En aften i swingerklub (Almindelig sex)
Erotiske noveller skrevet af  Centaurea2

Udgivet: 23-02-2017 00:01:18 - Gennemsnit: 4,64  Udskriv
Kategori(er): Almindelig sex | Oralsex
Antal tegn:16312
Del 



Jeg står i bruseren mine indsæbede hænder glider over min krop, den sitrer under min berøring, jeg kan mærke hvor tændt tankerne om den kommende aften gør mig. Jeg bøjer mig ned lader hænderne glide op langs benene, glatte nybarberede, muskuløse ben. Videre op over de kraftige men faste lår. Jeg lader fingrene undersøge fissen, den er helt glat, på nær den lille stribe der er skånet for barberbladets knive, en stribe der viser, at min fisse tilhører en voksen kvinde. Jeg er uhyre følsom, tillader mig at lade fingrene dvæle der i et lille minut, jeg er klar, blodet bruser, spændt på hvad jeg vil opleve.Hænderne glider op over maven, der er lidt for meget mave, huden er lidt for løs, strækmærker, der igen vidner om, at her står en kvinde, der har båret to børn i sit skød. Brysterne er store, bløde og fylder hånden, brystvorten er lille men allerede hård og stritter, stimuleret af vandets stråler og viser min krops reaktion på mine tanker.
Overordnet er jeg egentligt godt tilfreds med min krop, jeg er netop fyldt 40 år og har det bedre end nogensinde før, ungdommens usikkerhed er blevet udskiftet med en voksen selvsikkerhed og bevidsthed om mit værd.

Jeg slukker bruseren, træder ud i rummet og lader håndklædet tørre mig i automatiserede bevægelser, imens tankerne flyver afsted. Mon jeg møder et sødt par? Ligesom sidst jeg var afsted? Hun var så blød og dejlig, hun smagte sødt og friskt, hendes krøller var så ungdommelige og hendes smil og ansigt var åbent og nysgerrigt. Vi kunne være helt frie imens vi kærtegnede hinandens tændte kroppe, grinede sammen af glæde, da hun overvældedes af en pludselig orgasme og kom i en overflod af væske. Han veltrænet og muskuløs, lod os piger være intense sammen, mens han samtidigt, lagde en velvillig og velvoksen pik til, når vi forlangte af blive fyldt ud, imens vi slikkede og stimulerede og opfyldte hinandens frække fantasier.

Jeg smører min krop ind i velduftende creme, lægger lidt makeup, ikke for meget, for det holder alligevel ikke hele aftenen, men den vandfaste mascara er uundværlig. Går ud i køkkenet, går lidt rundt, kan lide min nøgenhed. Huset er stille, jeg har været alene hjemme siden igår, mine unger og min mand kørte over til hans forældre, for at hjælpe dem med noget. Jeg havde lidt arbejde, jeg skulle have ordnet, så jeg valgte at blive hjemme. Et stik af længsel rammer mig, jeg savner ham, når han ikke er her, hans trygge favn, han er min store kærlighed, han støtter mig, gør mig til et gladere og større menneske, jeg kan være fuldstændigt mig selv, sammen med ham. Jeg sender ham en SMS med et hjerte og skriver at jeg er ved at gøre mig klar til i aften. Der kommer straks svar tilbage: " hyg dig godt, glæder mig til at høre om det, ring på vej hjem ik?" Jeg smiler ved mig selv. Føler mig fræk.

Min bedste BH og blondetrusserne ligger på spisebordet, jeg tager det på, derefter nylonstrømperne og den grå kjole, der smyger sig tæt om min krop, fremhæver brysternes fylde og skjuler den lidt for tykke mave. Jeg pakker min taske med de røde trusser, den sorte chemise og i dagens anledning min røde kække hat. Der er rød dresskode i aften, fordi der er Valentines Night.

Stilletter på, ud af døren, ud i bilen, der er en times kørsel, heldigvis er der ikke frostvejr og glatte veje. Jeg tænder radioen, synger med på nogle sange. Morer mig i mit indre over en tekst om jalousi, det er så befriende at være helt fri for denne væmmelige og ødelæggende følelse. Jeg elsker min mand, men vi nyder når jeg har sex med andre, når vi sammen har sex med andre og når han har sex med andre.

Snart er jeg på parkeringspladsen, mindes hvor nervepirrende nervøse og spændte vi var første gang vi holdt her, for knap 3 år siden, nu er der bare forventningsfulde blafrende sommerfugle i maven. Jeg kigger rundt, der holder allerede godt med biler, et lidt ældre par går med hinanden i hånden, tror her bliver fyldt i aften.
Jeg stiger ud, går hen over gruset og op af trappen, den lille forgang er fyldt, jeg klemmer mig ind, bagved parret fra p-pladsen. Et par stykker har jeg set før, andre er nye.

Jeg får mit armbånd på og min nøgle, går i garderoben og smider min taske og jakke ind, vil gerne nå et smut i baren før omklædning. Jeg sætter mig, så jeg har overblik over rummet, bestiller en drink og en flaske vand. Jeg hilser på et par piger jeg har snakket med før. Jeg kigger rundt, som altid undres jeg og overvældes af forskellighederne. De helt unge smukke par, der bare hviler i sig selv, og deres unge smukke kroppe, med ungdommens ligefremhed og mod på fremtiden. Den frodige modne kvinde i det stramt snørrede korset, med den usikre ægtemand med topmave og Supermantrusser. Manden med store tusser på de velvoksne muskler, stående ved siden af den spinkle pige i stuepigekostume. Singlemændene, der går lidt søgende rundt. Parret hvor manden sidder nøgen på et tæppe på gulvet iført halsbånd, imens kvinden sidder i sofaen i læderkjole og holder på tasken med piske. Alle typer er der her i dette mærkelige parallelunivers.

Jeg rejser mig, går en hurtig runde, før jeg går ned og klæder om til mit medbragte outfit.Jeg kan mærke forventningen, er sikker på det bliver en god aften.

I omklædningen kommer en ung mand ind, han er vældigt godt skåret, muskuløs, høj, rare ansigtstræk. Han smiler lidt hektisk og med let panik i øjnene. Fumler med nøglen i låsen. Jeg spørger om det er hans første besøg, han nikker genert og griner lidt fjoget og spørger om det er SÅ tydeligt, jeg nikker og vi griner sammen. Han skynder sig videre, for han skal nå rundvisningen for de nye.
Jeg går i baren igen, bestiller et håndklæde og nyder de nysgerrige blikke, føler mig selvsikker, nyder denne del, her hvor vi alle kigger hinanden ud.

En mand kommer hen, han komplimenterer min røde hat, vi snakker lidt, han søger øjenkontakten, han smiler, jeg kan mærke ham i suget i min mave, her er god kemi. Han er middel af højde, lidt kraftig, blå øjne. Måske lidt ældre end mig. Han er nem at snakke med. Jeg fortæller om, at jeg er alene i byen i aften, men at alle aftaler er i orden, og hvordan min mand glæder sig til at høre om aftenen. Han nikker forstående, her skal der meget mere til for at chokere folk. Han kan godt lide at give massage, siger han. Han rører diskret ved mit knæ, jeg sitrer allerede. Massage er altid godt til en start: "Skal vi finde et rum?" Skal jeg sige det eller ej. Jeg kigger på ham, smiler tager hans hånd, "vil du med?" Siger jeg og rejser mig.

Vi går ovenpå til tantrarummet. Her er fredeligt.
Jeg tager min chemise og mine trusser af, pludselig lidt genert. Han smiler beroligende. Jeg lægger mig på maven på madrassen og han starter med rolige selvsikre bevægelser at massere mine ben. Jeg lukker øjnene, er helt tryg, han har gode stærke og blide hænder. Jeg nyder berøringerne og intensiteten stiger jo højere han kommer op af min krop. Han masserer min altid anspændte nakke, min ryg, mine baller. Min krop slapper af under hans hænder. Samtidigt tændes lysten. Jeg vil snart have mere. Jeg vender mig på ryggen, smiler til ham, siger at han gerne må fortsætte. Hans omhyggelige, blide hænder kærtegner mine spændte bryster, jeg er hans ligenu i dette øjeblik, jeg sanser kun ham. Han kigger mig i øjnene og bevæger sig ned mod mit skød, han rører mig let med sine fingre, jeg sukker, han spreder mine ben og begynder at slikke mig. Åhh en tunge, blød og hård, hurtig og langsom, den slikker mig, driller mig, pirrer mig i en uendelighed. Jeg stønner, vrider mig under ham, han kigger nogengange op fra mit skød, søger mine øjne, smågriner lidt, jeg trygler ham om at fortsætte. Blodet bruser i min krop, jeg vil have mere, jeg vil have forløst hele dagens oparbejdede stemning. Han stikker to fingre op i min glohede og våde fisse, han masserer mit g-punkt blidt, men intenst i en vedvarende rytme, samtidig med at hans tunge fortætter sit nervepirrende arbejde omkring min klit. Jeg kan mærke at min krop samler sig, bygger op til orgasmens fantastiske rullende bevægelser, jeg gisper efter luft og stønner og kommer under hans fantastiske stimulering.
Jeg ligger med lukkede øjne et øjeblik, samler mig og kigger derefter op på ham, smiler. Han har stadig sin hvide skjorte og underbukser på, jeg kan se bulen, der vidner om, at jeg intet har givet ham. Jeg rækker min hånd ud mod ham, rører hans brystkasse. Han spørger smilende, om det var godt, jeg nikker og smiler igen. Han tager min hånd, siger at jeg ikke behøver gøre noget, han har nydt det, og at han også har fået hvad han har brug for, for nu. Han rejser sig og giver mig en hånd, jeg klæder mig på, vi giver hinanden et kram og jeg får et kys i nakken. Og skilles igen.

Jeg er helt afslappet, og forløst og vælger at gå til wellness området, der er plads i spaen, jeg smider tøjet, går i bruseren, og kryber ned i de dejlige varme bobler. Der sidder to par, og den unge mand fra omklædningen og en anden lidt ældre buttet herre. Det ene par er helt opslugte af hinanden. De kysser og kæler. Vi andre kigger lidt på dem og på hinanden. Kvinden, fra det andet par, forsøger at få lidt kontakt med manden fra omklædningen, men han ser ikke hendes blikke. Hans panik i øjnene er mindre end tidligere, men han er stadig ikke helt tryg i disse løsslupne omgivelser, kan jeg se. Jeg rammer hans fod under vandet, han kigger op, jeg smiler, spørger hvad han synes om det. Han nikker positivt og slapper lidt af. Jeg rykker over ved siden af ham, jeg har lyst til at score denne unge veldrejede fyr, lyst til at lære ham op swingerlivets nydelser. Vi småsnakker lidt, jeg har svært ved at tyde ham, har han overhovedet lyst til mig, er jeg bare en gammel liderlig kone i hans øjne? Jeg satser og rører ham let på brystkassen, følger en markeret muskel rundt, kigger på ham og han kigger igen. Han siger ikke nej. Jeg fortsætter mine fingres leg, rører hans brystvorte, han sitrer, han sidder helt stille. Jeg bøjer mig frem og bider lidt i brystvorten, der er lige i vandoverfladen. Han siger stadig ikke noget. Tør jeg fortsætte min forførelse af ham. I det samme stopper boblerne, "åhh for pokker da os" udbryder jeg. Nu bliver vi nødt til alle at stå op, så spaen kan få tid til at rense. Jeg kommer ud på fliserne, vender mig mod spaen, og kan se "min" unge fyr stå lidt fortabt og genert i midten af vandet, med et vældigt begejstret og imponerende lem, og vente på at det opslugte par kommer op af trappen. Så han var da i hvert fald ikke upåvirket af stemningen tænker jeg.

Jeg skynder mig at smutte ind i bruseren, lader døren stå åben, han spørger om han må komme ind. Vi vasker os hurtigt, tager vores håndklæder og jeg fører denne gang an ned af trappen og i kælderen. Vi står overfor hinanden, luften er lidt kølig, jeg gyser lidt, jeg lader igen hænderne røre brystkassen, mærker de lyse korte hår med mine fingerspidser, jeg klemmer på brystvorten og han reagerer med et støn. Jeg leger lidt med brystvorten, før jeg tager den i munden, kører tungen omkring, den, sutter, han mumler noget, jeg ikke hører. Jeg lader samtidigt mine hænder glide over hans bløde hud, mine fingerspidser sanser hvor han er sensitiv. Jeg stiller mig tæt på ham og kan mærke hans stive lem mod min mave.

Jeg puffer ham blidt ned på madrassen, nyder at her har jeg magten, jeg bestemmer tempoet og han er min lige nu. Jeg bider let i brystvorterne og lader min mund søge nedad hans krop, med små kys og bid, hans inderlår, rundt om pikken, kuglerne, jeg smager ham, ser på ham og fortæller med lyde, at jeg kan lide hvad jeg ser. Kigger op på ham, tager mig god tid. Jeg tager godt fat om hans pik, ser på den, nyder synet, siger den ser dejlig ud. Jeg må smage. Fugter læberne, lader tungen glide rundt om det store pikhoved, han gisper igen, jeg slikker op af skaftet, som var det en softice, der er ved at smelte. Jeg tager ham ind, helt dybt, og han brummer dyrisk af bare nydelse. Jeg lader tempoet stige, han bevæger sig, lader ham kneppe min mund, men stopper brat, sætter tempoet ned, det er mig der bestemmer. Han trygler mig om at fortsætte.

Jeg skifter fokus, og lader min mund og tunge glide ned til hans pung, jeg suger blidt på hans kugler, nipper ham i mellemkødet, med mine læber, han spreder benene. Han vil have mere, jeg slikker ham fast og regelmæssigt, kigger op på ham, han er helt væk. Jeg prøver forsigtigt, at røre hans bagerste hul med en finger, han spænder lidt i kroppen. Jeg beder ham slappe af og stole på mig. Jeg slikker videre på mellemkødet og han slapper af, fugter min langefinger godt ved anus og lader den glide ind, han vrider sig lidt, mumler og jeg kigger op på ham. Han har helt slørede øjne, men giver et lidenskabeligt smil, og jeg lader min finger massere ham, lige der på hans g-punkt. Samtidigt tager jeg igen hans pik i munden, og sutter og slikker og snart vrider han sig ekstatisk og brøler under mig, og jeg mærker hans voldsomme orgasme om min finger og han sprøjter mig længe og heftigt i munden. Jeg lægger mig op i hans armhule og han mumler udmattet noget om, at hvis han ikke havde ligget ned, så ville han være besvimet. Jeg smiler.

Lidt efter går vi hvert til sit. Jeg går i baren, har brug for noget at spise og drikke. Falder hurtigt i snak med nogle andre ved salatbaren. Snakker om alt muligt, parforhold, jalousi, hemmeligheder, fantasier, brud på normer og alt muligt andet, undtagen alt det sædvanlige, som: "Hvor bor du? Hvor arbejder du?"
Nej her er man bare, dem man er. Måske anonym, måske ikke.

Snart bliver jeg træt, beder om min nøgle, skifter tøj, og kører hjemad. Smiler ved tanken om en dejlig aften. Og smiler endnu mere ved tanken om, hvor ophidsende min kommende fortælling vil være for min dejlige mand, som jeg elsker så højt.
Jeg ringer som lovet op: "Hej skat, sover du?"






Erotiske noveller skrevet af  Centaurea2



Del 
12


Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(0)
(5)
(1)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Torejan(m) 30-06-2019 11:46
En fræk og liderlig historie




Centaurea(k) 12-03-2017 15:01
Tak for jeres søde kommentarer....


blokhus(M) 12-03-2017 14:52
Virkelig en super fræk historie ?? bliv endelig ved ????


Anonym 24-02-2017 15:34
Det lyder som en god tur i Tucan ??


Tre(k) 24-02-2017 00:27
Mmm. Måske man skulle tage en tur i Tucan snart.....


Anonym 23-02-2017 16:02
Skøn historie !




grobyn(m) 23-02-2017 09:56
Enig...en femmer med pil opad...!


Fingernem(M) 23-02-2017 07:33
Super flot debut.
Du kan rolig blive ved med at berige denne side med flere historier af samme kvalitet og intensitet.




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer11
Gennemsnits stemmer4,64
Antal visninger19980
Udgivet den23-02-2017 00:01:18