1
Man skulle kante sig eller træde ud på Frederiksborgvejs smalle cykelsti for at komme forbi de mange stativer med pap-, træ- og plastikkasser med frugt og grønt og paller med olivenglas, der var stillet ud foran Mix Bazar. Der var ikke mange økologiske varer imellem dem, men til gengæld var udbuddet stort og priserne rimelige. Og inde i butikken havde de også en lækker slagter- og fiskeafdeling med halalkød og friske fisk, der sammen med det store udvalg af sække med krydderier og de mange varme kroppe, der trængtes i den overfyldte butiks smalle gange, fyldte stedet med en eksotisk lugt af Istanbul og Hanstholm.
Udenfor trængtes kunderne, der var unge hipsterpar, der skulle have SU-budgettet til at slå til, og midaldrende muslimske kvinder med tørklæder om håret og kroppens former skjult i mørke uformelige abayakjoler, der hang ned til anklerne, hvor et par billige sneakers fra Føtex stak ud. Og mellem kunderne gik en ung pige rundt og gennemgik kasserne for frugt og grønt, der skulle pilles fra og kasseres.
Hun var en køn pige med mandelformede brune øjne under et par kraftige øjenbryn, runde kinder af den slags, man får lyst til at knibe i, og et stort hvidt smil. Hendes hår var dækket af en stramtsiddende midnatsblå hijab, og på kroppen havde hun velsiddende jeans og en striktrøje, hvor man trods dens oversizestil kunne ane kroppens kurver. Og når hun strakte sig for at nå de øverste kasser, løftede de skålformede bryster sig, og trøjen løftede sig lidt, så en stribe nøgen cafe latte-farvet hud blev synlig og sendte et pirrende indtryk af nøgenhed.
Min kone og jeg boede på Østerbro, hvor der ikke var samme eksotiske og multikulturelle butiksliv som i Little Bagdad. Men i dag var jeg taget til den eksotiske bydel på grænsen mellem Nørrebro og Nordvest for at tale med basarens syriskfødte ejer om hans 17-årige datter, Aisha.
2
Min kone er sygeplejerske og arbejder på Reumatologisk afdeling på 18. sal i Rigshospitalets himmelstræbende hovedbygning – ofte som aften- eller nattevagt. Så det var svært at finde ledige aftener, hvor vi kunne gå i byen. Og da vi fik en dreng, blev det med at tage ud at spise, gå i teatret eller se en film en umulighed.
Men nu var Tobias snart tre år og var for nylig startet i børnehaven, så jeg var begyndt at argumentere for, at vi godt kunne lade ham passe af en barnepige i nogle timer, så vi af og til kunne gå ud. I første omgang spurgte vi min brors 18-årige datter, om det var noget for hende. Hun sagde nej tak, fordi hun lige havde fået noget andet fritidsarbejde. Men hun kendte en pige fra sin gymnasieklasse, der helt sikkert gerne ville. Det var Aisha.
I starten var min kone ikke meget for, at vores barn skulle passes af en syttenårig dansk-syrisk pige, der altid gik med håret dækket til med en hijab. "Hvad er der at være bange for?" spurgte jeg. "Tror du, hun radikaliserer Tobias, så han møder op i børnehaven og råber ´Allah er stor´, inden han sprænger rød stue i luften? Det er da kun godt, at hun er muslim. Så kan vi være sikre på, at vi ikke kommer hjem til et tømt barskab og en bumset teenagekæreste i vores seng."
For at gøre en lang debat kort, så fik jeg min vilje, og vi aftalte med Aishas familie, at jeg skulle komme ned i butikken og møde hende og hendes far, Ahmad.
Jeg spurgte den unge pige, der stod ved en frugtkasse og trykkede på appelsiner, hvor jeg fandt Aisha eller butikkens ejer. Det var hende, der var Aisha. Da hun med hastige skridt gik ind for at hente sin far, kunne jeg ikke lade være med at følge hendes perfekt rundede bagdel med øjnene og ønske, at mine hænder var et par jeans. Måske kunne hun mærke mit stirrende blik, for lige inden hun klemte sig forbi kunderne ved butiksdøren, stoppede hun op og vendte sig mod mig. Hun kiggede op og ned ad mig, smilte og smuttede så ind i butikken.
Hendes far var en spinkel mand med kraftigt overskæg og på min egen alder – jeg var nogle år ældre end min kone og havde fået børn lidt sent i livet. Mens jeg havde valgt at komme afslappet klædt i et par jeans og en ensfarvet t-shirt, var Ahmad i en hvid skjorte, der var knappet helt op i halsen, og et brunt jakkesæt, der var lidt for stort til hans tynde krop.
Det var en af de første sommereftermiddage, så vi gik over på en baklava-cafe på den anden side af gaden og satte os ved et af de udendørs borde. Han skovlede masser af sukker i et glas stærk te, mens jeg bestilte en kop grumset tyrkisk kaffe, der blev serveret i en lille fint dekoreret kop. Datteren fik ikke noget og sad for det meste med hænderne i skødet og kiggede ned i bordpladen, der var dækket af en småblomstret plastikdug.
”Aisha er en god pige,” forsikrede hendes far mig. ”Hun arbejder hårdt og ved, hvordan man passer børn. Hun har tre små søskende.”
Jeg vidste fra min unge niece, at Aisha var en 12-talspige og et dydsmønster, så jeg tvivlede ikke det mindste på, at hun ville være en god barnepige. ”Jeg er helt sikker på, at du vil være en fremragende barnepige,” sagde jeg henvendt til pigen, der smilede og kort kiggede op på mig, før hun kiggede på sin far og så lod blikket gå tilbage til bordpladen.
Hun blandede sig ikke i samtalen, men jeg blev hurtigt enig med hendes far om, at hun kunne starte lørdagen efter og ville få 100 kroner for den første time og 80 kroner for de efterfølgende. Ahmad og jeg trykkede hånd til afsked, og jeg rakte også lidt tøvende hånden frem mod Aisha. Jeg blev usikker på, om man egentlig brugte den slags over for muslimske piger. Men Aisha tog min hånd og gav den et let klem.
”Hvis hun laver problemer, så bare sig til mig. Så vil jeg straffe hende,” sagde Ahmad, og jeg smilede til Aisha, der ikke havde sluppet min hånd, og svarede, at jeg var sikker på, at det aldrig ville blive aktuelt.
Aisha viste sig at være en fantastisk barnepige. Tobias elskede hende, og selvom det altid var vidunderligt at tage i byen, var det også en fryd at komme hjem og blive mødt af hendes søde, altid smilende ansigt. Min kone hastede altid ind på børneværelset for at se til vores dreng, der hver gang sov trygt. Så det var især mig, der fik glæde af Aishas velkomst. Nogle gange tilbød jeg at køre hende hjem, og selvom køreturen sjældent varede længere end et kvarter, opbyggede vi snart en fortrolighed, hvor hun fortalte mig om sine tanker og bekymringer og spurgte mig til råds.
En aften spurgte jeg hende, om hun havde en kæreste. Det havde hun ikke, svarede hun, og fortalte, at hun var lidt misundelig på sine danske veninder, der havde prøvet at være sammen med drenge. Men hun ville ikke have en kæreste, for hun skulle være jomfru på sin bryllupsnat.
”I har vel haft sådan noget seksualundervisning, eller hvad det hedder i dag, ikke? Jeg mener, du ved godt, at det slet ikke altid er, man småbløder eller sådan noget, når man første gang har sex. Den der slimhinde dernede kan briste på utallige måder, så man kan aldrig vide, om ens brud er jomfru. Det ved du vel godt, ikke?” indvendte jeg.
”Den hedder hymen – slimhindefolden,” sagde hun og nikkede til mit spørgsmål. Men bare for at være sikker på, at hendes kommende mand ikke ville kunne opdage noget, ville hun spare sig selv.
”Det er der sikkert en del drenge på skolen, der er kede af,” smilede jeg.
Hun så ned på hænderne, der lå foldede i hendes skød: ”Hvad med dig? Ville du også være ked af det, hvis du var en af drengene?”
Jeg kunne godt se, at samtalen her kunne tage en risikabel drejning. Men med samme følelse, som drager drenge, når de trodser et ”Isen kan ikke bære”-skilt og med et tøvende skridt træder ud på isen og halvt håber, at den holder og halvt håber, at de vil høre en farlig knasen, svarede jeg: ”Ja, meget.”
Hun kiggede til min side og smilede skævt i nogle lange sekunder, før hun med en hastig bevægelse drejede hovedet væk og sad og kiggede ud af sideruden resten af turen.
3
Et par uger efter havde min kone og jeg fået bord på Bistro Lupa, der siden veganerrestauranten fik en stjerne af Michelin og seks stjerner af Politiken, havde været lidt af et tilløbsstykke. Så Aisha havde igen sagt ja til at se efter Tobias, lægge ham i seng og læse højt af billedbogen om Lille Tut.
Da vi sad i bistroens lyse lokale på tremmestole i lyst træ og skulle til at stikke kniv og gaffel i tastingmenuens ristede aubergine garneret og dekoreret med rød peber, persille og quinoa, plingede min kones mobil med en sms. Det var fra hospitalsafdelingens oversygeplejerske, der spurgte, om min kone kunne tage en akut nattevagt, da to kollegaer havde lagt sig syge. Skal man kunne leve af at være sygeplejerske, skal man tage ekstravagter. Og vagten her ville ud over overarbejdstakst og nat- og weekendtillæg give et akuttillæg, der alt i alt ville kunne betale to flybilletter til New York. Så vi blev enige om, at hun skulle takke ja.
Så en time eller to tidligere end planlagt kom jeg hjem, hvor Aisha kom ud i entreen og modtog mig. Da hun forstod, at jeg var alene, blev glæden og det åbne smil forvandlet til noget eftertænksomt, og hun rettede lidt nervøst ved tørklædet, så det igen dækkede den smule sorte hår, der var kommet til syne.
Tobias lå på sit værelse og sov, og hun havde været ved at se et afsnit af en naturserie på Netflix, som jeg foreslog, at hun kunne se færdig. Vi gik ind i stuen og satte os begge to i hjørnesofaen, hvor hun havde gjort sig det hyggeligt i hjørnet med puder og et slumretæppe.
"Synes du, her er koldt?" spurgte jeg og nikkede mod uldplaiden i fodenden af chaiselongen, som hun stak fødderne ind under.
"Næe … måske lidt. Men det er rart at sidde sådan," smilede hun lidt genert og holdt en lille pause og tilføjede: "Du kan jo selv prøve."
Jeg rykkede mig tættere på hende og stak også mine fødder ind under tæppet. Sådan sad vi et stykke tid med benene mod hinanden og så slowmotionoptagelser af gazeller i løb og ultranærbilleder af hoveder på Amazonas-insekter, da hun uden nogen anledning pludselig spurgte:
”Er du sikker på det der med, at man ikke kan mærke på en kvinde, om hun er jomfru?”
”Helt sikkert,” svarede jeg, vel vidende at ”relativt sikker” ville have været et mere ærligt svar. ”Har du da mødt en, som du gerne vil være sammen med?”
”Måske,” mumlede hun knap hørligt og så mig i øjnene. Jeg turde ikke forfølge emnet, så jeg trak stille og roligt mine fødder ud fra uldtæppet, men flyttede mig ikke. Så indtil udsendelsen sluttede, sad vi tæt op ad hinanden – tavst, lidt stift og bevidste om hver eneste vejrtrækning.
Men da vi stod i entreen og skulle tage afsked, spredte jeg armene lidt ud fra kroppen for at give hende et farvelknus. Hun tog imod invitationen, trådte ind i min favn og lagde sine arme omkring mig. Sådan stod vi længe nok til, at det blev akavet. Vi trak langsomt armene tilbage på en måde, så vores hænder gled kælende ned ad den andens arm. Da de nåede ned til håndleddene og rørte hinanden, stoppede vi bevægelsen og holdt i hænder, mens vi så hinanden dybt i øjnene. Og jeg kyssede hende let med blot mine læber mod hendes læber.
”Undskyld. Nej, undskyld. Tilgiv mig. Det skulle jeg ikke have gjort,” væltede det ud af mig, da hun slap mine hænder og trak sig tilbage med en hidsig bevægelse.
Hun gik et skridt baglæns og så mig i øjnene, mens jeg holdt vejret og mærkede en kriblende angst løbe frossent og kogende ned ad rygraden. Men så sagde hun: ”Du må godt. Jeg vil gerne.”
Denne gang var kysset heftigt og dybt, og vores tunger kælede for hinanden, samtidig med at mine hænder fandt vej op under hendes tunika, hvor de kælende bevægede sig op ad hendes ryg, indtil de nåede op til halsåbningen og trængte ud og tog fat om hendes nakke med et fast greb. Jeg lod den ene hånd holde om hendes nakke, mens den anden bevægede sig ned ad hendes ryg og klemte den ned bag bukselinningen til hendes røv. Med den ene hånd om hendes faste baller og den anden om hendes nakke løftede jeg hende lidt op fra gulvet og ind til mig, så hendes underliv blev mast ind mod det stive lem, der bulede i mine Levis.
"Kom," hviskede jeg hæst og trak hende ind mod stuen. Med fingerspidserne kælede jeg for hendes ansigt, fulgte hijabens kant, kørte to fingre ned ad den krumme næseryg og trykkede fingerspidserne først blidt, så lidt hårdere mod hendes læber, indtil hun spredte dem, og jeg kunne stikke fingrene ind i hendes mund, og hun suttede på dem. Jeg flyttede hænderne og knappede hendes tunikas små knapper op og tog den af hende. Jeg stoppede op og nød synet af hendes krop, mens hun tog hænderne om på ryggen og åbnede den rødvinsrøde blonde-bh´s hasper, men lod det være op til mig at trække skulderstropperne ned over hendes skuldre og arme. Hendes bryster føltes bløde og faste som æltet rugbrødsdej, og hendes mørkebrune brystvorter blev hårde og struttende, da jeg masserede dem med tommelfingrene. Imens famlede hendes hænder ved min livrem og gylp uden at have held med at åbne noget af det.
"Vent. Lad mig," sagde jeg og åbnede bæltespændet og bukseknappen. Mit stive lem pressede så kraftigt udad, at lynlåsen gik lidt ned, og spidsen af pikhovedet kom op bag boksershortsenes elastik, mens jeg tog fat om hendes hofter og drejede hende rundt, så hendes bagdel blev presset mod mit skød. Jeg lagde mine hænder mod hendes mave og kørte dem ned til hendes bukser. Åbnede dem og førte mine hænder ned i hendes trusser. Hendes kønsbehåring var tæt og krøllet – og våd. Jeg lod langfingeren glide op og ned ad hendes kønsåbning, der snart drev af saft. Langfingeren fandt hendes klitoris, og med langfingeren og pegefingeren begyndte jeg at nulre den blidt.
Hun stønnede: "Åh. Åh. Åh." og hev hørligt luften ind gennem næsen. Da jeg begyndte skiftevis at nulre klitoris og føre en finger ind i det yderste af skedeåbningen, tog hendes stønnen til og blev mere klynkende. Da jeg kunne høre, at hun var lige ved at komme, førte jeg endelig langfingeren helt op i hende. Og mens hun klynkede: "Åheeee. Åheee. Åheee", klemte hendes skede krampende om min finger. Da kramperne fortog sig, tog jeg fingeren til mig og med hænderne på hendes skuldre drejede jeg hende om og trykkede hende ned på knæ:
”Åbn mine bukser helt.” Hun gjorde, som jeg sagde, og mit lem slap endelig ud og struttede foran hendes ansigt: ”Åbn munden.” Hun gjorde igen, som jeg sagde, og jeg førte lemmet mod hendes læber: ”Åbn den mere.” Hun kiggede op på mig med mørke øjne, der skinnede, og jeg greb fat om hendes tørklæde og hår og trak hendes hoved fremad, så jeg kunne få min pik ind i hendes mund: ”Sut på den,” beordrede jeg.
Hun prøvede at sige noget, der blev til en slubrende mumlen. Hun var for uerfaren til at kunne gøre noget særligt med sin mund, så jeg kørte selv pikken ud og ind af hendes gab, indtil jeg mærkede, jeg var ved at komme. Hurtigt trak jeg pikken til mig og hev hende op fra gulvet og skubbede hende ned på sofaen, hvor jeg flåede benklæder og trusser af hende og gik ned på knæ mellem hendes ben og begyndte at slikke hende.
”Åh. Hvad sker der. Åh. Nej,” klynkede hun og begyndte at tromme håndfladerne først mod sofaen, så mod mit hoved: ”Min Gud. Allah. ‘Ana ‘uhibuh. ‘Ana ‘uhibuh – jeg elsker det, jeg elsker det.”
Denne gang lod jeg hende ikke komme, men rejste mig i stedet. Og med et fast greb om hendes ankler holdt jeg hendes ben spredte og i vejret og førte mit pikhoved ned til hendes skød. Jeg lod det hvile på hendes skamlæber og spurgte sagte: ”Skal jeg fortsætte?”
Hun så op på mig med store øjne og nikkede.
”Er du helt sikker?” spurgte jeg. Hun nikkede. ”Så sig det. Sig: Ja,” krævede jeg.
”Ja, Allah. Ja.”
Hun grimasserede med sammenknebne øjne, næserynken og sammenbidte tænder og udbrød et ”Av,” da jeg langsomt, centimeter for centimeter trængte op i hende.
”Gør det ondt?”
”Ja. Nej. Nej, nej. Bliv ved,” stønnede hun, og jeg førte igen pikken ud og ind af hendes stramme teenagerfisse, mens hun stønnede: ”Bliv ved. Bli’ ved. Bli’. Ih. Ih.”
Jeg ændrede vores stilling til cykelstillingen, hvor jeg med underarmene under hendes knæhaser og hendes lægge hvilende på mine skuldre holdt hendes let bøjede ben i vejret, så min store pik gik helt i bund, hver gang jeg stødte op i hendes stramme skede. Gradvist satte jeg tempoet op, indtil jeg kneppede hende hårdt og tempofyldt.
Hendes mund blev til et stort bævende O, og hun vendte det hvide ud af øjnene: "Allah ´akbar. Allah ´akbar," skreg hun: "‘Ana ‘uhibuh – Allah, jeg elsker det. Akthur akthur – mere, mere." Hendes fingre borede sig ned i sofahynderne, og selvom hun rystede og skreg: "ARRRH! ARRRH!", blev jeg ved med at kneppe hende hidsigt. "ARHH!" skreg hun højere og kastede kroppen fra side til side, mens hun prøvede at slippe fri: "Stop, stop. Jeg kan ikke mere. Stop, søde."
Jeg trak mig pustende ud og kunne mærke, at et par dråber præsperm dryppede ud af pikhovedet. Hun kravlede skælvende baglæns og op i sofaens hjørne, hvor hun dækkede sit køn med plaiden og så på mig med øjne, der var skræmte, og en mund, der var et stort grin. Jeg smilede til hende og lagde mig ned bag hendes glødende krop og lagde en arm om hende og holdt om hendes bryst. Mit stadigt stenhårde lem lå op ad hendes bagdel, og da hun havde fået vejrtrækningen under kontrol og slappede af, løftede jeg hendes ben og stak pikken ind i hende bagfra.
Denne gang kneppede jeg hende med lange, langsomme stød, mens jeg rakte armen omkring hende og med et par fingre fandt hendes klitoris. Nulrende og kneppende førte jeg hende igen til en orgasme. Denne gang var den ikke så voldsom – bare lidt kramper i skeden og en dirren i de spændte mavemuskler, mens hun hulkede og lo på samme tid. Jeg kunne mærke en vulkan gå i udbrud i min nakke og sende glødende lava i klumper ned ad min rygrad og videre ned over halebenet og om i nosserne.
"Kom med din mund," brølede jeg og trak mig ud af hende og kravlede desperat op over hende for at nå om til hendes ansigt med mit sprængfærdige lem, hvor lavaen rullede gennem den dirrende rejsning. Men jeg nåede ikke helt om til hendes mund, før sæden i store klatter sprøjtede ud over hendes hals, hage, kinder, pande og tørklæde, mens jeg brølede:
”For satan! For satan, da!”
Som et punkteret badedyr faldt jeg sammen og lagde mig igen bag hende og tog armen om hende: ”Fortryder du?” spurgte jeg, efter at vi havde ligget sådan et stykke tid.
”Nej, slet ikke.” Hun rystede på hovedet og vendte sig om mod mig, og som en kvinde, der takker en Falck-redder for at have båret hende ud fra et brændende hus, kyssede hun mig ivrigt med små kys over hele ansigtet.
4
Jeg elskede – og elsker – min kone og ville ikke bringe vores familieliv mere i fare, end jeg havde gjort ved at have sex med barnepigen. Jeg fornemmede, at Aisha også ville passe på, at det ikke blev for alvorligt og til mere end sex, for når hun kom, holdt hun afstand til mig og talte hovedsageligt med min kone. Jeg kørte hende heller ikke længere hjem. Der blev længere og længere mellem hendes barnepigevagter, og et stykke inde i 3. g stoppede vores aftale, så hun kunne koncentrere sig hundrede procent om sit studie.
Da vi det år nåede frem til sommeren, var jeg en eftermiddag taget ind på Strøget for at købe en fødselsdagsgave til min kone. Da jeg kom ud fra Illum, kom en kæde af nyudklækkede studenter hujende og fløjtende på hvide trillefløjter spurtende ned ad gågaden mod Amagertorv, hvor et par af dem sprang i Storkespringvandet, mens resten dansede rundt om det ikoniske springvand.
Jeg så, at en af pigerne i springvandets kumme var Aisha. Hun fik også øje på mig og vinkede heftigt, mens hun kravlede op af vandet. Og med en gennemvædet trøje, der klistrede ind til hendes bryster, løb hun hen til mig og gav mig et stort knus.
I modsætning til de fleste af de andre i gruppen bar hun ikke rundt på hverken en Breezer eller dåse Tuborg: ”Jeg er blevet student,” fortalte hun.
”Ja, det kan jeg ligesom se,” grinte jeg.
Ovre fra springvandet kaldte en ung fyr på hende, og jeg spurgte hende, om han var en kæreste?
”Lidt – måske,” svarede hun og vippede hovedet lidt fra side til side: ”Men det er ikke ligesom med dig.”
Jeg var overrasket og vidste ikke lige, hvad jeg skulle sige, så hun fortsatte: ”Giv mig din mobil, så taster jeg mit nummer ind.” Jeg fandt den frem fra lommen, åbnede skærmen og rakte den til hende. Hun tastede sit nummer ind i kontaktpersoner og rakte den tilbage: ”Send en sms. Jeg vil gerne se dig igen. … Du må gøre alt ved mig.”
Da jeg sad i metroen på vej til Trianglen station, fandt jeg min Samsung Galaxy frem og åbnede kontaktpersoner. Jeg kiggede lidt på hendes navn og nummer og spekulerede på, om jeg for en sikkerheds skyld skulle slette det. Men jeg lod være.
Erotiske noveller skrevet af SkanderborgHistorien er rettet af Skanderborg