Da Heidi kom ned i kælderen, sad Bente og ammede sin dreng. Hun havde netop overværet Heidi og Bos ”Hyrdetime” Hun havde set dem lave oralsex på hinanden. Bo havde nærmest voldtaget Heidis mund og var kommet i hendes mund, og hun havde slikket hans lem ren bagefter. Derefter havde han så slikket hende i mellem benene. Heidi var kommet til at tisse lidt under sin orgasme.
Det havde været både væmmeligt og ulækkert at se på, men alligevel også meget ophidsende og berusende og Bente havde siddet målløs og stirret på dem. Heidi havde opfordret hende til at sidde og onanere, mens hun så på.
Det havde hun gjort, og safterne havde drevet fra hende; men hun var aldrig kommet i en orgasme. Nok mest fordi de pludselig havde hørt, at hendes lille dreng lå og skreg i kælderen.
Bente var hastet derned, mens hun vredt havde råbt: ”Jeg er bare verdens dårligste mor. Og det er jeres skyld her i syndens hule!”
Heidi gik ned til Bente, som sad op i sengen med ryggen mod nogle puder, mens hun ammede. Heidi løftede Bentes fødder op og satte sig så ind under dem, så de kom til at ligge i hendes skød. Hun begyndte at massere Bentes fødder.
”Lad være!”
Heidi holdt straks op, men beholdt sine hænder på Bentes ben. Hun regnede med, at Bente havde hudsult og simpelthen trængte til at blive rørt ved og kærtegnet. Og når hænderne lå her på Bentes ben, så var det senere lettere bare at starte kærtegnene stille og roligt igen.
”Jeg vil hjem. Jeg savner min mor. Min familie. Og min veninde. Jeg vil hjem i morgen!” Hun så vredt på Heidi, mens hun sagde det. ”Jeg vil væk fra denne syndens hule. Du er en skøge! I er jo sex-gale. I er ulækre at se på”
Heidi blev først overrasket og vred, dernæst ked af det og så forstod hun, hvad der skete for den unge kvinde/mor på 19 år. Hun var jo bundulykkelig og havde det bare så dårligt med sig selv, sin fortid og sin fremtid. Og samtidig med havde hun været så tæt på at få en orgasme for første gang i sit liv.
Heidi var 43 år. Hun havde en masse livserfaring og vidste straks, hvad hun ville gøre. Bente skulle ikke modsiges, men tales efter munden. Hun skulle overraskes, og måske skulle hun gerne få lidt dårlig samvittighed, så hendes vrede mod hende og Bo blev vendt til taknemmelighed i stedet.
Heidi sagde ikke noget i flere minutter, hun sad bare og tænkte, hvordan hun greb det allerbedst an.
Så sagde hun: ”Det er jeg godt nok ked af at høre. Men du bestemmer jo selv, hvad du vil. Og du ved bedst, hvad der er godt for dig. Men jeg vil komme til at savne dig – ja, jer begge to.”
Efter en pause kort fortsatte hun: ”Vi kan køre jer hjem i morgen efter ?kl. 14?. Om formiddagen skal jeg lige først ind til min veninde, som er damefrisør. Jeg skal have sagt til hende, at hun alligevel ikke skal undersøge, om hun kan tage dig som elev om en ½ års tid. Det kan jeg jo ikke bare ringe og sige, når hun nu har sat himmel og hav i bevægelse for at undersøge det. Så skal jeg også forbi hos gamle Ane, som jeg ofte plejer at besøge om mandagene, og hvor jeg tit hjælper hende med at købe ind. Mine besøg betyder bare så meget for hende. Og så jeg tror, at vi er klar til at køre ca. ?kl. 14?. Passer det dig?”
Bente havde forventet, at hun ville få skæld ud, eller at Heidi ville begynde at græde. Men hun tog det bare helt roligt og var venlig. Det havde Bente ikke forudset. Og hun havde helt glemt, at hun kunne få sin drøm om at blive damefrisør opfyldt. Og Heidi havde en gammel dame, som hun besøgte jævnligt og hjalp - det vidste hun ikke. Hvor var det sødt af hende.
Heidi og Bo havde allerede givet hende en masse glæde i de få dage, som hun havde boet hos dem. Og alle de penge som Bo havde tilbagebetalt for at få fikset hendes store gæld. Skulle hun så betale dem tilbage?
”Hvad med pengene?”, spurgte hun.
”Hvilke penge.”
”De penge som Bo har indbetalt til mine lån. Dem kan jeg ikke betale lige nu. Men jeg vil gøre det senere.”
”Nå dem. Jeg er ikke i tvivl om, hvad Bo vil sige: ”Det er jo kun penge. Jeg var glad for bare at kunne hjælpe dig.”
Bente var overrasket. Så kom hun til at tænke på Bo, som nærmest aldrig sagde noget, men som bare altid var så hjælpsom. Men hvorfor var Heidi altid efter ham og kommanderede med ham?
”Hvorfor jager du altid sådan med Bo? Jeg kan godt forstå, at han hurtig går, når han har spist, og at han ikke vil være sammen med dig!”
Heidi blev helt paf og vidste først ikke, hvad hun skulle sige. Så sagde hun sandheden.
”OK. Lad mig sige det lige ud. Bo er autist. Bo vil helst være alene – nærmest altid. Han har svært ved at tale med andre, at sætte sig i andres sted og altså i det hele taget forstå andre menneskers tanker. MEN han er det bedste og sødeste menneske, som jeg kender. Jeg elsker ham. Han er mit livs kærlighed, og jeg vil aldrig forlade ham.”
” Som autist vil han gerne bare have at vide, hvad han skal gøre. Han kan godt lide at få en opgave og så fuldføre den. Og han kan godt lide at gøre andre glade. Men ved computeren så bestemmer han alt. Han kan alt og er nu i gang med en eller anden app, som kan hjælpe andre. Og den skal være gratis for alle.”
Bente så med store øjne på Heidi, som fortsatte:
”Han er bare SÅ godt et menneske, men han har det ikke altid nemt med sig selv. Alt skal gerne være forudsigeligt og bestemt forud. Det betyder så meget for ham, at han får at vide, hvad han skal gøre. Så skal han ikke tænke selv. Det er derfor, at jeg herser lidt rundt med ham. Det kan han bedst lide.”
”Bo har en af de højeste IQ’er i Danmark, når det gælder om at regne den ud. Matematik, PC og design – du finder ikke nogen, der er bedre end ham. Men hvad hjælper det, når man er socialt handicappet? Bo ved aldrig, hvad han skal sige til andre mennesker.”
”Jeg er ikke specielt klog. Men jeg har let ved at tale med alle og at sætte mig ind i andres sted. Ligesom Bo kan jeg godt lide at hjælpe andre mennesker. Vi gør det bare på hver vores måde.”
”Og jeg kommanderer lidt med Bo, fordi det er lettest for ham. Det er den største hjælp for ham i dagligdagen.”
Bente sad målløs. Hun havde nok syntes, at de var et meget ulige par men søde på hver deres måde. Hun vidste ikke, hvad en autist var, men hun havde da lagt mærke til, at Bo var en enspænder. Så Heidi gjorde ham altså bare en tjeneste ved at kommandere med ham. Det havde hun ikke regnet ud.
”Undskyld. Det vidste jeg ikke.” Tårerne begyndte stille at løbe ned af hendes kinder. ”Så du fortæller Bo, hvad han skal gøre. Det gør du for at hjælpe ham?”
”Ja. Og egentlig ville jeg helst være fri for det og have et jævnbyrdigt forhold. Og en som jeg kunne snakke med. Jeg kan godt lide at snakke meget og lytte til andre, så her er Bo så absolut ikke den helt rigtige. Og det var her, hvor jeg havde håbet, at jeg kunne bruge dig.”
”Jeg savner en anden kvinde at snakke med i dagligdagen. Om alt og ingenting. Jeg er et rigtigt sludrechatol, og det gider Bo absolut ikke høre på. Han har en gang sagt, at han ikke kunne holde ud at høre på alt mit ævl hele tiden.”
”Det var forbandet hårdt sagt, men det vidste han ikke en gang, for han gik bare, og så kom han 5 timer senere. Men jeg forstod så absolut budskabet. Skulle vi blive sammen, så skulle jeg kun snakke en brøkdel af, hvad jeg har behov for.”
”Og det bøjer jeg mig for, for ellers bliver han helt bims. På den anden måde, hvor jeg lægger låg på mig selv, er det kun mig, der bliver en smule bims. Men jeg snakker så med alle, jeg møder på min vej. Men det bliver kun til en gang overfladisk pladder. Jeg savner en veninde at kunne snakke dybt med.”
”Undskyld.” Tårerne begyndte nu at løbe i en lind strøm ned ad Bentes kinder. De dryppede ned på Jan, men det opdagede han ikke, for han var begyndt at sove igen. Snottet løb stille ned fra Bentes næse, og hun sugede det ind og sank det.
Heidi kikkede på det og syntes, at det var ulækkert. Men hvad, det gjorde hun jo også selv en gang imellem – bare ikke når andre så det.
Men der var andre væsker fra Bente, som hun gerne ville suge ind, smage på og synke. Hvor ville hun dog gerne bare lægge sig ned mellem Bentes ben og slikke hende i fissen. Bente skulle gerne snart have den orgasme, som hun havde været så tæt på, men ikke havde fået forløsning for. Så skulle hun nok blive glad!
Hvor ville hun da gerne have, at Bente blev hos dem. Hun ville så gerne have en veninde og en elskerinde. Og hvis Bente blev, så ville der også komme et barn i huset. Hun tænkte meget kort på alle de aborter, som hun havde haft igennem tidens løb.
Heidi begyndte stille at kærtegne Bentes fødder igen.
”I er bare så søde ved mig. Og jeg er bare så utaknemmelig og ond ved jer. Undskyld”, sagde Bente.
”Du er ulykkelig. Det er derfor, du kommer til at sige noget, som du ikke mener. Skal jeg lægge Jan over igen? Nu har du jo ammet ham færdig, så kan han sove videre.”
”Ja, tak.”
Det gjorde Heidi, og satte hun sig ned ved Bente og lagde en hånd om hende. Hun trak hende ind til sig, og så begyndte Bente først rigtigt at græde. Denne gang hulkede hun hjerteskærende. Heidi holdt stadig om hende. Hun havde brug for at græde ud – gad vide, hvornår hun sidst havde grædt.
Bente sad og græd i lang tid, men faldt efterhånden til ro.
”Så. Så. – det går nok alt sammen. Lad os snakke om det i morgen. Jeg tror, at det også er sengetid for dig nu.”
Heidi fik dynen lettet og stille guidet Bente ned under den.
”Vil du ikke godt bliver hos mig. Jeg har ikke lyst til at være alene. Jeg er bare så ensom”
Heidi smilede glad. ”Det kan du tro lille skat.”
Hun lod morgenkimonoen stille glide ned, og så kravlede hun nøgen ind under dynen også. Bente blev først overrasket, men så glad og lagde sig helt tæt ind til hende. Hvor duftede hun godt af sæbe, shampoo og sved. Og der var en duft mere. Hvad var det?
Bente lå stille og kikkede på hende med store øjne, så smilede hun lidt og så nærmest forelsket på Heidi.
”Du må godt!”
”Hvad må jeg godt?”
”Du må godt det, som du har lyst til med mig. Jeg vil gerne blive her hos dig – jer. Altid. Og jeg vil gerne gøre det, som du vil have mig til.”
”Jeg vil SÅ gerne have, at du bliver her hos os. Der er ikke noget, som jeg hellere vil have. Det ved du da! Lige nu vil jeg gerne ligge her stille og roligt her sammen med dig i nat. Det er det, som jeg har lyst til. Det er så dejligt at mærke dig helt tæt på.”
Bente så skuffet ud. ”Kan du ikke bruge mig som elskerinde. Det troede jeg, at du ville bruge mig til. Er jeg for grim med mine store mælkebryster?”
”Der er ikke noget, som jeg hellere vil - end have dig som elskerinde! Men jeg vil på ingen måde tvinge dig. Og du skal ikke føle dig presset til det. Du skal selv have lyst også.”
Bente lå og kikkede Heidi kærligt ind i øjnene. Så tog kravlede hun endnu tættere på og begyndte stille at kærtegne Heidis ene bryst. Hun kunne mærke, at brystvorten blev stiv. Meget stiv. Så fik det andet bryst samme tur. Brystvorten her var allerede stiv.
Heidi lå stille og kikkede på hende. Efter nogle minutter så var det hendes tur til at sige: ”Du må godt!”
Bentes hånd arbejdede sig stille nedad.
Heidi lukkede øjnene, spredte benene og sagde: ”Ahhee. Ja. Du må godt! Alt det du vil! Jeg er din. Tag mig bare!”
”Jamen, jeg har aldrig prøvet det før. Hvad skal jeg gøre? Jeg vil så gerne gøre det godt for dig!”
”Så skal du tænke OS. Du vil så gerne gøre det godt for OS begge – altså BÅDE dig selv og mig. Prøv dig frem. Jeg kan lide alt. Gør det, som du selv gerne vil have.”
”Ja, det skal jeg nok.”
Bentes hånd gled langsomt nedad, og så kom langfingeren inden for i den fugtige og klæbrige varme imellem Heidis ben. Bente tog sin hånd op og suttede fingeren ren. Det var herfra, den dejlig duft kom. Så førte hun hurtigt hånden ned igen og stak fingeren helt op og i bund. Heidi tog en dyb indånding.
”Jaaeee. Bliv ved. Det er pragtfuldt. Nu gør du bare det ved mig, som du gerne vil have, at jeg gør ved dig bagefter. Og jeg kan lide alt. Så det er dig, der bestemmer, hvor langt jeg skal gå med dig bagefter. ”
Bente kyssede Heidi med et dybt tungekys, og så tog sin klæbrige finger op fra Heidis fisse, og den kom ind mellem deres munde og blev slikket ren af dem begge.
”Jeg skal have flere af dine safter. Vi ses.”
Så forsvandt hun ned under dynen, og lagde sig mellem Heidis ben. Og så begyndte hun med stor nydelse at slikke og suge hendes safter ind i munden.
Efter en tid dukkede Bente igen op fra under dynen. Hun lagde sig helt tæt ind til Heidi, kyssede hende på kinden og aede det ene bryst.
Så hviskede hun ømt: “Jeg har altid følt, at jeg havde en stor ensom klump inden i. Det har jeg ikke, når jeg er sammen med dig. Det er intet, jeg hellere vil end bo her sammen med dig og Bo. Jeg vil gerne være din elskerinde - gerne hver dag, hvis du har lyst.”
Heidi førte en hånd ned i skridtet på Bente. Hun var drivende våd. Lynhurtigt kom en langefinger indenfor i hendes fugtige kusse.
Heidi førte den frem og tilbage i elskovsgrotten, og Bente begyndte at stønne højlydt.
“Bente, du er bare det bedste, der er sket for mig i mange, mange år. Du er bare så sød, smuk og dejlig. Du må gerne blive boende hos os altid. Bo og jeg kan bare så godt lide dig. Men nu er det min tur til at gøre dig glad.”
Så kravlede hun ned under dynen og lagde sig mellem Bentes spredte ben. Hun førte sin tunge dybt ind i kussen, og så begyndte hun at slikke Bente safter i sig.
Imens tænkte hun på, at det med tiden helt sikkert også ville lykkes for hende at få Bente til at være Bos elskerinde.
Hun så (og forudså) at i nær fremtid, så ville Bente ligge nederst og hun selv oven på i en 69’er på sofaen.
Bo ville stå bagved og kneppe hende, og han ville tømme sig i hendes kusse.
Bente, der lå nedenunder ville så slikke og drikke Bos sperm i sig.
Hold kæft, hvilket frækt billede hun så for sit indre. Men Heidi vidste, at det ville lykkes, for hun var dygtig til at manipulere med folk og altid få sin vilje i sidste ende.
Erotiske noveller skrevet af Hans og Grete