Sydfranske nætter (Gruppesex)
Erotiske noveller skrevet af  La Marquise

Udgivet: 24-01-2017 00:01:24 - Gennemsnit: 4,09  Udskriv
Kategori(er): Ekshibitionisme | Gruppesex | Voyeurisme | Gang bang | Domina
Antal tegn:13452
Del 



Hun kigger sig i spejlet, og kan mærke hans blik bag sig. Kjolen sidder forførisk stramt og omslutter hendes figur til perfektion. Den er kort og blotter det nederste af de runde baller. Et bånd af fint glimmer slynger sig rundt om kjolen og ender om halsen i en diamantbesat choker. Hendes mørke hårlokker falder blødt på de bare lyse skuldre, som står i skarp kontrast til den sorte kjole. Efter at have kigget sig veltilfreds i spejlet bukker hun sig ned og ifører sig sine selvsiddende netstrømper og stiletter, der nøje matcher den sorte kjoles diamantudsmykning. Hun sætter sig ud på altanen og tænder en cigaret. Natten er ved at falde på over Cap d´Agde. Der er endnu ikke mange folk at se. Han kommer ud på altanen og rækker hende et køligt glas Riesling, som han ved er hendes foretrukne vin. Inden de forlader lejligheden, som stadig dufter af mild sæbe og en lidt tungere parfume, kigger de sig en sidste gang i spejlet. De er klar til en uforudsigelig aften, hvor kun fantasien og lysten sætter grænser for, hvad der skal ske.

I aften har hun besluttet, at de skal på Jeux de Mains – en mindre natklub, der især specialiserer sig i et stort mandligt klientel. I døren bliver de modtaget af natklubbens ejer – en nærgående og jovial mand i 50´erne. De er kommet på stedet igennem flere år og kender efterhånden ejeren. Hun går forrest og storsmilende hen mod indgangen og tager imod knus og kindkys fra ejeren, som til gengæld straks giver dørmanden besked på at lade dem gå forbi køen af betalende gæster.
Hendes mand følger efter hende ind på natklubben og hen over dansegulvet mod baren, hvor de plejer at starte ud for at mærke stemningen og musikken. Han finder en ledig barstol til hende. Hun sætter sig på den og læner sig frem mod hans øre, bider i det, alt imens hun blidt hvisker, at han gerne må bestille et glas vin til hende. Mens han bevæger sig hen mod bartenderen, beundrer hun hans krop. Han har netop det tøj på, som hun har bestemt – bar overkrop og kun iført jeans. Piercingen i hans venstre brystvorte har en pirrende effekt på hende. Om halsen bærer han en metalkæde, der minder om en kvælerkæde. Om håndleddet har han et bredt og kraftigt læderarmbånd, der understreger hans underdanighed. Han er lige præcis sådan, som hun helst vil se ham. Fra sin plads i baren har hun et godt udsyn over dansegulvet, der er omkranset af forskellige podier med sølvfarvede stænger, der sammen med de store spejlpartier reflekterer lyset fra de mange farvestrålende diskolys. I midten af rummet rejser der sig et imponerende rundt bur, som dog endnu ikke er i anvendelse. Natten er stadig lang og ung.
Pludselig står han foran hende og rækker hende et glas vin, imens han langsomt skubber hendes ene ben til side og stiller sig mellem hendes ben. Hun spreder begge ben provokerende langt ud til siderne og trykker sit underliv mod hans, men hun lægger hovedet tilbage og kigger frækt direkte op i øjnene på ham. Han gengælder hendes blik med et skævt smil, som hun kun kender alt for godt. De ved begge, hvor de skal hen, når glasset er tømt. Det er nemlig ikke i baren, at de tilbringer mest tid på Jeux de Mains. Det er kun her, de holder pauser mellem seancerne. De er begge ret hurtigt færdige med deres glas og efterlader dem på bardisken. Hun lader sig glide ned af barstolen, tager resolut hans hånd og går målrettet over dansegulvet i retning af den anden del af natklubben – baglokalerne, som franskmændene så sigende kalder ´Les coins câlins´. Hun trækker ham langsomt med sig ind i mørket. Her er belysningen mere afdæmpet. Der er en del mennesker, der står samlet i klynger forskellige steder i lokalet. Mændene er i stærkt overtal. Hun trækker ham om bag sig, og han lægger armene omkring hende, mens de nærmer sig den første klynge mennesker, der har samlet sig om et par. Det helt klassiske – en yderst velkonserveret midaldrende kvinde, der bliver benyttet og samtykkende udnyttet – efter tur – af de sammenstimlede mænd, der alle står klar til at præstere, så længe manden lader dem komme til.
Enkelte af mændene spotter dem, da de nærmer sig for at kigge med. Hun stiller sig tæt op af en af mændene – så tæt at hun kan dufte hans parfume. Hvis hun trækker vejret lidt dybere, vil han kunne mærke hendes åndedrag i nakken. Hun sikrer sig, at hendes egen mand står tæt op ad hende bagved, så hun har den fulde kontrol over adgangen til hendes mere intime dele. Af erfaring ved hun, at der i netop denne natklub – af alle natklubber i Cap d´Agde – er mange hænder på vandring. Mens hun har blikket rettet mod kvinden, der bliver taget hensynsløst af den ene mand efter den anden, mærker hun den første hånd diskret kærtegne hendes ene lår. Det tænder hende, men hun lader som ingenting og ignorerer bevidst forsøget på kontakt. Efter lidt tid giver hånden op.

Ved siden af parret er der et større område, hvor der tilfældigt rundt omkring ligger andre par, der elsker. Hele stedet emmer af sex, svedne kroppe og ophidsede stemmer. Kun få meter fra hende, på en stor forhøjning formet som en trappe, kun afskåret af et metalgelænder, stirrer en høj sort mand hende indtrængende i øjnene. Han forsøger at fastholde hendes blik. Han har hænderne placeret på hofterne af en meget lyshudet og lettere overvægtig kvinde, som ligger foroverbøjet på trappen med hele overkroppen hvilende på det brede trin, mens han med stor kraft trænger ind i hende. Hun nyder det, det er helt tydeligt. Der er ingen andre mænd i nærheden af hende, så kvinden er med al sandsynlighed kommet alene.
Under det gigantiske trappeområde er der en række små hulrum, hvor der også foregår forskellige lege. I sin trusseløse og alt for korte kjole, står hun fuldt eksponeret for personerne i disse hulrum. Med et fast greb om metalgitteret ind til legeområdet på trappen fastholder hun blikket på det der sker her, mens hun med stadig større intensitet bliver befamlet af en række anonyme hænder fra personerne under trappen.
Pludselig får hun øje på et nyt par, der kommer ind i baglokalet ude fra diskokuglernes blinkende lys. Kvinden er høj og meget tynd med mørkebrunt pagehår. Manden er lidt lavere end hende. Parret sætter sig på en stor kvadratisk madras og giver sig til at kysse inderligt. Mandens hænder griber fat om hendes ene balle og trækker hende ind til sig. Han bevæger derefter hænderne videre op på hofterne, taljen og ender ved hendes små bløde struttende bryster. Hun lægger sig ned og trækker ham ned over sig. Hun skubber ham ned mod sine brystvorter. Han slikker dem blidt, mens hun lægger sine lange slanke hænder på hans hoved og skubber ham yderligere nedad. Han knæler ned mellem hendes ben og med et fast greb om hendes hofter, trækker han hendes underliv helt hen til madrassens kant, så hun er fuldt blottet – også for alle de mange par og enlige mænd, der – ligesom vores par – har fået øje på den meget erotiske scene, der udspiller sig mellem manden og kvinden. Tilfældigvis står hun lige ved siden af denne kvinde på madrassen, som hun er dybt betaget af. Kvinden udstråler en sårbarhed, som hun ligger der med brysterne blottet og sin mand mellem benene. Kredsen af tilskuere er efterhånden vokset til en større skare. Pludselig går det op for hende, at manden i virkeligheden er ved at gøre sin kvinde klar til andre mænd. Det har mændene i flokken allerede vejret, og flere står allerede klar til at servicere hende med deres lem, som enkelte allerede har ude af bukserne og står og masserer med lette bevægelser. En af mændene er tydeligvis meget ophidset ved udsigten til at få den unge kvindes våde og varme køn at føle. Han er stiv og tydelige blodårer træder frem og farver hovedet på hans lem næsten mørklilla. Kvinden har øjnet ham, trækker sin mand ned til sig og hvisker en besked i hans øre. Manden vender sig efterfølgende om mod den velvillige mand ved siden af, som nikker og nærmer sig kvinden, som tydeligvis befinder sig i en meget ophidset tilstand. Mens mændene har aftalt rollefordelingen, bevæger hendes hånd sig utålmodigt ned mellem benene, hvor hun målrettet glider et stykke videre ned. Ind og op. Hendes finger glider ud igen og glinser af hendes våde ophidselse. Hun begynder at massere sig selv med den drivvåde finger, og vugger let i hofterne samtidig. Hun er helt klar til næste etape, som hendes mand også gør klar til. Han begynder at kysse hende, mens den anden mand nu har placeret sig mellem hendes ben og glider op i hende, først forsigtigt, for så derefter at glide ind og ud i mere rytmiske bevægelser. Han holder fast om hendes lår og banker hårdere og hårdere op i hende. Denne scene er mere end, hvad vores hovedperson kan klare. Hun står lige ved siden af kvinden, der bliver taget af den første mand i køen af mænd. Hun føler lysten skylle gennem kroppen på hende, og hun mærker en svag men voksende dunkende fornemmelse mellem benene. Hun kan ikke længere nøjes med at kigge på. Hun knæler derfor ned ved siden af kvinden, som stønner i dyb ekstase med lukkede øjne. Hun rækker ud efter hendes ene bryst, som hun begynder at kærtegne, og hendes brystvorter stivner instinktivt. Kvinden åbner øjnene og sender hende et stort taknemmeligt smil af velvære, og er tydeligvis parat til også at inddrage en anden kvinde i legen og forsøger at trække hende ned til sig.
Imens hun kæler for kvindens bryster, kan hun mærke, hvor ophidset hendes mand også er blevet. Han står stadig bag hende, og hun mærker hans stive lem presse sig mod hendes baller. Han lader sin en finger glide op i hende, og hun begynder at vugge let i hofterne. Hun vender sin opmærksomhed mod kvinden igen, da denne nu gør endnu et ihærdigt forsøg på at indlemme hende i legen ved at lade den ene hånd bevæge sig højere op ad låret. Hun fjerner kærligt kvindens hånd, og giver sig derimod til at kærtegne hende meget følsomt og omsorgsfuldt – i modsætning til mand nr. 3, der nu banker op i hende for fuld kraft. Hun aer kvinden over håret, alt imens hun med den anden hånd holder stadig mere fast om hende, så kvinden næsten ikke længere har mulighed for at bevæge sig, i takt med at stødene bliver hårdere og dybere. På den måde holder hun kvinden fastlåst med den ene hånd, mens hun med den anden hånd ømt kærtegner hendes smukke krop. Et øjeblik virker kvinden lettere forvirret over disse modsatrettede signaler – skiftevis de bløde kvindelige kærtegn og dernæst en fastholdelse i netop den stilling, der mest muligt letter mændenes adgang til hende. Og netop fordi hun holder fast om kvinden, kan hun – til sig egen store nydelse – mærke hvert og ét af mændenes stød, næsten som om det var hende selv. Kvinden forsøger flere gange – men uden held – at få lov til at mærke hende også, ved gentagne gange at søge op ad hendes lår. Til sidst giver kvinden op og overgiver sig helt og holdent til sin egen nydelse og lukker sig inde i sin ekstatiske tilstand, for til sidst – da den sjette mand bukker sammen i en lang dyb stønnen over hendes krop – at bevæge sit underliv i korte ryk, da hun selv kulminerer i en højlydt følelse af velvære. Kvindens mand, der tilbagetrukket har styret hele seancen, kysser hende på munden, og kvinden kysser ham tilbage i dyb taknemmelighed.

Hun retter på sin kjole og rejser sig op fra sin knælende stilling ved siden af parret på madrassen. De baner sig vej ud gennem det efterhånden meget overfyldte baglokale, tilbage til lyset, musikken og baren. De bliver enige om at dele et forfriskende glas vin, inden de bevæger sig videre ud i Cap d´Agdes natteliv...


Erotiske noveller skrevet af  La Marquise



Del 
1234


Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(3)
(0)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Der er endnu ikke oprettet nogle indlæg


     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer11
Gennemsnits stemmer4,09
Antal visninger30833
Udgivet den24-01-2017 00:01:24