”1202. Lås døren og rul de første 2 gardiner for.”
”Javel, kaptajn Henriksen”
Jeg var inde hos Civilforsvaret i Herning, og året var 1972.
Jeg arbejdede på UMAK under kaptajn Henriksen de sidste 4 mdr. af min tjenestetid.
Jeg boede hjemme hos min far 15 km derfra, hvor han havde et lille landbrug + ½ tidsarbejde på fabrik.
Pga. dårlige arme var han helt afhængig af min hjælp i landbruget, og det var meningen, at jeg skulle overtage den lille bedrift om nogle år.
Men økonomien var dårlig for os begge.
Jeg var lige blevet uddannet elektriker, og når jeg hver dag kom hjem fra CF, havde jeg ofte noget sort arbejde.
Pengene var små, og jeg havde brug for dem.
Landbruget gik ikke godt, og min far var helt afhængig af mit sorte arbejde og hjælp i stalden.
Vi sad trangt i det i hverdagen.
”1202 – kom herhen.”
”Javel, kaptajn Henriksen”
Jeg gik hen til ham. Den første tid havde jeg betragtet ham som et dumt svin, som hersende rundt med alle de menige.
Men efterhånden kom jeg til at kunne lide ham.
Han gav tydelige ordrer, så der aldrig var noget at være i tvivl om.
Kaptajn Henriksen var sportstrænet, mindst 190 cm og altid militærisk korrekt.
Han var vel 1½ hoved højere og ikke så splejset bygget som mig.
Der gik rygter om, at han var homoseksuel – eller biseksuel.
Jeg troede ikke på rygterne.
”1202. Du har stjålet 1240 kr. fra vores materialekasse!”
Jeg blegnede, for hvordan havde han fundet ud af det. Nu brød helvede løs. Det vidste jeg.
”Jeg melder det til kommandanten, og jeg ved, at straffen bl.a. bliver, at du bliver overført til Bornholm.”
Jeg blev nærmest svimmel af skræk, og jeg så min verden styrte i grus. Min far ville blive ruineret.
Kaptajn Henriksen smilede lidt triumferende.
Han nød virkelig at kikke på min desperation.
Han kunne se på mig, at jeg bare fik det så dårligt.
”Se videomaskinen derovre. Den er tit sat til, når jeg går.
Jeg har nemlig holdt øje med dig et godt stykke tid, og jeg har fundet ud af, at du er en gemen tyveknægt.”
Han kendte min økonomiske situation, for det havde jeg selv fortalt ham.
Han vidste, at det allerværste for mig ville være at blive overflyttet til Bornholm, så jeg ikke kunne arbejde derhjemme hver dag efter tjenesten.
Ligeledes ville jeg skulle bruge næsten hele weekenden på færger og tog.
”Hvad siger du til at blive overflyttet til Bornholm?”
”Det vil jeg helst ikke. Det kan jeg ikke klare, for så går min far fallit!”
”1202. Hvad hedder jeg?”
”Undskyld. Kaptajn Henriksen.”
”1202. Jeg tror, at jeg har et alternativt til dig. Men det vil kræve ubetinget lydighed overfor mig og total diskretion over for alle andre.”
”Tusind tak, Kaptajn Henriksen.”
”Eller sagt på en anden måde. Du skal dagligt hjælpe mig med noget, som du overhovedet ikke må omtale for andre. Kan du det, 1202?”
”Javel hr. Kaptajn. Det kan jeg. Alt andet end Bornholm. Jeg vil være tavs som graven.”
”Du skal sutte min pik af hver morgen. Hvad siger du til det?”
Han måtte have kunnet se, at jeg blegnede.
Jeg begyndte at ryste, og jeg kunne mærke, at jeg fik chicks ved mit højre øje.
Det kunne han da ikke mene.
Nej. Det måtte være for at prøve mig.
”Det vil jeg helst ikke, kaptajn Henriksen. Må jeg gøre noget andet for Dem?”
”OK. Så er det Bornholm. Du bestemmer.”
”1202. Jeg meddeler kommandanten, at du har stjålet, og så forbereder jeg din overførsel til Bornholm.”
Nu gik det op for mig, at han mente det.
Tårerne begyndte at løbe ned af mine kinder. Stille og roligt.
Enten skulle jeg overføres til Bornholm og min far ville gå fallit. ELLER jeg skulle sutte pikken af på ham hver morgen.
Vi vidste begge to godt, at jeg ikke havde et reelt valg.
Han kikkede koldt på mig.
”Og du skal sluge min sperm hver gang – ellers vil jeg genoverveje overflytningen.”
”Nå, hvad vælger du. Bornholm eller sutte min pik hver morgen? Du bestemmer!”
Jeg kunne ikke sige noget. Tårerne løb i stille ned af mine kinder.
”1202. Tag dig sammen. Du får 10 sekunder til at svare, og så bliver du sendt til Bornholm.
Hvis du ikke kan sige noget, så går du bare på knæ foran mig.”
Han lagde hænderne på mine skuldre og pressede mig langsomt i knæ.
”Det, tror jeg, var et godt valg for både dig og din far. Et kvarter hver dag med min pik i munden er bedre, end at din far går fallit.”
Så løsnede han sine seler, knappede bukserne op, og ned kom både underbukser og bukser.
Jeg kikkede lige ind i en stiv pik og nogle lange hængenosser. Skulle jeg virkelig sutte den af på ham for ikke at blive sendt til Bornholm?
Ja. Det skulle jeg. Der var ingen vej uden om.
”1202. Kom så i gang. Med venstre hånd kæler du for mine nosser, og med højre hånd kører du op og ned på min pik.”
“Åbn munden og sut på min pik.”
Hvis det er svært, så tænk på Bornholm og din far der går fallit – eller begynd at sutte min pik af. NU!”
“Det er en ordre!”
Jeg kunne intet gøre. Jeg blev nødt til at makke ret. Jeg tog hænderne op, og jeg gjorde, som han sagde.
”Så langt så godt. Og nu åbner du munden og sutter på min pik!”
Jeg åbnede munden og omsluttede hans pik.
Så tog han ved mit hoved og begyndte først stille, men senere lidt mere voldsomt at føre mit hoved frem og tilbage på sin pik.
Han voldtog simpelthen min mund.
Imens nulrede jeg på nosserne og kørte op og ned på pikken, som jeg havde fået besked på.
”Ingen tænder. Åbn munden mere. NU!”
Jeg gjorde, som han sagde, og jeg tænkte: ”Lad mig nu bare få det overstået i en fart.”
Så derfor begyndte jeg at gøre mig umage, og jeg fulgte hans ordrer.
”Hårdere om pikken og lidt hurtigere. Rul lidt med mine nosser. Sådan ja. Du er jo ganske dygtig. Og husk at sluge min sperm, når jeg kommer om lidt.”
Det bankede på døren gentagne gange. Jeg stivnede og holdt inde, og kaptajn Henriksen gik i stå med at voldtage min mund.
”Hvem er det?” Råbte han.
”Afdelingsfører Hansen.”
”Kom igen om en ½ time. Jeg har travlt!”
”Javel, kaptajn Henriksen” og så gik han.
”1202. Du er jo ganske dygtig til at sutte pik. Dig vil jeg få meget glæde af hver morgen.”
”Kik op på mig, mens du sutter. Ja, sådan. Du er jo faktisk også ganske køn at se på. Jeg begynder at kunne lide dig rigtig godt.”
Så aede han mig nogle gange hen over håret, og så nærmest ømt på mig.
På en måde blev jeg glad, fordi jeg fik ros.
Aldrig havde jeg hørt nogen menige få ros af kaptajn Henriksen. Aldrig!
”Min kone er på forretningsrejse, og hun er ikke hjemme før i næste uge. Jeg trænger sådan til at få udløsning, så jeg kommer snart i munden på dig. OG du skal kikke på mig hele tiden. OK? Så fortsætter vi!”
Jeg ved ikke, hvad der skete med mig. Var det hans ros, hans lidt kærlige blik på mig, eller hvad var det?
Pludselig var jeg ikke så ked af det mere.
Jeg kunne mærke, at jeg alligevel ikke syntes, at det var så ulækkert, for denne strenge mand var pludselig blevet menneskelig og en smule kærlig.
Pludselig kunne jeg også mærke min egen pik. Den var blevet fuldstændig stiv.
Stiv som en jernpæl. Aldrig havde den været så stiv.
Jeg nulrede hans nosser, og jeg kørte op og ned på hans pik, mens jeg suttede på den.
Han gav helt slip på mit hoved.
”Hold da op. Du er fandme bedre end min kone til at sutte pik.”
Jeg blev bare så stolt, og så tænkte jeg: ”Nu ved jeg, at jeg ikke skal til Bornholm. Far går ikke fallit alligevel. Jeg skal nok sørge for at sluge alt kaptajn Henriksens sperm.”
Så kom han. Han kom og kom og kom.
Den lunkne sperm blev skudt ind i munden på mig i kaskader.
Jeg slugte hans sperm ligeså hurtigt, som jeg kunne. Og jeg spildte ikke noget.
Imens nulrede jeg stadig nosserne, og nu klemte jeg ligesom lidt på dem for at få alt saften ud af dem.
Og jeg kørte stadig op og ned på pikken.
Kaptajnens sperm var klisteret og saltet.
Jeg slugte den bare så hurtigt, jeg kunne, inden næste sprøjt kom.
Jeg nåede næsten ikke at smage den.
Imens jeg slugte hans sperm, kikkede jeg op på kaptajn Henriksen.
Øjnene blev helt himmelvendte og store. Så vendte han tilbage til denne verden, og han kikkede ned på mig nærmest med stor taknemmelighed.
”Du var jo fantastisk til at sutte min pik af. Hold da op. Du er fandme’ meget bedre end min kone.”
Jeg blev stolt over hans ros.
Jeg lod den nu slappe pik glide ud af min mund, og så slikkede jeg de sidste spermrester af den.
Jeg kunne mærke, at han kikkede på mig med beundring over min grundighed.
Jeg begyndte at kunne lide ham lidt mere.
Han var jo bare et menneske, som havde et stort seksuelt behov.
Han forstod måske ikke så godt at begå sig, medmindre han anlagde en hård tone.
Eller han kunne godt lide at have magt.
Det var OK for mig.
De blikke, som jeg havde fået af ham, var jo nærmest kærlige.
”Du må gerne rejse dig op igen. Du skal helt sikkert ikke til Bornholm. Jeg vil da slet ikke kunne undvære dig.”
“Du er jo nærmest et naturtalent til at sutte pik. Hvad hedder du egentlig.”
Jeg rejste mig op, imens kaptajnen trak sine underbukser og bukser på.
”Jeg hedder Jan, hr. kaptajn.”
”Jan. Ser man det. Jan. Aha. Nå, men her i lejren er du 1202!”
”Vil du hente to kopper kaffe til os. Det har vi fortjent – mest dig.”
”Javel hr. kaptajn.”
Jeg gik stolt og glad ud af døren og ned mod kaffemaskinen.
Min venstre hånd havde jeg i bukselommen, så den skjulte min stadig stive pik.
Kort tid efter sad kaptajnen og jeg og arbejdede hver for sig.
Han forberedte nogle spørgsmål til de menige, og jeg fandt de papirer, som skulle en tur igennem spritduplikatoren.
Men jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig om arbejdet, så jeg forsvandt ud på toilettet, hvor jeg ordnende min stive pik.
Da jeg kom tilbage, så han på mig og sagde med et smil: ”Nå, så kunne du heller ikke holde dig længere.”
Kaptajnen havde smilet til mig – jeg følte mig glad.
”Nej hr kaptajn, jeg havde også et stort problem, som jeg skulle have ordnet.”
”Det var godt, at du så fik ordnet dit problem.”
Han smilede af min vittighed. Jeg syntes også selv, at den var god.
”Jeg skal på en lille øvelse i dag med Brand & Red.
Jeg vil gerne have, at du er her ?kl. 15?, når jeg kommer igen. Kan vi aftale det? For jeg ved, at jeg har et stort problem, når jeg kommer igen!”
Han spurgte indirekte, om jeg igen ville sutte hans pik af, inden han gik hjem.
Jeg vidste godt, at det var en lodret ordre, men han spurgte mig. Jeg var beæret.
”Javel, hr kaptajn. Jeg skal nok hjælpe Dem med deres problem.”
”Det er godt 1202, så ses vi.”
Han smilede og blinkede til mig.
Hans smil og blik gik lige ned i min pik, som næsten blev stiv med det samme.
Hvad pokker skete der med mig?
Jeg gik nærmest hvileløst omkring i de næste mange timer, og jeg kikkede hele tiden på klokken. Var den ikke snart 15?
At blive beordret til at sutte den af på en mand. Kunne noget være mere ulækkert?
Men jeg kunne jo lide det. Hvorfor?
Kunne jeg lide at blive udnyttet?
Kunne jeg lide at blive talt ned til?
Kunne jeg lide at sutte pik?
For nogle timer siden ville jeg have sagt: ”Nej, nej og atter nej. Aldrig i livet, jeg er jo ikke sindssyg. Det er for ulækkert. Jeg er jo ikke homo.”
Nu var jeg i tvivl om alt. Jeg havde jo godt kunnet lide den hårde kommanderende tone.
At sidde på knæ foran hans stive pik.
At blive tvunget til at sutte hans pik af.
Og at blive tvunget til at sluge hans sperm.
Jeg kunne lide den magt, han havde over mig.
Hvad var der sket med mig?
Jeg gik resten af dagen og dagdrømte om hans pik.
Igen at gøre alt det, som jeg allerede havde gjort ved ham – og mere til.
Jeg forestillede mig, at jeg ville gøre det endnu bedre.
At jeg ville få en endnu større anerkendelse fra ham end i morges.
At jeg måske fik ham til at rose mig meget mere.
Jeg gik op i Cafeteriet, hvor jeg købte en banan, og så øvede jeg mig næsten resten af dagen i, hvor langt den kunne komme ned i halsen på mig, uden at jeg kastede op.
Jeg koncentrerede mig om mit åndedræt, og efterhånden kunne jeg få bananen meget langt ned i halsen, mens jeg åndede ind og ud igennem næsen.
Gradvis lykkedes det bedre og bedre, og jeg var stolt af mig selv.
Jeg glædede mig simpelthen til, at kaptajnen kom tilbage.
……………
Klokken var 14.55, da kaptajn Henriksen kom ind.
Jeg havde hørt ham helt ude fra gangen, hvor han gik og skældte ud på en delingsfører, der havde været for eftergivende overfor de menige.
Han åbnede døren, og så nærmest forbavset mig.
Så kunne jeg se, at han kom i tanker om, at han havde givet mig en ordre til at blive og vente på sig.
Så smilede han til mig.
”Godt. Du er her stadig.”
Så vendte han sig om og låste døren.
”Vil du trække gardinerne for, jeg synes, at der kommer for meget lys ind.”
Det sagde han med et smil til mig.
Så gik han hen og stillede sig foran kontorstolen.
”1202. Kom hen til mig.”
Da jeg stillede mig foran ham, aede han mig lidt på kinden og lagde derpå begge hænder på mine skuldre.
Han pressede mig lidt ned, og jeg gik beredvillig i knæ.
Han løsnede selerne, som så faldt ned til begge sider.
”1202. Er du i tvivl om, hvad du skal nu?”
Han kikkede spørgende og lidt strengt ned på mig.
”Nej, hr kaptajn. ”
”Så fortæl mig, hvad du skal!”
”Jeg skal sutte din pik af.”
”Du er en rigtig god og dygtig menig, som kender sin plads her på kasernen! Du får lov til at trække mine bukser ned.”
”Tak hr. kaptajn”
Jeg ved ikke, hvad pokker der skete, for jeg følte det nærmest som en ære at måtte trække hans bukser ned.
Jeg skubbede dem helt ned til jorden, og jeg rykkede nærmere på hans pik.
”Vent lidt.” Han tog en pude væk fra kontorstolen, og så satte han sig ned på stolen og slog ryglænet lidt tilbage, så han sad tilbagelænet.
Han spredte benene, og pikken lagde sig op ad hans mave.
Han rakte mig puden.
”Værsgo. En pude til dine knæ. Så sidder du godt.”
”Tak hr kaptajn.” Jeg følte en taknemmelighed til ham, fordi han havde tænkt på mig og mine ømme knæ.
Jeg tænkte et meget kort øjeblik på det groteske i denne situation.
I morges havde han tvunget mig til at sutte den af på sig, og jeg havde i starten grædt af skam og væmmelse.
Nu sad jeg og glædede mig over, at han gav mig en pude for at skåne mine knæ, og jeg så frem til at slikke og sutte på hans pik.
At mærke hans nosser mellem mine hænder, og at køre op og ned på hans pik.
At mærke hans hænder i mit hår, mens han pressede mig længere og længere ned over sin pik, mens han bevægede underkroppen frem og tilbage.
Mens først tog jeg hans pik i mine hænder, og så slikkede jeg lange slik op og ned af den.
Jeg slikkede på pikhovedet, hele vejen rundt og jeg bed lidt i nosserne.
Først efter nogle minutter åbnede jeg munden og omkransede hans pik. Det gav det gip i ham.
”For fanden, hvor er du god, Jan!”
Jeg jublede indvendigt. Han kunne huske mit navn – fantastisk!
Jeg frydede mig inderligt – han kunne huske mit navn.
Jeg var ikke bare menig 1202.
Jeg var JAN. Jeg var en person for ham.
Jeg passede på ikke at sætte tænderne i.
Jeg gav slip med den ene hånd, og guidede hans hånd op på mit hoved.
Jeg pressede nedad på hans hånd, så min mund sænkede sig mere ned over hans pik.
Dermed viste jeg ham, at jeg var parat til at sluge den meget mere.
”Ja. Nu skal du fandme få pik, skal du. Er du ikke min lille sexslave?”
”Ja, hr kaptajn. Jeg er din lille sexslave – jeg er din piksutter. Morgen, middag og aften, hvis du vil have det.”
Jeg ved ikke, hvor jeg fandt alle ordene.
De kom bare fra hjertet, kunne jeg mærke.
Han så først forbavset på mig. Så gik det op for ham, at jeg mente det.
Og han smilede af glæde, og grinede endda lidt.
”Ja. Det er kraft’eddeme det, du er!”
Ja, det var det, jeg var. Jeg var nu hans sexslave, der ville gøre alt for ham.
Det følte jeg, og det vidste jeg.
Jeg skulle suge kaptajnen tom for sperm – hver dag. Det var mit vigtigste job – og jeg kunne vist lide det.
Jeg gjorde mig virkelig umage med min venstre hånd, der nulrede hans nosser, og min højre hånd, der kørte op og ned på hans pik – når altså der var plads til den, og jeg ikke blev presset helt i bund over hans pik.
Min pik var igen bare så stiv, men det var jo ikke mig, det her drejede sig om.
Kaptajn Henriksen skulle have udløsning og suttet sin pik af, inden han tog hjem. Det var mit job!
“Slug så min pik. Ja sådan. Flot”
Og så kom han i munden på mig for anden gang den dag. Han stønnede på en helt anden måde denne gang, mens han pressede mit hoved helt ned over sin pik.
Han kom nærmest helt nede i halsen på mig, følte jeg.
Han sad så en tid og trak vejret heftigt op og ned, mens jeg for anden gang den dag slikkede hans pik ren, og den blev mindre og mindre.
Det var en sjov og dejlig fornemmelse.
Han begyndte at røre lidt på sig. Han kikkede på sit armbåndsur, kunne jeg fornemme.
Så sprang han nærmest op.
”For fanden da. Jeg har en aftale med en murer derhjemme. Jeg må ikke komme for sent.”
Han skyndte sig at trække bukserne op og ville til at gå ud af døren.
Så kom han tilbage til mig.
”Tak for i dag. Jeg er glad for, at du ikke valgte Bornholm.” Sagde han med et smil, og klappede mig på hovedet, som en dygtig hund. Så gik han ud af døren.
Jeg sad og var glad. Ja, det havde været en god dag! Jeg havde lært meget om mig selv, og -
Kaptajnen stak hovedet ind.
”1202. Du møder ind ½ time før i morgen. Det er en ordre!”
Så var han væk.
Erotiske noveller skrevet af Hans og Grete 
