Søren kastede et blik over på chaufføren, en kenyansk korporal ved navn Samuel. Sveden haglede af ham i tropevarmen, mens han forsøgte at styre køretøjet ned ad den smattede junglesti. Han havde for længst koblet ud og styrede ved hjælp af rat og bremse. Omsider nåede de ned til landsbyen ved flodlejet, hvor vejen fladede ud og blev mere fast.
Lige før floden satte Samuel køretøjet i 2. gear, trykkede speederen i bund og styrede ud i floden. Vandet stod i kaskader op om bilen. Men den kom over på den anden flodbred og fik fodfæste. Søren kiggede bagud og kunne se, at de øvrige køretøjer var med. Længere nede ad floden stod der 12-14 kvinder med opkiltede skørter, i vand til knæene og vaskede tøj. De vinkede alle henrykt til soldaterne.
-Dejligt at tilhøre en fredsbevarende styrke, der er populær i befolkningen, tænkte Søren, og det var godt, at vi havde en indfødt vejviser med. Ellers havde vi aldrig taget den vej.
Efter nogen tids kørsel ad smalle jungleveje nåede de omsider den landsby, hvor Søren skulle forhandle med høvdingen. Søren havde vundet hans tillid og skulle have ham inddraget mere aktivt i bekæmpelsen af terroristerne, der brandskattede befolkningen.
Søren fik løst sin opgave, og kolonnen satte kursen tilbage mod hovedkvarteret. På turen tilbage kom de igennem byen Gleno, netop som børnene fik fri fra skole. Nogle af drengene ville vise sig og se, hvor længe de kunne blive ved med at løbe ved siden af køretøjerne. Alle vinkede, glade og smilende – også en lille pige, der humpede af sted efter de andre med to krykker. Hun kunne støtte på benene, men heller ikke mere. Tydeligvis lammet af polio. En lidt større pige hjalp hende, så hun også kunne stå stille og vinke til soldaterne.
Da Søren nåede tilbage til hovedkvarteret, gik han over i messen og fik aftensmad og derfra tilbage til kontoret for at færdiggøre den rapport, han skulle aflægge for generalen næste morgen. Derefter hentede han sig et krus te og gik til køjs. Som det sidste lagde han pistolen på taburetten ved sengen og sikrede sig, at moskitonettet var lukket tæt. Så prøvede han at læse i en bog. Men han havde svært ved at koncentrere sig. Dagens oplevelser snurrede forbi. Hans tanker standsede gang på gang hos den lille, lamme pige i Gleno. Pludselig sendte det hans tanker godt 30 år bagud, til ’60-ernes København, hvor Søren havde en helt speciel oplevelse.
Søren var taget i byen med nogle venner. De var havnet på en lille, hyggelig restaurant på Gråbrødretorv, hvor de først havde diverteret sig med vinbjergsnegle og derefter en pepper-steak. Pengene var begrænsede; så de drak øl til. Snakken gik lystigt, og man diskuterede, om man skulle på diskotek bagefter.
Pludselig råbte værten ud i lokalet, om der var én, der ville hjælpe ham med at slæbe et par kasser øl op fra kælderen. Søren sprang op med det samme og gik med ned i kælderen. Søren var vant til at slæbe ølkasser, der dengang var af træ og rummede 50 flasker; så det var let for ham at bære en kasse op. Som belønning fik han to flasker øl.
Søren satte sig nu tilbage på sin plads medbringende de to øl. I mellemtiden var der dukket to pæne piger op ved nabobordet. De havde endnu ikke nået at bestille noget at spise; så Søren tilbød dem straks sine to øl, som de så kunne drikke, mens de fandt ud af, hvad de ville spise. Der var kun én tom plads ved det bord, Søren sad ved, så han spurgte, om han i stedet måtte sætte sig hos dem. Det var de to piger med på. Den ene hed Charlotte og var slank og mørkhåret. Hun var ansat som folkeskolelærer; så Søren kunne regne ud, at hun måtte være nogle år ældre end han. Den anden hed Kirsten og var lyseblond og lidt mere feminint buttet. Hun arbejdede som bundtmagersyerske. Søren regnede med, at hun kun var 20-21 år, dvs. jævnaldrende med ham. Pigerne bestilte et stjerneskud.
Søren havde sat sig lige over for Charlotte, som også var den mest snakkesalige. Søren prøvede flere gange ligesom tilfældigt at lade sine ben røre hendes under bordet. Men han kunne ikke tyde hendes reaktion. Hun lod ham hver gang have kontakten et stykke tid – og flyttede derefter sit ben. Han fornemmede dog, at hun lod ham bevare kontakten lidt længere for hver gang. Men han havde svært ved at tolke, om hun var interesseret eller ej.
På et tidspunkt begyndte Sørens venner igen at snakke om, at de ville på diskotek og spurgte både Søren og de to piger, om de ikke ville med. De to piger ville ikke med; de ville hjem, når de havde hygget sig lidt. Søren ønskede bestemt heller ikke at komme på diskotek. Han var mest vant til at danse til levende musik; så han erklærede, at han helst ville blive og underholde sig med de to søde kvinder. En af Sørens venner sendte ham et opgivende skuldertræk, som om han ville signalere: Det får du ikke noget ud af alligevel. Men Søren blev.
Snakken gik godt, og Sørens tanker kredsede efterhånden mere og mere om Charlotte, og alt hvad han havde lyst til at gøre med hende. Pludselig spurgte hun, om han ville med Kirsten og hende hjem for at få en drink eller to. Det sagde Søren straks ja til. Da de skulle rejse sig, fik Søren sig noget af en forskrækkelse. Han opdagede, at Kirsten kun kunne gå ved hjælp af to armstokke, som hun havde haft liggende under stolene.
-Ja, som du kan se, har jeg haft børnelammelse og har svært ved at bevæge benene. Men jeg klarer mig, sagde hun smilende til Søren.
Nu kunne Søren forstå, hvorfor hun var blevet bundtmagersyerske. Hun skulle have et job, hvor hun ikke behøvede at gå eller stå mere end højst nødvendigt. Han og Charlotte støttede Kirsten ned ad de 4-5 trin fra restauranten og hen til det sted, hvor Charlotte havde parkeret sin lille bil. Søren bed mærke i, at Kirsten klemte hans arm, som om hun ville sende ham nogle kærlige signaler. Men det kunne også være, fordi hun bare var usikker på benene. Søren satte sig ind bagi Charlottes bil og holdt Kirstens armstokke.
Charlotte standsede ved en gammel patricier-villa Hellerup, som skulle vise sig at tilhøre Kirstens forældre. De var ude at rejse; så Søren og Charlotte hjalp Kirsten ind i stuen, hvor der både var bøger, kunst på væggene og et velassorteret barskab. Søren var imponeret.
-Sådan vil jeg gerne bo engang, tænkte han.
Charlotte gik hjemmevant rundt i stuen. Hun hentede flasker i barskabet og miksede drinks. Inden de havde drukket ud, satte hun dæmpet musik på grammofonen og opfordrede Søren og Kirsten til at danse til. Søren rejste sig straks, hjalp Kirsten ud på gulvet og ville til at begynde med indtage Wienerfatningen dvs. med herrens højre hånd under damens venstre skulderblad. Men det fungerede ikke. Kirsten kunne ikke bevæge benene i takt til musikken. Hun frigjorde sig og nøjedes med at bevæge overkroppen og armene. Søren blev stående over for hende og prøvede at gøre det samme. Men det virkede noget akavet på ham.
Da grammofonpladen var spillet færdig, hjalp han Kirsten hen på plads i en lænestol igen. Charlotte satte en ny plade på, og nu dansede han med hende. Det foregik rigtigt. Hun kunne danse, og Søren prøvede flere gange at trække hende tæt ind til sig, så han kunne mærke hendes bryster og skød. Men hun holdt lidt igen, så han kom kun til at strejfe hende af og til.
Sådan hyggede de sig længe, drak adskillige drinks og dansede, så godt det nu kunne lade sig gøre.
Søren var efterhånden godt tændt på Charlotte, som han havde snakket mest med i løbet af aftenen; så da Kirsten pludselig meddelte, at nu trak hun sig lidt tilbage, men at de bare skulle hygge sig videre, regnede Søren så småt med, at der skulle ske noget mellem dem. Han gav sig til at kysse og kærtegne hende noget voldsommere, end han havde gjort før. Hun gengældte også hans kys og kærtegn, men ikke så helhjertet, som Søren havde ønsket sig. Han havde efterhånden en kæmpe erektion og begyndte så småt at knappe Charlottes bluse op, da hun pludselig greb hans hænder og sagde:
-Vent lidt, Søren. Jeg kan godt mærke, at du er brændt varm på mig. Du er en lækker og spændende mand. Du er opmærksom og sjov at snakke med. Og jeg siger heller ikke nej til en udfordring engang imellem. Men jeg er altså gift, og jeg har ikke tænkt mig at sætte mit ægteskab over styr, uanset hvor spændende du så måtte være. Så er det på plads.
-Det forstår jeg da godt, sagde Søren.
-Hvad synes du om Kirsten? Du har ikke snakket ret meget med hende hele aftenen.
Inden Søren nåede at svare, fortsatte hun:
-Jeg har kendt hende, fra hun var helt lille. Jeg tror faktisk, at hun er brændt lige så varm på dig, som du er på mig.
-Jamen, hun kan godt være lidt svær at blive klog på, svarede Søren.
-Ja, hun har oplevet mange skuffelser på grund af sin børnelammelse. Derfor har jeg altid set det som en opgave at passe på hende og beskytte hende. Tror du ikke, at hun kan nære lige så varme følelser som andre kvinder? Tror du ikke, hun kan trænge til, at en mand er sød ved hende, lige som andre kvinder?
-Jo, selvfølgelig. Men…
-Hvad er du bange for? Er du bange for at røre ved hendes lamme ben? Tror du det smitter? Er de ulækre for dig?
-Nej, selvfølgelig ikke.
-Godt, Søren. Hvis du vil være sød ved Kirsten, skal jeg nok være sød ved dig.
-Det er jeg med på, svarede Søren, helt stakåndet ved tanken om, hvad der var under opsejling.
Nu følte Søren først, at hans forsøg på at udveksle erotiske tungekys blev gengældt af Charlotte. Endelig lod hun hans hænder knappe blusen op og kærtegne først hendes mave og ryg og bagefter hendes bryster. Da hun til sidst stod kun i trusser og BH, og Søren kun i undertøj, spurgte hun:
-Du har vel kondomer med?
-Selvfølgelig, svarede Søren og fiskede tegnebogen op af bukselommen.
-Så synes jeg, vi skal gå ind til Kirsten. Jeg tror, hun vil blive glad, sagde Charlotte og tog Søren ved hånden.
Med bankende hjerte fulgte Søren med Charlotte ud af stuen og hen ad gangen. Uden at banke på, åbnede hun døren og trak Søren med ind. Kirsten havde kun en sengelampe tændt og lå på ryggen på en udslået sovesofa med dynen trukket helt op til halsen. Armstokkene stak ud under sengen.
Som om Charlotte frygtede, at Søren skulle få kolde fødder i sidste øjeblik, stillede hun sig lige foran ham og hægtede selv sin BH op, trak sine trusser af og trak derefter Sørens undertrøje og underbukser af. Så klemte hun sig helt ind til ham, så han for første gang kunne mærke hele hendes lækre, slanke krop. Hun bed ham i underlæben, kiggede ham i øjnene og hviskede i hans øre:
-Nu synes jeg, du skal lægge dig ned til Kirsten; så følger jeg efter.
Snart lå de alle tre i den udslåede sovesofa. Kirsten lå på ryggen helt inde ved væggen, Søren lå i midten, på sin venstre side, helt ind til Kirstens krop; og Charlotte lå bag Søren, også på sin venstre side. Inden Søren nåede at reagere, sagde Kirsten med et smil, der virkede meget mere afslappet, end det havde været hele aftenen:
-Jeg er altså ikke lavet af glas. Du må godt røre ved mig.
Det var lige det, der skulle til for at få Søren til at slappe helt af. Han tog højre arm om Kirsten, bøjede sig ind over hende og gav hende et langt kys. Hvis Sørens erektion ikke havde været helt oppe de sidste minutter, kom den tilbage med fornyet kraft; og han gav sig til at kærtegne Kirstens bryster. De var store og bløde. Han nød det; og Kirsten så også ud til at nyde det. Hun begyndte at ånde tungt, samtidigt med, at hun kærtegnede hans nakke med venstre hånd.
Søren trak langsomt dynen så langt ned, at han også kunne nyde synet af Kirstens store bryster. Han mærkede også Charlottes højre hånd på sin egen hofte. Men ellers virkede det, som om Charlotte bare lå der for at være med til at skabe en varm og kærlig atmosfære.
Søren fortsatte med at koncentrere sig om Kirsten. Han kærtegnede hendes mave og lod langsomt højre hånd vandre ned i hendes skød. Først nussede han med hendes dusk og masserede hendes venusbjerg. Så førte han langsomt langfingeren ind i hendes revne, der var godt fugtig. Nu kærtegnede han hendes læber og førte langsomt langfingeren rundt om clitoris. Nu klamrede hun sig til ham og gispede efter vejret. Søren satte sig så på hug ved Kirstens side og førte langsomt langfingeren op i hendes fugtige skede. Han kunne mærke, at hendes kattetunge kun var svagt markeret. Men Søren var ikke i tvivl om, at hun nød det.
Lidt efter førte han både lang- og ringfinder ind og lod tommelfingeren køre forsigtigt hen over clitoris. Nu kunne han mærke, at Kirsten fik orgasme. Samtidigt begyndte hendes tårer at pible frem. Det var Søren lidt uforberedt på. Men han fornemmede, at Charlotte kendte denne reaktion; for hun skubbede sig ind på venstre side af Søren, så hun kunne komme til at kæle med Kirstens kind. Samtidigt hviskede hun søde ord, som en storesøster ville trøste en lillesøster, der havde slået sig.
Efter den første orgasme sagde Kirsten ganske spagt:
-Nej hvor er det lækkert, Søren. Du må godt komme op i mig.
Søren rejste sig op og tog et kondom frem fra sin tegnebog og pakkede det ud. Forhuden var for længst gledet helt tilbage, så han kunne bare rulle det på. Nu begyndte han forsigtigt at lægge sig oven på Kirsten. Det slog ham pludselig, at Kirsten måske ikke kunne flytte benene ud til siden. Men det var Charlotte tydeligvis klar over; for hun rejste sig op og trak ganske forsigtigt Kirstens ben ud fra hinanden, så Søren kunne komme ind.
Søren begyndte nu ganske langsomt at glide frem og tilbage. Han var godt klar over, at han ikke kunne foretage de store variationer; så han håbede, at hun nød den smule, han kunne. Snart rejste han overkroppen op på strakte arme; snart lagde han sig ned og kyssede hendes søde brystvorter. På et tidspunkt sagde Kirsten ganske sagte til Charlotte:
-Charlotte, løft mine ben helt op!
Søren slog et blik over på Charlotte. Hun sad stille og roligt på sengekanten og legede med sig selv. Det virkede stærkt ophidsende på Søren. Charlotte afbrød med et smil, hvad hun var i gang med, satte sig på knæ bag Søren, bøjede sig ind over hans ryg og tog fat i Kirstens knæhaser og løftede hendes ben så langt op, som hun kunne få dem. Pludselig følte Søren, at han trængte helt i bund, og resultatet udeblev ikke. Først kom Kirsten i en voldsom orgasme, der fremkaldte nye tårer; så kom Søren i en lige så voldsom udløsning. Men nu var det Søren, der kælede med Kirstens kind og hviskede søde ord i hendes ører.
Da Sørens erektion var forsvundet, rejste han sig og tog kondomet af. Nu opdagede han, at der var håndvask på Kirstens værelse. Han spekulerede kort på, om det oprindeligt havde været værelse for husassistenten tæt på køkkenet, eller om man havde fået installeret håndvask til Kirsten, da hun blev lam af polio, så hun ikke skulle løbe op ad trapperne. Da Søren havde vasket sig, lagde han sig ved siden af Kirsten igen, mens Charlotte gik ind i stuen og hentede tre drinks.
Bagefter sad de alle tre på den udslåede sovesofa og hyggesnakkede. Nu var Kirsten tøet meget mere op og deltog lige så meget i samtalen som Charlotte. Da de havde drukket ud, sagde Charlotte:
-Læg dig ned Søren. Nu vil jeg lege lidt med dig.
Charlotte startede med at kærtegne Sørens ansigt; så lod hun hånden glide ned på hans bryst, samtidigt med, at Kirsten begyndte at kærtegne hans ansigt. Det vakte en masse følelser i Søren at blive kælet med af to kvinder samtidigt, så han havde pludselig svært ved at holde tårerne tilbage. Han lå bare stille med venstre hånd på Kirstens og højre hånd på Charlottes lår.
Lidt efter nåede Charlottes hånd ned til Sørens pik. Hun trak forsigtigt forhuden tilbage og begyndte at kæle for hele pikhovedet. Snart havde han erektion igen og følte trang til at blive lidt mere aktiv; så han vendte sig lidt rundt, så han kunne komme til at kærtegne Charlottes bryster. De var knapt så store som Kirstens, men dejlige alligevel. Han kærtegnede også Charlottes skød, først overfladisk, så indvendigt. Hun var mindst lige så fugtig som Kirsten havde været; ja Søren følte det næsten, som om safterne løb ned ad lårene på hende. Det virkede stærkt ophidsende på Søren, så han spurgte Charlotte:
-Skal jeg lige hente et nyt kondom?
-Hvorfor dog det? Fejler du da noget?
-Nej bestemt ikke. Men jeg ønsker da ikke at gøre nogen af jer gravide.
-Tror du da, at du får udløsning igen?
-Ja, det føler jeg helt klart, at jeg vil få med to så dejlige kvinder, svarede Søren.
Nu lagde Charlotte sig ned på ryggen og spredte benene, så Søren havde frit udsyn til hendes store sorte dusk. Han satte et nyt kondom på trængte langsomt op i hende. Det blev en helt anden livlig elskov end med Kirsten. Charlotte vred og vendte sig under Søren, snart kyssede hun ham og kærtegnede hans nakke, snart strakte hun benene ud, snart stak hun dem lige op i luften. Hver gang Søren holdt overkroppen oppe på strakte arme, legede hun med sine små, fine, dejlige bryster. Det ophidsede Søren yderligere.
På et tidspunkt sagde Charlotte:
-Nu vil jeg sidde øverst.
Det gjorde hun så; og Søren havde igen frit udsyn til hendes bryster. Da Søren slog et blik over på Kirsten, kunne han se, at hun lå på ryggen med lukkede øjne og trak vejret tungt. Med den ene hånd kærtegnede hun sine store bryster, med den anden kærtegnede hun sin kusse.
Charlotte bevægede kroppen frem og tilbage, samtidigt med at hun med hånden gnubbede sin clitoris. Det skete med en voldsomhed, der forbavsede Søren. Sådan havde han aldrig turdet kærtegne en kvinde. Snart kom Charlotte i en god orgasme, som Søren kunne mærke i sin pik. Det gentog sig et par gange.
Efterhånden kunne Søren mærke, at han var ved at få udløsning nummer to. Men der skulle lige noget særligt til for at få ham over tærsklen. Han vidste, hvad han skulle gøre. Han spændte kroppen op i en bue, så han kun hvilede på fødderne og skuldrene og rystede hende lidt. Charlotte så helt forbløffet ud over at blive løftet op i luften. Søren lagde sig ned igen og hvilede lidt ud; så spændte han igen kroppen og rystede hende. Da han havde gjort det nogle gange, kom han selv i en langvarig udløsning.
Pludselig var Søren tilbage i tropevarmen og meget bevidst om, hvad han havde oplevet godt 30 år tidligere i København. I sit stille sind kaldte han det sin første trekant, men var ikke sikker på, om man egentlig kunne kalde det en trekant. Det havde på den ene side virket, som om de to kvinder havde haft en usædvanlig stor tillid til hinanden. Men den måde, hvorpå Charlotte havde hjulpet Kirsten, virkede på ingen måde lesbisk, snarere som en storesøster eller en god veninde, der hjalp en handicappet veninde eller lillesøster til også at nyde elskovens glæder.
Søren blev pludselig opmærksom på, at den sexlyst, som han i måneder havde haft mediteret væk, nu var vendt tilbage med fuld styrke. I det, der senere skulle blive hans første ægteskab, havde der været mange og lange perioder, hvor hans sexlyst havde været højst ubelejlig. Så havde han mediteret den væk. Hver gang denne manøvre var lykkedes for ham, opdagede han det, ved at overskudsproduktionen kom ud af sig selv en gang eller to om ugen, når han var på potten i anden anledning, uden at han i øvrigt mærkede noget som helst.
Når det så var belejligt at få sexlysten tilbage, krævede det altid noget helt særligt - i det mindste et godt, langvarigt forspil, for at det ikke skulle blive forbundet med ubehag. Men ofte havde den første udløsning efter en sådan pause desværre været forbundet med smerte. Det havde han aldrig snakket med andre om og vidste ikke, om andre mænd havde det lige som han.
Hvad værre var, så havde han heller aldrig kunnet tale med sin kone om det, selvom han tit havde sagt til hende, at han ønskede et sådant tillidsforhold og fortrolighed, at de også kunne snakke om den slags.
Nu mærkede Søren pludselig en meget stor længsel efter igen at komme til at leve i civiliserede omgivelser og en endnu større længsel efter igen at holde en varm kvindekrop i sine arme. Det krævede megen meditation at falde i søvn den nat.
Erotiske noveller skrevet af GeorgeHistorien er rettet af maxton33