Jeg kan godt passe på mig selv! Og - du SER altså heller ikke særlig farlig ud!"
"Nåååh!" svarede han, og smilede. "LIDT farlig er man vel altid!"
"Jah... LIDT - håber jeg da!" Hun blinkede til ham, og trådte et skridt frem mod bordet igen.
"Jeg tror lige jeg vil samle de her papirer op, der bare ligger og flyder - nu hvor jeg har fået gæster! Det ligner da ikke noget!"
Hun stillede flasken fra sig på bordet, og lænede sig igen ind over stolen, mens hun langsomt rakte ud efter et par reklamer der lå på hjørnet, på den anden side af bordet. Ret langsomt faktisk.

Han forstod hurtigt hvad hun mente, og stillede sig igen bag hende.
Han lagde den ene hånd på hendes lænd, og stillede også sin flaske på bordet.
Lod hånden glide langsomt op og ned ad hendes ryg. Det tynde stof fulgte med, og gled let hen over hendes hud.
Hun hvilede nu på albuerne, og kiggede langsomt "papirerne" igennem, som for at se om noget af det var for vigtigt til at smide ud. Hun var ret grundig.
Han lod hånden glide ned mod sig selv, forbi trussekanten, som man tydeligt kunne mærke. Det var noget virkelig tyndt stof, der skilte hans hånd fra hendes varme, bløde hud.
Nu tog han den anden hånd til hjælp, og lagde hænderne på hver sin balle.
Hun svajede lidt mere i ryggen, mens hun nåede til en Netto-reklame, som blev studeret ekstra indgående.
Han tog lidt hårdere fat om hendes røv, og mærkede rigtigt, hvor dejligt den føltes. Lod hænderne glide rundt, og mærke formerne, som sendte små lyn igennem hans arme, og ned i underkroppen.
Igennem det tynde stof, stak han en finger ind under trussekanten, og lod den glide langsomt ned langs revnen mellem ballerne. Han kunne ikke nå så langt ned, men det fik hende alligevel til at svaje endnu mere. Hun pressede sig lidt baglæns, for at komme til at mærke hans underliv mod sit.
Han lod hende lige akkurat mærke, at han ikke var upåvirket af situationen, og trak sig så lidt tilbage. Bumpede så lidt frem igen.. bare lidt.
"Jeg ku´ godt li´ duften af dit hår!" sagde han så.
Hun lagde de vigtige papirer fra sig på bordet igen, og rettede sig endnu en gang op, og tog endnu en slurk.
Undervejs i bevægelsen, gled hans hænder fra ballerne, og lidt op igen. Lagde hænderne på hendes talje, og gled lidt op og ned.
"Ku´ du det?!" sagde hun lidt hæst.
Han kyssede hende igen på halsen, og lod sin næse begrave sig lidt i hendes hår. Det duftede af... rent sengetøj, var det nærmeste han kunne komme det. Lidt parfumeret, men mest bare sådan, rent og frisk.
"Det ku´ jeg - og det kan jeg stadig!" sagde han lavt, ind i hendes øre.
Han lod begge hænder glide op, og få kontakt med hendes bryster igen. Lagde sig - næsten hjemmevant - rundt om dem, og mærkede at vorterne nu allerede var halvstive, og kildede hans håndflader. Endnu et jag gik gennem ham, og direkte ned i pikken.

"Jeg skulle jo have haft noget med til dig!" sagde han så pludselig, og rettede sig lidt op. "Jeg HAR tænkt på det, men jeg vidste virkelig ikke, hvad det skulle være, og jeg ville helst ikke have at det var kikset!"
Hun drejde igen ansigtet halvt om mod ham, mens hun lod en hånd glide om på ryggen, og lægge sig på den efterhånden ret betragtelige bule i hans bukser.
Hun klemte den let, og sagde: "Jeg synes da bestemt jeg kan fornemme, at du har en meget fin værtindegave med!"
Nu var det hans tur til at gispe, og få lidt usikre ben. Hun greb fat, og holdt godt fast, nogle få sekunder.
"Rør mere ved mig!" kommanderede hun - men med en blid stemme.
Hun vippede lidt frem og tilbage på fødderne, og fik spredt benene, bare en lille smule i forhold til før.
Han forstod invitationen, og lod igen den ene hånd glide ned over maven - ud over hofterne - og indad igen. Han lod fingrene folde det tynde sorte stof lidt sammen, så det trak sig opad, og lod hendes lår komme frem i fri luft.
Nu lagde han hænderne på de bare lår, og lod den ene glide indad, til den ramte de glatte trusser. De måtte næsten også være sorte, han kunne i hvert fald ikke skimte nogen farve på dem.
De sad ikke særlig stramt, og han kom MEGET let til, at lade en finger glide ind under dem fra siden.
Nu mærkede han hendes helt glatte venusbjerg mod sin langfinger, og sukkede. Det føltes så sindssygt dejligt, og han mindede sig selv om, at det her skulle vare lidt.
Hans dyriske instinkt sagde ham, at han skulle få hende over på sofaen, og tage hende hårdt, lige med det samme - men hans fornuft sagde ham, at det kunne blive LANGT mere lækkert, hvis det fik lov til at bygge op.

Nu havde han to fingre indenfor trussekanten, mens hans anden hånd nappede i hendes brystvorte, og nulrede den blidt mellem fingrene.
Hendes ene hånd var røget om bagved igen, og gled blidt op og ned ad bulen, som voksede sig endnu større. Den anden røg op til det ledige bryst, og kærtegnede det.
Hun lænede sig igem lidt fremad, og hvilede nu den ene albue på kanten af stolen, mens hun lod hovedet glide forover, og sukkede dybt. Hun vuggede igen lidt frem og tilbage, og flyttede fødderne endnu lidt længere fra hinanden.

Hans hånd skubbede trussekanten lidt til side, og lod lidt hud slippe udenfor.
Han greb hendes ene læbe, mellem to fingre, og rullede den imellem dem. Den var fugtig, varm og blød, og han kunne næsten ikke tro, hvor lækkert det føltes.
Han var nødt til at mærke hende nu... han var så tæt på!
Hans pegefinger gled lidt til siden, og mærkede nu hendes indre læber, der tittede frem - sjaskvåde!
Det var ikke hans skyld... fingeren gled næsten af sig selv - eller var det hende der sugede den til sig - ind i hendes bløde og våde indre. Ganske lidt... og med absolut ingen modstand. Tværtimod.
Hun gyngede frem og tilbage i benene, og det fik ham bare til at glide længere indenfor.
Brystvorten han havde fat i, var nu helt stiv, og han kørte fingrene hen over den, og drillede den lidt.
Hun gned hårdere på hans pik, mens hans finger gled så langt op i hende den kunne komme. Hun var allrede så våd, at det smaskede, når han bevægede fingeren.
"Lad mig lige..." sagde han, og lod brystet være for et øjeblik, mens han lynede ned, og knappede bukseknappen op.
Hans bukser gled ned over lårene, og det tynde, elastiske mikrofiber der nu adskilte hendes hånd fra ham, afslørede ALT hvad hun havde brug for.
Stadig med hans finger oppe i hende, greb hun nu hårdt fat rundt om hans stive pik, og holdt fast.
"Vi har ikke travlt vel?" spurgte hun retorisk.
"OverHOVEDET ikke!" svarede han. "SLET ikke!"
"Godt!", sagde hun, og tog endnu en tår øl.
Stadig med hånden rundt om hans hårde pik, uden på tights´ene, begyndte hun blidt at trække ham over mod sofaen.
"Kom!" sagde hun...


"Hov!" sagde hun, og slap ham, på vejen over mod sofaen.
"Tager du ikke lige øllerne? Så sætter jeg lige lidt bedre musik på!"
Musikken, hun havde kørende, fejlede sådan set ikke noget. Men måske lidt for glad og dansevenlig til formålet.
Han gik villigt tilbage til bordet, og hentede flaskerne, mens hun stod ovre ved sofabordet og ledte efter en spilleliste der virkede.
Mens hun stod og smilede, lidt i sine egne tanker, så han igen hendes dejlige krop, gennem det tynde, sorte stof.
Røven struttede frækt, og hun stod og drejede lidt rundt på det ene ben, så brysterne vuggede svagt. Både BH’en og trusserne var sorte, eller i hvert fald meget mørke, det kunne han tydeligere se nu, hvor hun stod lige foran en lampe, der skinnede igennem den ”ting” hun havde udover.
Han havde vist aldrig rigtig lært de helt rigtige betegnelser for den slags… ”chemise” hed den måske… det var noget i den retning.
Det kunne være lige meget nu – den gjorde sit job rigtig flot, og viste hendes kurver smukt frem, selvom den jo i princippet skjulte meget af kroppen.

Han havde jo set ”udvalgte” dele af hendes krop før – på billeder altså. Hun havde sendt ham en håndfuld af dem, for et stykke tid siden, og de var hver især blevet studeret meget nøje. Hver eneste pixel havde han været omkring – mange gange. Under mange forskellige, af hans hyggestunder derhjemme.
Derfor havde han næsten vidst, hvordan de føltes på forhånd, da han for lidt siden havde fået mulighed for at røre for første gang.
Brystvorterne var præcis som han havde forestillet sig. Lige nøjagtig så hårde og bløde, som han havde regnet med, ud fra de fantasier han havde bygget over, at se det ene bryst, let kærtegnet af hendes egen hånd, på det ene af de billeder han havde fået.
Men – selvfølgelig – MEGET lækrere at røre ved i virkeligheden. Der VAR forskel fra at kigge på et statisk foto, og så til at mærke vorten blive hårdere, mellem hans egne fingre.
Selvom hun havde BH på, havde han ikke besvær med at se, hvor vorterne pressede på stoffet bagfra. Små lækre buler, på de store flotte bryster, der stod som indbydende silhuetter mod skæret fra lampen bag hende.
Hendes mis havde han ikke set så meget til endnu, og lige nu var det faktisk det bedste udsyn han havde haft indtil videre. Lidt på skrå, forfra, kunne han skimte hendes venusbjerg, dækket af glat, mørkt stof, mod baggrunden af det lyse inderlår.
Hmm… de inderlår glædede han sig også til at komme lidt tættere på. Men lige nu – på de få stjålne sekunder der var til rådighed, forsøgte han at danne sig et indtryk af hendes lille port til himlen. Han havde jo indrømmet overfor hende, at der var noget særligt ved kvindekønnet, der tiltrak ham, og gjorde ham varm og liderlig.
Hendes havde været helt fantastisk at røre ved, og noget mere våd end han havde regnet med, allerede nu.
Han havde jo haft lejlighed til at mærke RET godt efter, for lidt siden, og benyttede nu lejligheden til at slikke på sin finger, mens han grådigt slugte hende videre med øjnene.
Hun smagte sødt og dejligt – og af meget mere!
Hjertet begyndte at slå hurtigere, og hans tights blev en lille smule mere udfordrede.

”Nå, finder du noget?!” sagde han så, efter at have rømmet sig – med frygt for at øjeblikket ville forsvinde. Men også med en vis overbevisning om, at den ville blive afløst af noget, der var endnu mere lækkert.
”Ja… jeg tror jeg har noget der kan bruges hér!” sagde hun, og klikkede på telefonen.
I samme øjeblik flød noget lækker soulmusik ud i stuen, og hun skruede op til en passende styrke. Ikke så meget at det overdøvede noget vigtigt, men nok til at de bittesmå, uvedkommende lyde, forsvandt bag et blødt gardin af musik.
”Tror du dét her duer?” spurgte hun, og lagde telefonen på sofabordet.
”Det gør det HELT sikkert!” sagde han og smilede til hende, mens han satte flaskerne på bordet. ”Hyggeligt!”
Han stod lige nu, i en fremmed kvindes lejlighed, kun iført t-shirt, strømper og tights, og følte sig lige pludselig lidt ”sjovt” påklædt. Han skyndte sig at trække strømperne af, og var vel så i princippet på niveau med hende.

”Kom og sæt dig!” sagde hun blidt og indbydende, efter at have sat sig ned midt i sofaen.
Han overvejede kort, hvilken side af hende han skulle sætte sig på.
Hun sad en lille bitte smule skråt, vendt over mod ham, og han valgte at gå rundt om bordet, og sætte sig på den anden side af hende. Igen lidt bag hende, og med det venstre knæ oppe i sofaen.
Hans bule – som jo nu mere var en temmelig præcis aftegning af hans efterhånden ret stive pik – var umulig at skjule. Men hvis han sad sådan her, kunne han dække en lille smule over den. Man var vel en ordentligt opdraget gentleman… eller hvad?
Hun lagde sin arm op på ryggen af sofaen, mens han satte sig, og kiggede ham i øjnene.
Samtidig fik han nu et ret godt udsyn til hendes fantastiske bryster, der rejste sig under chemisen.
Det så ud som om hendes øjne kæmpede lidt med, at holde kontakten med hans, og han kunne se nogle lynhurtige glimt, hvor de havde deres eget liv, og lynhurtigt skød ned mod hans pik, for at få SIT første ordentlige selvsyn. Men de røg hurtigt tilbage.
”Nåh… så sidder vi her…!” sagde hun, og grinede lidt af den åbenlyse oplysning.
”Ja, det gør vi sør’me!” sagde han, og grinede tilbage.
”Skål igen! Det her har jeg altså ventet ret meget på!”
”Også mig!” sagde hun. ”Jeg var blevet helt i tvivl, om det nogensinde skulle ske – altså sådan – i virkeligheden! Men jeg har TÆNKT meget på det!”
”Har du?” spurgte han smilende. ”Hvad har du så tænkt?!”
”Det ku du li at vide!” sagde hun, og blinkede til ham.
”Ja, det kan du bande på!” svarede han. ”Men – du kan jo vise mig lidt af det..!”
”Jeg synes du skal kysse mig, rigtigt!” sagde hun så, bestemt. ”Så kan vi tale om det!”

Han lænede sig ind over hende, lagde en varm hånd på hendes skulder, og lod den glide blødt ned ad armen, mens han lod sine læber møde hendes, i et varmt og blidt kys.
Hun lukkede øjnene, lige i det sidste sekund før de mødtes, og et lyn gik gennem hans krop.
Først var det bare læber mod læber. Uendeligt blidt. Så trykkede de sig lidt mere fast mod hinanden, og tungerne kunne ikke vente længere med at komme frem og mødes.
Han lod sin våde, varme tungespids glide hen over hendes underlæbe, og hun slikkede hans overlæbe.
Han lukkede sammen om hendes underlæbe, og trak en lille smule i den med sin mund.
Og så gik tungerne på opdagelse. Hilste først forholdsvis pænt på hinanden, og begyndte så at udforske hinanden for alvor.
Han lod sin hånd glide længere ned, og ramte hendes lår, der var silkeblødt og varmt. Lagde sig på det, og mærkede den dejlige hud.
Hendes hånd fandt ned mellem hans ben, og lod neglene glide ned langs skaftet på hans nu temmelig stive pik, til de ramte nosserne, der godt nok også var noget spændte, men også store og bløde på samme tid.
Hun kunne endelig mærke dem rigtigt, da hun lagde hånden som en kop omkring dem over det tynde, elastiske silkestof, og lod den ligge og suge varme til sig. Krammede lidt omkring dem.
De kyssede stadig, mens han lod en hånd finde ind under den tynde chemise, og om på ryggen af hende, for at få åbnet BH’en. Nu ville han altså for alvor mærke de bryster.
Han fik den åbnet, og i samme øjeblik stroppen sprang lidt til side, og lod brysterne gøre sin del af arbejdet, med at skubbe den fra sig, lod hun sin hånd glide ud langs kanten til det ene ben i hans tights, og ind under. Ind til den nøgne, bløde hud, med den hårde kerne.
Hun greb nu, for første gang, fat hele vejen rundt om hans dunkende stive pik, og klemte så hårdt hun kunne.
Han sukkede dybt, og lukkede øjnene, mens han et øjeblik måtte lade læberne slippe hendes.
Mens hun stadig holdt ham i et vidunderligt jerngreb, fik han fisket BH’en frem, og i stilling til at forlade selskabet. Han trak den ud under chemisen, og lagde den om bag hende i sofaen.
Da han trak hånden tilbage, lod han den undervejs stryge op ad det bløde stof, og nu MEGET tydeligt mærke den ene brystvorte. Nu hvor den var sat fri, stod den lige ud i luften – hård og spændstig.
Han nappede blidt i den, udenpå stoffet – men lod så hånden glide indenfor, og for første gang gribe rundt om hele hendes fantastiske, nøgne bryst.
Nu var det hendes tur til at sukke dybt, og lade hovedet synke ned med lukkede øjne.
Mens han, lidt mere krævende, lod hånden vandre rundt og kærtegne hendes bryst, og brystvorte, begyndte hun at glide langsomt frem og tilbage på hans pik.
Trak huden helt ned til roden, stadig mens hun holdt rigtig godt fast, og derefter den anden vej, og ud over hovedet.
Da hun nåede yderstillingen, kunne man høre en svag, smaskende lyd dernedefra, og hun mærkede noget vådt på sin tommelfinger.
Trak lidt tilbage igen, og flyttede hånden lidt opad. Mærkede nu hans blottede, og våde pikhoved inde i sin varme, hule hånd.
Naturens smøremiddel, gjorde det nemt, at begynder at glide håndfladen rundt omkring pikhovedet. Han trak vejret meget dybt, og nød hvert milisekund.
Han lod hånden glide ned mellem hendes ben, og kørte en tommelfingernegl hen over hendes revne, der stadig var bag trusserne. Men de var ret glatte, og neglen fik kontakt med alt på vejen, nedefra og op. Han kunne tydligt høre og mærke, da han langsomt gled forbi hendes klit, inde bag de varme, bløde læber.

De drejede sig – som om de havde aftalt det – samtidig en smule, og kom til at halvt sidde, halvt ligge i sofaen. På en måde så han kom tættere på hendes trusser, og meget hurtigt fik en finger ind under stoffet, ind til alt det bløde, varme og lækre. Samtidig kom hun tættere på hans pik, og benyttede lejligheden til at svippe pikken udenfor, ud gennem buksebenet.
Det føltes helt fantastisk at mærke sin pik, nu ude i fri luft, og med hendes hånd i gang med at kærtegne den grådigt over det hele.
Han lod to fingre finde indenfor i hendes trusser, og næsten af sig selv være på vej op i hende.
Han holdt tilbage lidt, da hun drejede det ene ben op, på en måde, så han altså ikke kunne opfatte det som andet end, at hun godt kunne tænke sig at han trak hendes trusser af.
Det syntes han var en ret god ide. Han længtes så utroligt efter at få mere plads, og fuld adgang, til alt det dejlige.
Hun samlede benene hjælpsomt, da han hurtigt trak hendes trusser ned omkring knæene på hende, og videre ned.
De gled lidt længere ned i sofaen, og hun fik mulighed for at stikke en tunge frem, og smage på spidsen af hans pik.
Det fik hende til at sprede benene, og rejse det ene knæ op i luften, så han nu – endelig – kunne se den fisse han havde tænkt så meget på.
Endnu en gang blev han ikke skuffet. Tværtimod. Han vidste godt den ville være totalt glatbarberet, og det havde han også kunnet mærke.
Men alt det andet – det var jo gætterier. Sådan en fisse kunne se ud på virkelig mange forskellige måder. Og der var sådan set ikke nogen der var lækrere end andre – de var bare… forskellige.
Men den var altid sindssygt spændende at se for første gang.
Han var overvældet. Den dejlige hud, de bløde læber, alle de lækre krøller og krummelurer, der – i hvert fald i et stykke tid – var hans at lege med. Det var fantastisk.
Hun bøjede sig længere fremad, og lod hans pikhoved glide indenfor, mellem læberne.
Han bøjede sig også fremad, og snuste dybt ind. Duftede hendes lækre safter.
Og så kyssede han hendes smukke fisse…


Hun lod sin tunge glide langsomt rundt om hans pikhoved. Standse lidt op ved strengen… og glide lidt op og ned dér.
Han åndede tungt, mens hans tunge gled lige så ”irriterende” langsomt, op langs hendes fugtige revne. Stor og blød, tungen, så den også dækkede de ydre læber undervejs.
Alt var vådt… rigtig vådt.
”Mmmmm….!” udbrød han, mens han smagte på hende, og slikkede dråberne af hendes safter i sig.
Hun sukkede, spredte benene en lille smule mere, og lavede dermed en dejlig lille smaskelyd.
Hun sugede sig fast til hans pikhoved, og gled længere ned over skaftet, så mere og mere af hans velvoksne lem kom indenfor i hendes varme, våde mund.
Han lod tungen spille lidt ud, og lege på den utroligt bløde hud på hendes inderlår. Kyssede det, og slikkede tilbage igen. Op langs lysken, hvor den kunne mærke både lår og læber…
Han nappede med læberne i hendes ene skamlæbe. Holdt den fast, og trak lidt ud i den. Det smaskede igen fra hendes mere og mere drivvåde fisse.
Han trak i den anden læbe, med fingrene, og skilte mere ad… Mere kom til syne – nu også de små, indre læber. Lyserøde – bløde – sjaskvåde og indbydende.
Hun holdt om hans nosser med den ene hånd, mens den anden greb om roden på hans pik.
Klemte dem lidt… æltede lidt rundt med dem. De var store og bløde, og fulde af kraft.
Hun lod hånden glide lidt op og ned langs roden, så den mødte hendes egne læber. Slap pikken med munden, og spyttede på hovedet, hvorefter hun lod hånden glide op og ned, og få fat i den naturlige glidecreme.
Nu var hele pikken smurt ind i hendes spyt, og hånden gled uhindret rundt omkring på den. Op og ned langs skaftet, og op og runde hovedet, så det gled rundt inde i håndfladen.
Han stak sin hårde tungespids frem, og lod den glide langs de indre læber, op mod hendes klit, som han kunne se stikke frem.
Han lod tungen glide rundt om klitten, og videre opad. Ned igen på den anden side. Drillende, uden at røre den direkte.
Det gav et lille jag gennem hende, hver gang han kom forbi.
Inden han gik nærmere til klitten, tog han et ordentligt stort, blødt, vådt slik op langs hele fissen, helt nede fra bunden, og fik en masse lækre safter med sig.
Med safterne på tungen, begyndte han at lade den danse lidt rundt, helt ude på spidsen af hendes efterhånden spændte klitoris. Den dirrede, hver gang han ramte den, og det gav stød gennem hende når det skete.
Hun lod pludselig munden glide ned over hans stive pik igen, og tog den så langt ind hun kunne…
Han gispede af overraskelse og velvære. Det føltes helt fantastisk at mærke hende så meget.
Nu dansede hans tunge rundt om – og nogle gange på – hendes klit. Og hun begyndte at gynge lidt frem og tilbage, mens hun dirrede i lårmusklerne.
”Åh… helt ærligt…!” sagde hun, lidt bedende, efter at have taget hans pik ud af munden, og begyndte at holde stramt omkring den. ”Går det ikke… lidt for… hurtigt?!”
”Det går som det skal”, sagde han, og slikkede sig om munden.
Slubrede hendes små læber ind mellem sine, og sugede lidt i dem.
”Åhr…!” sagde hun bare.
”Men – det skal det også blive ved med!” sagde han, og kyssede hendes fisse på gensyn, mens han rettede sig op i sofaen.
”Jeg har en idé! Men lad os først lige få en tår at drikke!”


De sad begge op i sofaen, og havde åbnet en øl mere.
”Du har ret!” sagde han. ”Det skal ikke gå ALT for hurtigt! Men – jeg håber da at du kan… et par gange?!”
”Mon ikke?!” svarede hun med et smil. ”Det plejer ikke at være noget problem. Bare man lige får en puster imellem!”
”Pustere er gode!” sagde han, og rakte over for at skåle med hende.
”Det er rigtig hyggeligt at møde dig!” sagde han, hvorefter de begge brød ud i latter.
”Jeg synes faktisk allerede jeg har mødt dig RIGTIG meget!” sagde hun, og grinede igen.
Han smilede til hende, og sagde: ”Men… det er rigtig dejligt!”
”Det er det i HVERT fald!” Hun smilede, og stillede flasken på bordet.

Hun lagde sin hånd på hans lår, på vejen tilbage. Den var lidt kold, efter at have siddet med den kolde øl. Det kunne hun godt mærke, da hun følte hans brandvarme lår mod sin hånd.
”Sorry!” sagde hun.
”Det er okay!” sagde han. ”Det er dejligt!”
Hun lod hånden glide længere opad.
Han stoppede hende.
”Vent lige lidt…!” sagde han, og tog en slurk mere, og satte også sin flaske ind på bordet.
”Prøv lige at stille dig op på alle fire, heroppe i sofaen!” Han lod sin hånd glide over hendes skulder, og ned langs siden. Strejfede hendes fyldige bryst på vejen.
”Hmm… okay!” Hun tøvede lidt. Men smilede så, og sagde: ”Jamen, så sagde vi at det var dig der bestemte!”
Hun kiggede ham i øjnene, mens hun satte sig op på knæ, og derefter langsomt lod sig glide forover, og sætte hænderne i sofapuden.
”Så er jeg hér!” sagde hun. ”Hva’ så?!”
Nu kiggede hun op på ham, med lidt mindre smil – og lidt mere halvlukkede øjne.
”Hva’ skal der så ske?”
Som svar, lod han sin hånd glide rundt om hendes ene velformede balle, ganske langsomt. Derefter ned ad bagsiden af hendes lår.
På vejen tilbage, gled hånden mere og mere ind over hendes inderlår. Kørte langsomt, og mærkede hver en bid af hendes sindssygt bløde hud. Den blev varmere og varmere, og fugtigere og fugtigere, jo højere han ganske langsomt gled opad.
Hun lod hovedet falde forover, og vrikkede lidt i hoften, så hendes knæ vuggede sig lidt længere fra hinanden.
Det allersidste stykke af hendes inderlår, tilbagelagde hånden så langsomt, som det overhovedet kunne lade sig gøre. Indtil den til sidst mærkede den endnu blødere, fugtigere og varmere hud på hendes ene læbe, med sin pegefinger.
Han lod fingeren ligge der lidt… glide lidt ind mod den stadigt drivvåde revne i midten, men blive liggende. Fast og varm.
”Åhhh ja…” sukkede hun, og lod hovedet gynge lidt fra side til side, mens hun skubbede røven endnu længere bagover, så hendes våde fisse åbnede sig for hans finger.
Så snart han lod den glide indenfor, og mærke al den lækre, varme og velsmurte hud, svajede hun i ryggen, og sukkede igen.
Han mærkede alle hendes hemmelige steder indenfor. Store flader af blødhed, der ikke findes andre steder, afløst af små rillede områder, der gav nogle særlige små stød i hende, når han lod fingeren lege med dem.
”Hov!” sagde hun. ”Vent lige lidt!”
Hun holdt balancen på den ene arm, mens hun rakte ned under sofaen, og tak et badehåndklæde op.
”Jeg tror MÅSKE vi får brug for det her!” sagde hun, og arrangerede det kyndigt, nede mellem sine lettere rystende knæ.
Derefter lagde hun sig ned på albuerne, og skød sin våde fisse tilbage imod hans hånd.

Han sad på kanten af sofaen, med sin ene finger oppe i hende, og udforskede hende. Imens nulrede han med den anden hånd sin pik, der nu igen var godt på vej til at virke interesseret.
Hun kiggede tilbage, og så ham lege med sig selv, mens hun samtidig mærkede ham trække sig ud – kun for at vende tilbage med det dobbelte antal fingre.
”Ååååhhhrrrhhh!” stønnede hun, da han lod begge fingre glide hele vejen op i hende. Nu var langfingeren med, og den nåede lidt længere op… det kunne hun SAGTENS mærke…!
Han lod begge fingre glide rytmisk frem og tilbage i hende. Helt uden modstand, for det hele var smurt ind i vellystige safter. Så pressede han lidt nedad, mens han stadig kørte fingrene ud og ind. Samtidig krummede han fingrene, så han fik godt fat i alle de spændende steder, både på vej ud og ind.
Hun slugte synet af at han kørte frem og tilbage på sin pik, men ret hurtigt, måtte hun række den ene hånd ned, og tage fat i den selv.
Hun greb hårdt om den, og holdt stramt. Mærkede hvordan hans puls kunne mærkes, mens den fyldte hans pik til stenhårdt bristepunkt.
Han sukkede, og sagde ”Ja… hold rigtig godt fast!”
Det begyndte at blive mere end vådt, i hans fingerleg, og hun begyndte at give en anden lyd fra sig.
”Oh-oohh!” sagde hun – igen og igen. Og det var som om han kunne mærke det skvulpe, et sted inde i hende…


Hun strammede så hårdt hun kunne, omkring hans dunkende pik, og han kvitterede ved at skyde sig længere ind i hendes jerngreb, mens han stønnede svagt.
Han satte farten og intensiteten med fingrene lidt ned, og gled nu bare stille og roligt ind og ud af hende, og nappede lidt i de store bløde læber, hver gang han trak fingrene udad.
Hun trak vejret lidt mere roligt, men svajede stadig godt i ryggen, og pressede sig imod hans fingre og hånd.
”Løft lige benet!” sagde han. Hvilket hun gjorde, da hun lige havde fået balancen igen.
Han trak fingrene ud af hende, og støttede hende, mens hun løftede højre knæ. Og i en glidende bevægelse, skød han sig ind under hende.
Knæet kom på plads i sofaen igen, og han lå med den blødeste hud mod hver af sine kinder.
Der er ikke noget som pige-inderlår! Nummer 00 på blødhedsskalaen.
Nu havde han fuldstændig frit udsyn og let tilgængelighed til det lækreste han vidste. En stor, dampende varm og våd fisse, med røde og opsvulmede læber, der drev af de mest vidunderligt duftende safter.
Samtidig fik hun også serveret hans stive pik, lige i den rigtige højde, og det var jo heller ikke helt tosset.

Han trak hende lidt nedad, så knæene gled lidt længere ud til siden. Og så kyssede han hendes bløde læber blidt. Stak tungen frem, og lod den strejfe hen over dem. Først helt lette berøringer fra en stiv tungespids – så større og mere glidende bevægelser, fra en stor, blød, våd og varm tunge.
Det slog gnister gennem hende, og hun måtte lige samle sig, før hun fik lagt vægten over på den ene hånd, mens hun igen fik et fast greb om hans pik med den anden.
Hun gengældte med et kys fra den varme mund, lige oven på hans pikhoved, der næsten var helt violet af spændstighed, og drivvådt af præsperm der næsten løb ud af ham nu.
Hun stak tungespidsen ned i hullet, og udvidede det lidt, mens hun stadig holdt så fast hun kunne om den stive pik. Trak lidt mere tilbage i huden, og åbnede ham en smule mere.
Hendes tunge kørte derfra, og om bag hovedet… rundt om det… slikkede på det… hele vejen rundt.
Hendes hånd slap grebet lidt, og gled nedad, for at samle hans tunge, spændstige, men alligevel bløde kugler op.
Hun smuttede dem blidt mellem fingrene, og lagde så hele sin varme hånd som en kop rundt om dem, og pressede den blidt ind mod dem. Han sukkede igen dybt.
Imens hun holdt et blidt, men fast greb om hans nosser, lod hun munden glide hele vejen ned over den igen. Lod den komme længere og længere ind i munden, mens tungen var på arbejde, og sørgede for at den blev godt modtaget.

Han kunne mærke, at hun ikke skulle blive sådan ved ALT for længe… for så ville det hele være hurtigt overstået, og der ville blive brug for mindst en halv times pause. Det havde han ikke brug for nu, så han prøvede at tænke på noget andet – hvilket på ingen måde lykkedes.
Følelsen af hendes varme mund der åd ham så intenst, var for overvældende, og han måtte forsøge at få hendes opmærksomhed ledt lidt på afveje.
Han lod tungen glide op mellem hendes læber, og mærkede tydligt hendes klitoris, som havde vokset sig stor og stærk, og nu gerne ville stikke hovedet frem og få del i herlighederne.
Han kyssede den, og lod så sine læber omslutte den, og suge den til sig.
Han fik mere af den med, end man lige kunne se. Når han sugede den ind mellem læberne, føltes den næsten som en lillebitte pik, med hoved og det hele.
Han gled frem og tilbage over klitten, som om den kneppede hans læber. Det føltes helt fantastisk.
Hun stønnede nu højlydt, og manøvren virkede, for hun måtte give slip på hans pik med munden, og nøjedes nu med at ælte hans nosser blidt mellem fingrene.

Han kyssede klitten farvel, og stak to fingre i munden, for at gøre dem godt våde.
Det var nu ikke nødvendigt, for hun var selv så våd, at safterne faktisk løb ned ad hendes inderlår.
Han lod endnu en gang fingrene glide indenfor i hende, så højt op de kunne komme.
Med den anden hånd samlede han glidesaft op, og lod derefter pegefingeren smutte frem og tilbage over skaftet på klitten, mens han begyndte at fingerkneppe hende. I et roligt, men stigende tempo.
Han krummede de to fingre, og kunne mærke alt inde i hende, især på vejen tilbage.
Hun begyndte hurtigt at give lyde fra sig igen, og miste koncentrationen om hans pik. Greb fat i den, men kunne ikke samle sig om meget mere, end at holde hårdt fat om den igen.
Det var også noget han satte stor pris på, og skød sig igen længere ind i hendes hånd.
Han lod fingrene arbejde hurtigere og hurtigere, og mere og mere i dybden derinde.
Hun svajede igen i ryggen, og skød røven bagud.

Mens hans fingre gjorde gode ting, rakte han sin anden hånd nedad, og fandt hendes ene bryst. De havde været forsømt længe, og da han fandt vorten, var den straks meget taknemmelig.
Han løftede hele brystet opad, mens han holdt vorten mellem to af fingrene. Lod hånden glide rundt omkring det, og ende med at nappe fast i brystvorten, og nulre den mellem tre fingre.
Han hentede lidt safter fra fissen, og fandt igen vorten, som han gled rundt omkring på, og igen forsøgte at få fat om – hvilket var lidt sværere, nu med alt det våde.
Hun begyndte igen at vugge frem og tilbage i knæene, og lade hovedet falde forover.
Hans fingre arbejdede oppe i hende. Rytmisk – hurtigere – hårdere – mere intenst.
Hun stønnede nu højlydt, og var helt væk i sin nydelse. Lagde hovedet ned, og lod hans pik hvile op ad hendes kind.
Igen kunne han høre og mærke nogle skvulp, dybt inde fra hende. Samtidig blev fissen vådere og vådere, selvom man skulle synes det var umuligt.
Smaskelydene blev voldsommere og voldsommere, og til sidst var alt en blanding af varme, hud og safter, som man næsten ikke kunne adskille.
Pludselig slog hun om i stemmen, og begyndte igen at chante: ”Åhhhh…. Åhhhhh nej…. Åååårrrrhhhh!!!!”
Og mens man ikke skulle tro der var flere gear – hørte han pludselig en gurglende lyd, og sekundet efter sprøjtede det ud af hende i tre-fire store plask.
Alle hendes opsparede safter, fra et sted dybt inde i hende, fik nu frit løb, og væltede ud over ham.
Han lod fingrene arbejde videre, så længe det stod på, og lukkede øjnene og åbnede munden.
Hun fyldte hans mund op flere gange, og han lod det flyde ud af munden og ned på håndklædet.
Hans hår var drivvådt – ja det var stort set hele hans overkrop – men han var i ekstase, og var bare lykkelig i nuet, hvor det hele skete.
Det her var toppen af kransekagen… alt det han havde drømt om!
Han havde før oplevet kvinder, der var meget våde, og også lidt mere end dét – men aldrig noget som dette.
Han badede i hendes safter, og det fik en varme til at skylle gennem ham, som fik ham til at kneppe hendes stadig faste hånd, som hun nu bare strammede yderligere, mens hun stadig stønnede sig vej gennem en fantastisk orgasme.
Der kom et par skvulp mere fra hendes rystende krop, og han labbede dem i sig, mens hans fingre gled ud af hende, og rundt på hele hendes sjaskvåde fisse. Mærkede al den lækre, bløde og drivende våde hud.
Han stak tungen frem, og forsøgte at slikke hende ren, mens han igen greb ud efter hendes bryster.
Hun mærkede trækningerne i hans dunkende pik, og nåede lige at lade munden glide ned over ham igen, før han kom, i lange, seje sprøjt, ned i halsen på hende.


Da han kom ind i stuen igen, efter at have taget ”en skyller” under bruseren, stod hun op midt i stuen, fordybet i at finde den helt rigtige spilleliste.
Hun stod og så koncentreret ud, men alligevel vuggende frem og tilbage, mens hun nød følelserne i underlivet, efter sådan en orgasme.
Smuk. Med røven skudt lidt bagud. Den ene hånd på telefonen, og den anden i færd med at nive den ene brystvorte lidt. I sine egne tanker.
”Heej!” sagde han, lidt akavet, mens han tørrede håret med et af hendes lækre håndklæder.
”Er alt okay?!”
Hun kiggede op, og grinede lidt; ”Ja, hvad fanden sku ikke være okay, lige nu?!”
”Det er jeg da glad for at høre!” sagde han, og slappede af igen.
Hun så ud til at have fundet noget brugbar musik, og rodede lidt med det.
Han havde stået under bruseren, og været helt høj. Tænk, at det kunne lade sig gøre, at finde en så ukompliceret – og dejlig – kvinde. Som bare havde lyst til det samme som han. Fræk leg. Næsten uden grænser.
Og han havde endelig fået lov til at opleve en rigtig våd orgasme. Sådan – for alvor.
I de sekunder, han var blevet bruset over med hendes elskovssafter, var han lykkelig. Det føltes så rigtigt.
Han var blevet godt og vel tømt selv. Men under bruseren, og med de kun tre minutter gamle scener kørende på nethinden, kunne han mærke at pikken stadig godt gad lidt god berøring.
Og den begyndte også straks at rejse sig til kamp.
Den havde lagt sig lidt igen, mens han tørrede sig. Men nu hvor han stod og så på hendes lækre krop, og hendes leg med brystvorten, så var den godt nok på banen igen. Han trak håndklædet lidt tættere omkring underlivet.
Da han gik forbi hende, over mod vinduet, standsede han op, og kyssede hende på halsen, mens han lagde en varm hånd på hendes hofte.
”Foreløbig tak – og – jeg er stadig glad for at jeg kom!”
”Hvordan tror du så jeg har det?!” grinede hun højt. Det var tydeligt at hun nu – mere end for en halv time siden – følte sig tryg i hans selskab. Selvom man synes man kan mærke at folk er okay, har man alligevel altid sådan nogle bittesmå skumle tanker, helt tilbage i baghovedet. ”Hvad nu hvis…?” osv. Men hun syntes hun plejede at kunne genkende psykopater, og egoister, og… ja – idioter.
Ham her var ingen af delene, men til gengæld sød og kærlig, og med en VIS forståelse for, hvordan en kvindekrop er skruet sammen. Hun smilede.

Han åbnede vinduet, og kiggede ud. Det var stadig en anelse køligt, men foråret var så småt ved at få fat. Så det gik nok, lige at sluge en mundfuld frisk luft.
Hun satte sin playliste i gang, og slentrede langsomt over mod ham i vindueskarmen.
”Nå… så kommer man hér og åbner fremmede menneskers vinduer, hva? Man føler sig nok hjemme?!” sagde hun drillende, mens hun prikkede ham i brystet.
”Ja, sorry… det gør man sgu!” grinede han tilbage.
”Det er okay… det må man godt. Bare for nu ikk?!”
”Bare for nu!” bekræftede han, og fortsatte:
”Men nu er... RET fedt!”
”Nu er PSYKO-fedt!” hun grinede igen, og rystede lidt på hovedet.
”Hva’ skete der lige dér!?” sagde hun så.
”Der skete da ikke ret meget der ikke var perfekt!” svarede han.
Hun smilede.
”Det var så her, man i gamle dage ville ryge en smøg!” sagde han.
”Er det længe siden du har røget?”
”Det er nogle år siden efterhånden. Men jeg damper lidt”.
”Hey – prøv at se!” sagde hun så, lagde hænderne i vindueskarmen, og lænede sig ud ad vinduet. ”Det er jo fuldmåne!”
”Det er da dét det er!” sagde han, klogt! Det har jeg da bestilt til dig!
”…og ikke særlig koldt!" fortsatte hun, og overhørte hans platte bemærkning. "Det er faktisk ret rart at stå her."
Hun lagde hagen ned i den ene hånd, og svajede lidt i ryggen. Skød røven lidt tilbage.
Han lagde den ene hånd i vindueskarmen, og den anden på hendes balde, der nu stak lige op i luften. Han lod den ligge lidt, og varme ballen op. Den var blevet lidt kold, kunne han mærke. Og det skal man jo gøre noget ved.
Han lod sin varme hånd glide rundt omkring på ballen, og lidt op ad hendes ryg.
Hun svajede lidt mere.
”Mmmmm… det er meget lækkert det der!” sagde hun.
Han lod hånden glide længere op ad ryggen, og længere tilbage. Forbi ballerne, og ned ad hendes baglår.
Mmmm… dejlig blød hud, også her. Ned til hendes knæhase, hvilket fik hende til at give lidt efter i knæene. Det føltes lidt som en rest-rysten, fra hendes voldsomme orgasme, for lidt siden.
Hun lod hovedet glide forover, og hvilede panden mod begge hænder i vindueskarmen.
Udenfor kunne man høre stemmer langt væk, lidt vind i nogle træer, og noget trafik.
Hans hånd var tilbage på ballen, og nu tog han begge hænder i brug. En til hver.
Han stillede sig bag hende, og æltede hendes baller. Lod hænderne glide ned ad lårene, og op igen.
Så lod han den ene hånd glide op ad inderlåret, ganske langsomt. Indtil hans pegefinger – igen - fik kontakt med silkeblød, varm, fugtig og lækker hud.
Han lod fingeren ligge og hvile i revnen.
Huden var silkeblød og tør, lige indtil han rørte det mindste ved de fyldige læber, så sprang de åbne, og lod tilbageholdte safter flyde ud over hans fingre.
”Åhhh….!” sagde hun bare. Hun havde ikke været ret langt væk, og var hurtigt oppe i gear igen.
Hun skubbede underlivet mod hans hånd, og han lod pegefingeren få lov til at glide op i hende. Det skulle bare have været et lille stykke, men indeni var hun så sjaskvåd, at han gled igennem lige til fingerroden. Blødt, vådt og varmt… ligesom at komme hjem.

Safterne drev nærmest ud af hende, og ned ad hendes inderlår.
Han samlede dem med hånden, og kørte den opad – til hendes bageste hul.
Hun reagerede ved at sprede benene et par centimeter mere, og svaje endnu mere i ryggen.
Han gned safterne ind i hendes hud, og samlede det overskydende inde mod midten, ved hullet.^
Han lod forsigtigt en fingerspids glide indenfor, da han havde fået smurt godt.
”Åhhh…” var tydeligvis det eneste hun rigtig havde på hjerte lige nu.
Han lod fingeren glide længere og længere op i hendes bageste hul, mens hun skød røven bagud mod ham.
”Jeg skal… mærke dig…!” stammede hun, og rakte tilbage og fandt hans nosser, der hængte og dinglede. Lod først neglene glide over den bløde hud, og lukkede så hånden omkring dem, og klemte lidt.
Han beholdt fingeren oppe i hende, mens han med den anden hånd fik lidt spyt ned på pikhovedet, og kørte det rundt, så den blev dejlig glat. Stiv som et bræt var den blevet igen, i takt med at han fik fingeren længere og længere op bagi hende.
”Er det… okay?!” spurgte han blidt.
”Ja… det er helt klart okay! Hvis ikke, så skal jeg nok sige til… bare rolig!”
”Dejligt!” sagde han, og begyndte at sprede hendes baller, mens han trak fingeren ud.

Hun skubbede sig lidt længere fremad i vindueskarmen, og havde nu det halve af sit hoved helt ude i den friske luft.
Der var heldigvis stadig ret stille, sådan i den umiddelbare nærhed. Lidt susen i træerne kamouflerede nemt den lidt tungere vejrtrækning hun efterhånden havde fået - igen.
Han lagde sit pikhoved til rette, lige ud for hendes stakkels lille hul. Kørte det lidt frem og tilbage. Pikken leverede også lige en forsvarlig portion ekstra lækkert smøremiddel ved den manøvre, og pludselig kørte det hele bare ligesom… ret godt.
Det mest fantastiske var øjeblikket, da hele hans hoved slap forbi den stramme ring, og gled helt indenfor…



Erotiske noveller skrevet af  TheFlasher





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(6)
(2)
(1)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

lassohen(m) 21-03-2022 19:19
Dejlig lang og grundig historie




lektoren(m) 21-03-2022 15:54
Wow


Scorpius(M) 10-03-2022 19:33
Wauw et første møde!!! Det må jeg nok sige. Meget gerne en fortsættelse!


LineB(k) 05-04-2021 03:28
Ja den må fortsætte


Flash Gordon(m) 05-04-2021 00:42
Der skrives allerede på en fortsættelse... ;)


FlotteLotte(K) 02-04-2021 01:42
Hovsa da. Hvor lækkert beskrevet. Følsomt, sensuelt og frækt!
Der må da komme en fortsættelse?




Håndværkeren(M) 29-03-2021 16:00
Lækker fortælling, der må komme en 2èr




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer17
Gennemsnits stemmer4,88
Antal visninger16108
Udgivet den29-03-2021 00:01:00