Croquismodellen.
Louise tog morgenkåben af og stillede sig midt på gulvet med vægten mest på det ene ben og armene over hovedet med hænderne om nakken. Brysterne løftede sig og vorterne pegede opad og ud til siderne.
"OK. 2 min. Sørg for at få placeret hende midt på papiret og vær opmærksom på proportionerne"
Der var dyb koncentration, deltagerne var typisk kvinder mellem 40 og 70 år, men der var også enkelte mænd, skaldede eller med gråt hår. De betragtede hende alle opmærksomt og tegnede. Nogle med store armbevægelser og tryk på blyanten, andre med forsigtig og næsten usynlig streg.
Louise vendte tankerne indad. Hver tirsdag aften stod hun model og bagefter var hun altid høj og i godt humør. Der var gode sorte penge i det, men det var ikke det, der gjorde hende glad. Ingen i gymnasiet ville have troet dette om hende - eller ingen af dem, hun kendte overhovedet. Det var ikke så mange. Der var ingen, der kendte til hendes bibeskæftigelse. Louise vidste godt med sig selv, at hun ikke var en, man lagde mærke til. Måske var det lige netop det, der gjorde det spændende. Nogle lagde mærke til hende, og så hende som hun var. Det var en rar fornemmelse at være nøgen og vise sig frem. Men ingen kunne vide, hvad der var indeni hende. Det var ufarligt og alligevel lidt pirrende.
"Jaaaaa og vi skifter stilling."
Der lød suk og støn rundt omkring. Louise tog en ny positur, denne gang med hænderne i siden og venstre fod lidt frem.
"Prøv at lægge mærke til halsens længde. Lad være med at gå i detaljer med ansigtet. Se og bedøm de enkelte kropsdeles længde og få dem hurtigt ned på papiret."
Tegnelæreren eller lærerinden med tryk på "rinden" var en ældre dame der gik rundt og kommenterede. Hun stoppede op bag holdets yngste. En ung mand i 20´erne med farvet sort vildt uredt hår. Han tegnede hurtigt og engageret. Hun strammede munden, da hun så hvad han havde på papiret. Kun området fra navlen til midt på låret var med. Det var til gengæld meget vellignende og detaljeret. Kønsbehåringen var tegnet sirligt og der var ingen tvivl om, at Louise havde passende med hår, som formodentlig kun lige akkurat lod sig dække af eventuelle trusser. Men nu var der jo ingen trusser.
"Morten! Prøv om du kan få plads til hele kroppen næste gang - det vil være mere udfordrende"
Hun fortrød ordvalget "udfordrende", men det var det, der kom til hende.
Der blev pause, og Louise tog morgenkåben på igen. Det var det værste ved jobbet. Hvor skulle hun gøre af sig selv, når hun ikke længere var i centrum, og egentlig slet ikke var med i gruppen? Gå rundt og kigge på tegningerne, snakke med deltagerne eller sidde for sig selv?
Som sædvanligt følte Louise sig skidt tilpas og valgte i stedet for at bruge lang tid på at finde sin termokande frem og skænke sig en kop te. Det føltes mest naturligt intet at sige og forsvinde. Og det var en kunst Louise kunne til perfektion. Ingen lagde mærke til hende i pausen, - måske bortset fra en.
Morten tegnede videre. Motivet var denne gang Louises morgenkåbe og måden hun sad på og drak sin te. Louise kunne godt mærke det og sørgede for at sidde stille. På en måde gjorde det, det lettere at komme igennem pausen. Morten fokuserede på de detaljer, som morgenkåben havde besvær med at skjule. Når der kun er en snor om livet kommer der sprækker, som vækker fantasien.
"Nå er I varmet op? Nu gør vi det lidt sværere. Når man skal tegne en siddende model må man give slip på, hvad man ved om benlængder osv. Jeg kan lige skitsere det på tavlen." Hun tegnede et bøjet ben set forfra, let og ubesværet.
"Læg mærke til at man bliver nødt til at forkorte lårbenet ellers ser det fjollet ud. En måde at få de rette forhold fra start er at koncentrere sig om omridset. Prøv at se på modellen som en silhuet. Læg derefter detaljer ind i omridset. Det kan være en teknik som virker for nogle."
Louise tog kåben af igen satte sig på en taburet, som var draperet med et lagen og valgte en stilling, hvor hun havde benene let spredte og overkroppen og hovedet drejet en anelse. Det var altid et problem at få armene placeret naturligt. Louise lagde den ene hånd på modsatte skulder og den anden placerede hun på låret.
"Nu får i 15 min."
Morten sad gunstigt i forhold til Louises køn. Der var fri udsigt, men der var nu ikke meget at se på grund af hår. Han tog drevent et nyt ark i brug og gik hurtigt i gang.
Louise havde sjældent øjenkontakt med nogen i rummet og henfaldt på ny i en meditativ tilstand. Hun fornemmede dog, at Morten især koncentrerede sig om hendes underliv. Hun følte trang til at samle benene igen, men der var ligesom ikke noget at gøre nu. Louise blev ikke set til daglig og slet ikke begæret. Nu blev hun set, ja mere end set. Hun blev studeret. Kunne hun sidde og blive våd? Ville det kunne ses, hvis hun blev det? Ville hun afsætte en plet på lagenet? Kunne man se det på hendes øjne? Jobbet som model havde taget en ny drejning.
Lærerinden gik en runde og rettede og roste og kom igen forbi Morten og stivnede.
"Vil du straks pakke dine ting og forsvinde herfra! Sådan noget svineri vil vi ikke have her. Forsvind, ud!” Skreg hun ophidset.
Morten tog sine ting mumlede noget om kunstnerisk frihed, men pakkede lydigt sine ting sammen og gik værdigt derfra, så godt det nu kunne lade sig gøre, når et hold af ældre så forargede på ham.
"Jeg har været ude for det før. Lumre mænd, der sad og tegnede, men i virkeligheden bare var ude på at se. Ærgerligt."
Den gode stemning og koncentration var brudt. Der var en mumlen om mænd, som misforstod situationen og altid kun tænkte på et. De få mænd, der var, holdt lav profil. Louise fik listet sig i morgenkåben igen, man kunne ikke se spor på lagenet.
Der var almindelig enighed om at det var for galt, og at det var godt at han var blevet smidt ud. Sådan noget griseri.
Tiden gik og det var umuligt at tegne mere. "Jeg tror vi slutter for i aften. Er det OK?"
Louise tog tøj på, mens kursisterne sagde tak for i aften. Hun skævede diskret til fortegnelsen over kursister og fandt Mortens navn og adresse.
Louise viste godt at dette måske var farligt. Louise var ikke en, der normalt tog chancer. Alt var kontrolleret og gennemtænkt, og alligevel ikke. Nogle gange revnede selvkontrollen og der kom uventede ting ud af hendes mund eller hun impulsivt f.eks. søgte et job som croquismodel.
Som om de mange års hæmninger ikke længere kunne holdes tilbage.
Louise cyklede direkte hen til den adresse, hvor Morten boede, hvilket kun var få kilometer væk.
Hvad var det hun ville? Hun kunne se, at der var lys i lejligheden, så han var allerede kommet hjem.
Før hun nåede at svare på sit spørgsmål var hun gået ind i opgangen og stod med fingeren på dørklokken.
Morten lukkede forbavset op.
"Hej." sagde Louise.
"Hej?"
Louise stod bare stille og smilede. Men det kunne hun jo ikke blive ved med. "Må jeg komme indenfor?"
"Selvfølgelig kom bare ind. Her er lidt rodet."
Det var nu ikke så galt for en ung mand, der boede alene.
"Ja," sagde Louise for at udfylde stilheden. Det var ikke til at vide, hvad hun sagde ja til.
"Vil du have noget at drikke"?
"Jo tak eller nej. Jeg skal gå igen."
"Hvorfor er du så kommet?"
"Hvad tegnede du, som var så slemt?"
Morten blev lidt forlegen. "Jeg tror ikke, du har godt af at se det."
"Må jeg se din tegning?"
Morten tog modstræbende sin mappe frem. Tøvede, men viste så tegningen til Louise.
Louise sank en gang. Kunne man se så meget?
"Hvorfor har du givet mig bind for øjnene?"
"Jeg synes lettere, jeg kunne se på dig, hvis du ikke kunne se mig."
Tanken om at have bind for øjnene, mens en mand lå mellem hendes ben og betragtede hende kildede i maven.
Louise hørte sig selv sige:
"Har du noget, du kan binde for mine øjne?"
"Det tror jeg nok" sagde Morten overrasket.
"Du må ikke røre mig, bare se!"
"Det er i orden." Morten fandt rystet et tørklæde, som han rakte Louise.
Louise tog tøjet af uden at se på Morten og lagde det pænt i en bunke. Så tog hun tørklædet og bandt det for øjnene.
"Hvad vil du gerne se?"
Morten sank en gang. Louise stod der midt i rummet uden en trævl på kroppen - bortset fra tørklædet om øjnene.
"Drej dig rundt!"
Louise drejede rundt.
"Ikke så hurtigt. Kan du tage armene over hovedet, som du havde i aftes?"
Louise tog armene over hovedet og drejede langsomt rundt. Brysterne kom til at sidde perfekt på den måde. Hun vidste ikke helt, hvor Morten stod men hun kunne mærke hans blik, og snart kunne hun høre hans stemme igen:
"Der står en lænestol bag dig. Sæt dig i den."
Louise famlede og fandt stolen og satte sig.
Louise følte sig ansvarsfri med bind for øjnene. Det var som om at bindet for øjnene gjorde, at hun havde lov til at gøre, som hun havde lyst til. Louise lagde sig nærmest i lænestolen, med numsen helt ude på kanten. Louise spredte benene langsomt, og lod Morten se alt det han ville.
Morten lagde sig på knæ foran hendes skød og stirrede på hende.
Han lagde en hånd på hendes knæ, men Louise sagde. "Du må ikke røre, kun se!"
Morten fjernede hånden, men krøb i stedet for nærmere Louises dampende køn.
Han kunne dufte hende.
Han ville ønske, han måtte røre ved hende. Brede skamlæberne lidt til side og se lidt mere.
Morten krøb tættere på og havde nu sin mund få cm fra Louise. Louise kunne mærke hans ånde. Louise begyndte at trække vejret dybere.
Louise kunne mærke en dråbe løbe ud af kussen. Kussen var ved at åbne sig som en blomst i solskin med morgenduggen siddende i kronbladene.
"Nej. Du må ikke mere," sagde Louise pludseligt og rev bindet væk fra øjnene.
Morten trak sig tilbage.
Louise rejste sig og tog tøjet hurtigt på.
"Måske må du godt røre ved mig en anden gang."
Inden Morten nåede at svare, var Louise ude af døren.
Erotiske noveller skrevet af Jahatten
